Codan styrker forretningsområdet indenfor vedvarende energi med stærk brancheprofil

Codan er allerede en global storspiller og markedsledende, når det kommer til den del af forretningen, der rådgiver om risikostyring samt forsikring ved konstruktion og drift af store vindmølle- og solcelleprojekter. Ansættelsen af Jon Blønd Sørensen vil blot styrke denne position. Han kommer fra en stilling som Senior Underwriter i en stor global forsikringsudbyder og har over 15 års erfaring med netop forsikring, risikostyring og underwriting af store komplekse virksomheder.
"Vi er glade for, at Jon Blønd Sørensen skal være med til at fortsætte den rejse, vi i Codan har været på i over 30 år med rådgivning og forsikring i den bæredygtige sektor. Jon skal således være med til at udvikle og styrke vores position i det globale marked indenfor vedvarende energi. Jon har stor erfaring og et veludbygget netværk i branchen, så det er en stærk profil, vi har fået med ombord," siger Camilla Amstrup, Erhvervsdirektør i Codan Danmark.
Codan er med til at forsikre +60% af verdens havvindmøller. Kundeporteføljen tæller blandt andet store danske virksomheder som Vestas og Ørsted samt større havvindmølleprojekter i Europa og Asien.
"Vi er selvfølgelig stolte af, at vi i Codan er med til at hjælpe mange dele af verden med omstillingen til at producere deres energi mere bæredygtigt," siger Camilla Amstrup.
Jon Blønd Sørensen ser frem til at stå i spidsen for Codans aktiviteter indenfor vedvarende energi i et globalt marked og ser samtidig mange muligheder i Codans sammenlægning med Alm. Brand.
"Den grønne omstilling er for alvor kommet for at blive, og Codan har i mange år været markedsledende på området, hvilket jeg i sagens natur glæder mig til at være med til at understøtte og videreudvikle. Der sker i disse år mange nye spændende ting på energimarkedet, som det er værd at holde øje med og i den forbindelse er det essentielt at have en stærk koncern i ryggen, som Alm Brand og Codan bliver," udtaler Jon Blønd Sørensen.
Den nye direktør for Technical Lines starter 1. november.
Codan opruster ligeledes i Risk Solution-afdelingen, som står for rådgivning af store virksomheder med komplekse forsikringsbehov herhjemme som globalt. Det sker med ansættelsen af Helle Rømer Ingholt.
Helle Rømer Ingholt kommer fra en stilling som Senior Property Specialist i den amerikanske Forsikrings- og Konsulentvirksomhed AON, hvor hun har arbejdet med nogle af de største virksomheder på det danske marked.
"Helle Rømer har en kæmpe erfaring indenfor Risk Solution segmentet og skal støtte op omkring vores strategi og servicering af nye samt eksisterende kunder. Helle har tidligere været ansat i Codan, så man kan vel sige, at vi blot byder hende velkommen hjem," siger Camilla Amstrup.
Nøgleord
Kontakter
Camilla Riis CorneliusPR – og Presseansvarlig
Tlf:+45 30 37 83 07cqu@codan.dkBilleder
Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er i dag ejet 50% af den canadiske forsikringskoncern Intact Financial Corporation og 50% af danske Tryg A/S. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Ni dykkerklubber i Nordjylland skal registrere spøgelsesnet i havet21.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Ni dykkerklubber i Nordjylland skal nu være med til at registrere nettene i farvande ud for Nordjylland i et landsdækkende projekt finansieret af Codan Fonden, hvor 1.000 bøjer skal bruges til at markere fiskenettene i havet, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Nyt initiativ skal hjælpe med at fjerne tusindvis af gamle forurenende fiskenet i danske farvande10.7.2025 10:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Codan Fonden har derfor finansieret 1.000 bøjer i et landsdækkende projekt, som skal bruges til at markere, hvor de gamle fiskenet er i de danske farvande, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Frokostpausen er dagens farligste tidspunkt for chauffører i transportbranchen9.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der sker rekordmange skader på arbejdskøretøjer for landets transportvirksomheder. Nye tal fra forsikringsselskabet Codan viser, at tiden lige omkring frokostpausen er det farligste tidspunkt på dagen for chaufførerne, hvor der sker flest skader.
278 livreddende brætter klar på danske strande og ved kyster7.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over os og danskerne valfarter til strandene. I år mødes badegæsterne af ekstra tryghed. Codan Fonden og LifeBoard har netop afsluttet en landsdækkende opsætning af 278 stykker offentligt livrednings udstyr, der kan bruges, hvis uheldet er ude i vandet.
Ny undersøgelse: 1 ud af 4 danskere ved ikke, hvad de skal gøre, hvis de er vidne til en drukneulykke27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år er omkring 16.000 personer tæt på at drukne i Danmark. Tallet dækker ikke de mange, der mister livet i drukneulykker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum