Comwell overlader driften af hotelejendom i Sorø
29.8.2023 15:15:00 CEST | Comwell A/S | Pressemeddelelse
Efter mere end 20 år med hoteldrift i Sorø overlader Comwell Hotels driften af Comwell Sorø til CIC Hospitality den 1. november 2023. Alle ansatte på hotellet får mulighed for at fortsætte arbejdet under ny operatør.

Comwell Hotels har været repræsenteret i den vestsjællandske by Sorø siden 1999, men overlader nu driften af hotelejendommen til nye hænder.
”Vi har været rigtig glade for at drive hotel i Sorø, hvor vi har skabt fine resultater og søsat mange gode tiltag gennem årene. Comwell Sorø er en lille perle i meget smukke omgivelser, som vi er ærgerlige over at forlade. Vi har haft en god dialog med ejer af ejendommen om fremtidige lejeforhold, men kan ikke længere imødekomme hinandens forventninger for forlængelse af lejemålet,” lyder det fra Peter Schelde, koncernchef i Comwell Hotels.
Alle medarbejdere sikret
Ejendommens nye operatør CIC Hospitality, som også driver hoteller i Norge og Sverige, ser frem til at overtage driften af det nuværende Comwell Sorø:
”Vi glæder os til at overtage ansvaret for hoteldriften i den fine, unikke bygning i Sorø. Og ikke mindst til samarbejdet med alle hotellets nuværende medarbejdere, som, hvis de ønsker det, naturligvis kan fortsætte med os som arbejdsgiver. På samme måde er gæster, der allerede har en fremtidig booking, også garanteret, at de kan beholde den,” lyder det fra Øyvind Øhman, Senior Operations Manager i CIC Hospitality.
Stærkt repræsenteret i området
Comwell Hotels vil fortsat være stærkt repræsenteret i området.
”Comwell har heldigvis flere fantastiske hoteller i området i relativ tæt afstand til Sorø – både i Køge, Roskilde og Klarskovgaard ved Korsør. Så vores gode, loyale gæster kan fortsat nemt få adgang til de faciliteter og den høje service, som de kender os for.”
Gæster og kunder, der måtte blive berørt af operatørskiftet, vil – hvis de ønsker det – få mulighed for at flytte eksisterende bookinger til et af Comwells andre hoteller.
Fakta om CIC Hospitality:
CIC Hospitality tæller mere end 650 ansatte, og virksomhedens hotelportefølje består per 1. november 2023 af 28 hoteller. CIC har en ambition om at vækste med ti hoteller hvert år. Fire nye hoteller er allerede underskrevet for 2024.
Nøgleord
Kontakter
Signe Kamper KankelborgPR- og Kommunikationschef
Tlf:+45 2332 8577skk@comwell.comØyvind ØhmanSenior Operation ManagerCIC Hospitality
oyvind.ohman@cichospitality.comOm Comwell
Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i Danmark, et i Sverige samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I mere end 50 år har Comwell drevet specialiserede møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.
Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens specialuddannede MeetingDesignere. I dag servicerer Comwell ikke kun traditionelle møder men også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events.
Comwell råder over knap 3.000 værelser og 450 møde- og konferencelokaler.
Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S
Comwell Hotels lancerer app: Digital gæsterejse skal give mere overskud til den personlige service19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkoncern Comwell Hotels lancerer en ny app med stærkt fokus på gæsternes ønsker og behov. Appen skal give de mange trofaste gæster frihed til selv at styre deres ophold, samtidig med at hotelpersonalet får mere tid til nærvær og personlig service.
Comwell Hotels gennemfører rokade blandt hoteldirektører13.8.2026 13:18:20 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkæde Comwell gennemfører en intern rokade, hvor to erfarne profiler indtager nye direktørposter i henholdsvis Odense og Kolding. Samtidig indledes jagten på en ny hoteldirektør til Comwell Bygholm Park i Horsens.
Comwell Hotels stopper som operatør af Comwell Klarskovgaard ved udgangen af 202610.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Hotels har besluttet ikke at forlænge den nuværende driftsaftale for Comwell Klarskovgaard, som udløber den 31. december 2026.
Comwell Hotels gentager succesen på Smukfest: Udsolgt på 17 minutter14.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Smukfest til august slår portene op, vender Comwell Hotels tilbage med det populære festivalkoncept ’en hoteloplevelse i miniformat’. Det rammer direkte ned i en klar tendens: Mange festivalgæster efterspørger mere komfort i hyggelige rammer.
Comwell ansætter ny direktør til Comwell Rebild Bakker12.5.2026 12:01:33 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Hotels har ansat Ole Olsen som ny direktør for Comwell Rebild Bakker. Ansættelsen er et led i en strategisk styrkelse af organisationen, hvor ledelsesansvaret for hotellerne i Rebild og Aalborg opdeles for at sikre øget fokus på den enkelte enhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum