Codan Forsikring

Codan og Landsforeningen LEV forlænger partnerskabet

Del
Landsforeningen LEV og Codan har netop underskrevet en forlængelse af den fælles partnerskabsaftale. Aftalen giver mennesker med udviklingshæmning fordelagtige forsikringer og giver LEV et overskud, der bruges i foreningens arbejde for at forbedre livsvilkårene for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende.
Torben Wind, adm. direktør, Landsforeningen LEV, og Camilla Amstrup, privatkundedirektør i Codan.
Torben Wind, adm. direktør, Landsforeningen LEV, og Camilla Amstrup, privatkundedirektør i Codan.

Et af de ældste partnerskaber i Codans historie er blevet forlænget. For 23 år siden indgik Codan og Landsforeningen LEV et partnerskab, som nu er forlænget med yderligere to år.

Forlængelsen blev underskrevet tidligere på ugen af Torben Wind, adm. direktør i Landsforeningen LEV, og Camilla Amstrup, privatkundedirektør i Codan.

”Det er altid en stor glæde at kunne fortsætte det gode samarbejde, vi har med vores mange partnere. Vi har i mange år haft et rigtig godt forhold til Landsforeningen LEV, og vi er glade for, at vi begge er enige om at fortsætte relationen,” siger Camilla Amstrup.

Partnerskabsaftalen mellem Landsforeningen LEV og Codan omfatter særlige indboforsikringer og hændelsesforsikringer for mennesker med udviklingshandicap samt forsikringer til hjælpere. Der er tale om fordelagtige forsikringer, som er målrettet de særlige behov, som mennesker med udviklingshandicap og andre handicap, der for eksempel bor i bofælleskaber, har.

Ønsker at udvikle samarbejdet

Den nye aftale mellem Codan og LEV bygger videre på den fælles historie, som de to startede for 23 år siden. Dengang var det nærmest umuligt for mennesker med udviklingshæmning at blive forsikret. Men i fællesskab fik de to parter etableret den forsikringsordning, der siden har været til stor gavn for tusindvis af mennesker med udviklingshæmning.

”Jeg er glad for, at vi har forlænget aftalen med Codan. Vi ønsker at udvikle samarbejdet, så endnu flere mennesker med udviklingshandicap får de bedste forsikringer med den bedste dækning,” siger LEVs adm. direktør, Torben Wind.

En del af partnerskabsaftalen omfatter også, at LEV fortsat får del i overskuddet fra forsikringsområdet. Beløbet bruges til at støtte foreningens indsats til glæde og gavn for foreningens medlemmer og for alle mennesker med udviklingshandicap og deres familier. Et arbejde, der både foregår nationalt og lokalt i LEVs kommunekredse. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Torben Wind, adm. direktør, Landsforeningen LEV, og Camilla Amstrup, privatkundedirektør i Codan.
Torben Wind, adm. direktør, Landsforeningen LEV, og Camilla Amstrup, privatkundedirektør i Codan.
Download
Camilla Amstrup, privatkundedirektør i Codan.
Camilla Amstrup, privatkundedirektør i Codan.
Download

Information om Codan Forsikring

Codan Forsikring
Codan Forsikring
Midtermolen 7
2100 København Ø

3355 5555https://www.codan.dk/

Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.

Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Ny undersøgelse: 40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, og det kan koste liv23.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse

40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, når de færdes udenfor, og det er mørkt. Det er dårligt nyt for trafiksikkerheden, når man ser på, hvor stor en forskel reflekser faktisk gør. Derfor sætter Codan og Børneulykkesfonden for 15. år i træk fokus på synlighed i trafikken med Årets Refleksdag. I år falder dagen torsdag d. 23. oktober, hvor 62.000 reflekser deles ud til bløde trafikanter.

10.000 børne- og vuggestuebørn landet over sætter fokus på usynlighed i trafikken til Årets Refleksdag22.10.2025 14:18:15 CEST | Pressemeddelelse

Når tusindvis af børn hver dag bliver afleveret og hentet i landets daginstitutioner i efteråret og om vinteren er det ofte mørkt. Derfor går Codan, Børneulykkesfonden og Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) i år sammen om at sætte ekstra fokus på (u)synlighed i trafikken i forbindelse med Årets Refleksdag, der markeres torsdag den 23. oktober. Som led i samarbejdet får 250 daginstitutioner fordelt over hele landet i alt 12.500 reflekser, så både børn og forældre kan blive mere synlige i trafikken.

Livsfarligt: 9 ud af 10 bilister har svært ved at se fodgængere og cyklister i mørke20.10.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Når mørket falder på, bliver trafikken markant mere risikofyldt. En ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden, viser, at 88 % af danske bilister ofte eller nogle gange har svært ved at se bløde trafikanter, der ikke bruger reflekser eller lygter i mørket. Det er en statistik, der vækker bekymring – især nu, hvor vi snart går mod vintertid, og mørket falder tidligere på dagen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye