Comedyshowet Grin til Gavn byder på komiske talenter og sjove stjerner
9.11.2022 09:19:00 CET | Red Barnet | Pressemeddelelse

Det er et stærkt og bredt line-up, der er stablet på benene, når Red Barnet igen inviterer danskerne til det humoristiske velgørenhedsshow ’Grin til Gavn’.
Det tæller blandt andet garvede og rutinerede komiske kræfter som Lasse Rimmer, Thomas Hartmann og Michael Schøt. Derudover vil sidste års værter, Ane Høgsberg og Martin Nørgaard, ligeledes optræde.
Og den syngende komiker Annika Aakjær vil sammen med Mikkel Klint Thorius og den improviserende satiregruppe Specialklassen også indtage scenen, mens Carsten Eskelund og Thomas Warberg vil være værtsparret, der styrer slagets gang.
– Vi støtter Red Barnets arbejde, fordi man bliver så træt af al den dårligdom rundt omkring. Ganske simpelt. Og hvis man kan medvirke til at mindske en smule af den ved at få nogle mennesker til at grine, så er det da ikke noget, man skal tænke længe over. De bredeste skuldre bærer mest, og så kommer de sjoveste med deres ydmyge bidrag. Alle gør deres, sådan må det være," siger de to værter.
Som altid donerer komikerne deres tid og talent, og overskuddet fra billetsalget går til Red Barnets arbejde for at hjælpe og støtte børn i udsatte positioner i Danmark og resten af verden.
– Vi er så glade og taknemmelige over, at nogle af landet sjoveste komikere endnu en gang stiller op til ’Grin til Gavn’. Alt for mange børn kan lige nu mærke konsekvenserne af de mange kriser. Vi ser børn, der er fulde af bekymringer og som frygter, at de må gå fra hus og hjem, og hvor familien kæmper for at få mad på bordet. Vi ser børn rundt omkring på kloden, der betaler en voldsom pris på grund af konflikter, klimaforandringer og krig. Der er brug for handling, og derfor glæder det mig, at så mange gode folk støtter denne sag, så vi kan samle ind til de børn herhjemme og ude i verden, som har allermest brug for det, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.
De fans, der ikke får billetter til dette års ’Grin til Gavn’ i Aarhus og København, må dog væbne sig lidt med tålmodighed, men de får mulighed for at se showet til foråret, når TV 2 sender det på TV 2 Zulu og TV 2 PLAY.
Ved sidste års shows samlede komikerne 1,7 millioner kroner ind til Red Barnets arbejde.
For yderligere kommentarer kontakt pressechef Laurids Bæk Simonsen på 2283 3692.
Grin til Gavn 2022
• Værterne er Carsten Eskelund og Thomas Warberg.
• Det endelige line-up er Lasse Rimmer, Oliver Stanescu, Ane Høgsberg, Mikkel Klint Thorius, Thomas Hartmann, Annika Aakjær, Michael Schøt, Martin Nørgaard, Daniel Lill, Jonas Kjærsgaard og Specialklassen.
• I år løber showet af stablen tirsdag den 27. december i Musikhuset Aarhus kl. 16:00 og kl. 20.00 og torsdag den 29. december i Falkoner Salen i København kl. 20:00. Du kan købe billetter her: https://redbarnet.dk/grin-til-gavn/.
Billeder
Links
Information om Red Barnet
Om Grin til Gavn
I 2019 overtog Red Barnet velgørenhedsshowet Comedy Aid, og i den anledning skiftede showet navn til ’Grin til Gavn – Red Barnets Comedyshow’. Siden 1993 er det populære show blevet afviklet hvert år mellem jul og nytår. Fra 1993-2008 hed showet ’Talegaver til børn’. Red Barnet har været en del af showet siden 2013.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Nye Småbørnsklubber skal give flere familier en tryg start17.9.2026 16:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Lauritzen Fonden har igen valgt at støtte Red Barnets Småbørnsklubber. Her kan børnefamilier i udsatte positioner blive en del af et stærkt fællesskab, mens forældrene får viden, hjælp og støtte til rollen som småbørnsforældre. Erfaringer viser, at Småbørnsklubberne har en positiv betydning for børnenes trivsel og tilbyder forældrene et fællesskab med andre familier.
Ny undersøgelse: To ud af tre børn og unge oplever digitale krænkelser15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af et øget fokus på bagsiden af børns onlineliv kommer lige så mange børn og unge galt af sted som for to år siden. To ud af tre 9-17-årige har oplevet en digital krænkelse eller noget andet ubehageligt inden for det seneste år, viser en ny repræsentativ undersøgelse foretaget af Red Barnet og TrygFonden. For første gang giver undersøgelsen også et indblik i børn og unges brug af AI-chatbots og 9-12-åriges brug af platforme med en aldersgrænse på 13 år.
I dag samler omkring 8.000 danskere ind til udsatte børn i hele verden6.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sult og klimakatastrofer er en del af alt for mange børns hverdag verden over. De kommende måneders kraftige El Niño kan forværre situationen yderligere for de familier, der i forvejen er mest udsatte. Derfor går tusindvis af frivillige på gaden i dag, søndag den 6. september, for at samle ind til Red Barnets årlige landsindsamling. Der er et stort behov for livsvigtig nødhjælp, nærende mad, skolegang og beskyttelse af de mest udsatte og sårbare børn.
Red Barnet slår alarm: Millioner af børn sulter i Afghanistan, mens hjælpen svinder ind15.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nedskæringer i nødhjælp og udviklingsbistand har tvunget hundredvis af sundhedsklinikker til at lukke i Afghanistan. Samtidig stiger antallet af børn med akut underernæring. FN forventer, at 3,7 millioner børn under fem år vil lide af akut underernæring i 2026.
Red Barnet og Arla Fonden giver udsatte familier en sommer fyldt med madglæde og smag for fællesskab15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arla Fonden giver Red Barnets frivillige mulighed for at tilbyde børn og familier lejre med fokus på at opleve, lære og lave sund mad sammen i sommerferien. Lejrene skal være med til at øge madglæden hos udsatte familier og inspirere til gode og sunde madvaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


