Comwell henter ny marketingchef fra rejsebureau

Med en baggrund i firmaer som Ogilvy, SAS, Tryg og senest Kilroy, kommer Comwells nytiltrådte marketingschef, Jacob Grewe Bentzen, med en solid erfaring inden for forretningsudvikling, datadrevet marketing og strategisk kommunikation.
I Jacob Grewe Bentzens optik er styrken ved god markedsføring da også lige dele god strategi, kreativitet og resultater, og han ser derfor frem til de nye udfordringer i Comwell:
”Jeg glæder mig først og fremmest meget til at lære Comwell og alle mine nye kolleger bedre at kende, og sikre at Comwell har en tydelig profil i markedet, samt at brandet også står stærkt i fremtiden. Det bliver spændende at bidrage med at udvikle forretningen på både kort og lang sigt ved at skabe oplevelser, der har værdi for kunderne, og så er det jo spændende at arbejde i en virksomhed, der har den grønne omstilling som en del af deres strategi,” siger Jacob Grewe Bentzen.
Jacob har således arbejdet med en lang række stærke brands både med en B2B- og B2C-tilgang, og ofte med et stærkt digitalt udgangspunkt.
”Vi er utrolige glade for at kunne byde Jacob velkommen til Comwell. Han kommer med en stor portion viden, kompetencer og erfaring, som skal bidrage til at styrke Comwells position yderligere på det danske hotel- og konferencemarked. Vi har en række spændende initiativer på vej, og Jacob skal sammen med resten af marketingteamet sikre at vi fortsat er relevante for vores gæster og partnere,” udtaler Comwells kommercielle direktør, Michael Hansen.
Jacob Grewe Bentzen er 48 år og uddannet HD-A ved CBS. Han er født og opvokset i København og bor i dag på Frederiksberg sammen med sin kone og deres tvillinger på 8 år. Han har deltaget i Eremitageløbet 20 gange og løbet fire maratonløb, og i ørene er der oftest fransk rapmusik. På hjemmebanen kombineres de mange udenlandsrejser ofte med interessen for mad og vin. Både hvad angår viden, de geografiske kontraster og diversiteten i smagsoplevelsen.
Jacob Grewe Bentzen er tiltrådt stillingen som marketingschef og afløser Pernille Blom, der har valgt at fortsætte sin karriere på DTU.
Nøgleord
Kontakter
Signe Kamper Kankelborg
PR- og Kommunikationschef
skk@comwell.com
23328577
Billeder

Information om Comwell A/S
Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med 15 hoteller i Danmark, et i Sverige samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I mere end 50 år har Comwell drevet specialiserede møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept. Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens specialuddannede MeetingDesignere. I dag servicerer de ikke kun traditionelle møder men også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events. Comwell råder over 2855 værelser og 430 møde- og konferencelokaler. Koncernen, der hovedsageligt er ejet af Nic Christiansen Invest, omsatte for 867,6 mio. kr. i 2019 og beskæftiger omkring 850 medarbejdere – heraf 130 elever.
Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S
Comwell åbner high-end hotel i hjertet af København21.10.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den historiske Panoptikon-bygning løftes ind i en ny æra som ikonisk hotel med respekt for arven og ambitioner for fremtiden.
Comwell Hotels kåret som Danmarks Bedste Hotelkæde ved Danish Travel Awards 20252.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Hotels kunne i aftes løfte trofæet som Bedste Hotelkæde 2025 ved den respekterede Danish Travel Awards, der fandt sted i Wallmans Cirkusbygningen i København. Prisen er baseret på en landsdækkende forbrugerundersøgelse fra analyse- og rådgivningsvirksomheden EPINION, hvor et panel på 3.000 danskere har vurderet deres oplevelser med landets hotelkæder.
Comwell-direktør fylder 60 – men løber stadig stærkere end de fleste.19.6.2025 09:49:57 CEST | Pressemeddelelse
Hoteldirektør Annette Gottlieb fra Comwell Roskilde fylder 60 år den 21. juni – og hun har stadig lige så meget drive, som da hun startede, hvis ikke endnu mere.
Comwell Hvide Hus Aalborg bliver en del af Wyndham Hotels & Resorts26.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Hotels udvider samarbejdet med det internationale hotelbrand Wyndham Hotels & Resorts. Fra den 1. august 2025 bliver Comwell Hvide Hus Aalborg en del af Wyndham-brandet ’Dolce by Wyndham’.
Comwell skærper sit strategiske ESG-fundament21.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Comwell har i dag offentliggjort hotelkædens ESG-rapport for 2024, som markerer et vigtigt skridt i Comwells ESG-fundamentet og tydeliggør fokusområder i en tid med stigende krav til ansvarlighed og transparens i hele markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
