Codan Forsikring

Codan indgår partnerskab med 350 ejendomsmæglere

Del
Nykredit Mægler, det vil sige ejendomsmæglerne Nybolig, Estate og Jesper Nielsen, vil fremover tilbyde forsikringer fra Codan til deres kunder, efter at samarbejdet med Gjensidige ophører. Aftalen træder i kraft i 2021.

Når kunder handler bolig med Nykredit Mægler, der står bag godt en fjerdedel af det danske mæglermarked med knap 24.000 bolighandler årligt, vil de fremover blive præsenteret for et skræddersyet tilbud fra Codan.

Indtil nu har Nykredits ejendomsmæglere formidlet forsikringer via det norske forsikringsselskab Gjensidige, men efter en grundig analyse har Nykredit valgt at skifte udbyder fra 1. maj 2021.

”Det er sund forretningspraksis løbende at kigge sine samarbejdsaftaler grundigt igennem, og det har vi gjort og kommet frem til, at vi fremover med Codan vil kunne tilbyde kunderne et endnu bedre tilbud og et setup, der passer bedre til vores forretningsstruktur. Vi vil samtidig gerne benytte lejligheden til at sige tak for det mangeårige samarbejde med Gjensidige,” siger Peter J. Mattsen, administrerende direktør i Nykredit Mægler.

Unikke boligpakker til kunder hos 350 mæglere
Sammen med Lokale Pengeinstitutter (LOPI), Spar Nord og Codan har Nykredit indgået en alliance, som fra foråret vil give kunderne adgang til nyskabende forsikringstilbud, stærke digitale løsninger og konkurrencedygtige priser.

Da Nybolig, Estate og Jesper Nielsen er en del af Nykredit-koncernen, kommer forsikringsskiftet også til at omfatte mæglerkunderne, men samarbejdet er en selvstændig aftale.

”Vi ser frem til at arbejde sammen med Codan, og vi er ikke i tvivl om, at de udviklingstiltag, der er planlagt inden for samarbejdet, også kommer vores kunder til gode,” siger Peter J. Mattsen.

Hos Codan, der forsikrer 245.000 husstande og har over 100 års erfaring i at hjælpe kunder i hele landet, ser man også frem til samarbejdet.

”Vi glæder os til arbejde sammen med Danmarks førende ejendomsmæglere. At være ordentligt forsikret er en central del af en bolighandel, og kunder hos 350 mæglere får nu adgang til attraktive forsikringer og rådgivning om alt fra at sikre de bedste betingelser for køb- og salg af fast ejendom til sparring om udbygning af huset, udlejning og meget mere,” siger Mads Foged, privatdirektør i Codan.

”Codan er allerede i gang med at udvikle unikke boligpakke skræddersyet til Nybolig, Estate og Jesper Nielsens kunder. Samtidig skal vi også klæde vores nye kunder på til at undgå skaden, før den sker. Det handler fx om at agere på klimaforandringer, som betyder nye og flere typer skader. Vi skal helt enkelt undgå, at der kommer vand i kælderen, når der er flere skybrud, eller at der trænger regn ind gennem samlinger og kviste på huset, når det stormer,” siger han.

Codan investerer som en del af samarbejdet med Nykredit massivt i nye digitale løsninger og flere ressourcer til at betjene kunder. Kunder hos ejendomsmæglerne får desuden mulighed for at abonnere på forsikringsselskabets gratis varsling, der giver besked og gode råd til at sikre boligen, når der er risiko for ekstremt vejr på adressen.

Nøgleord

Billeder

Download
Mads Foged, privatdirektør i Codan Danmark
Mads Foged, privatdirektør i Codan Danmark
Download
Download

Information om Codan Forsikring

Codan Forsikring
Codan Forsikring
Midtermolen 7
2100 København Ø

3355 5555https://www.codan.dk/

Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.

Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Undgå skader: Træn op til skiferien - nu!16.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Hvis du vil undgå at blive en de mange danskere, der hvert år kommer til skade med knæ, skuldre, albuer og kraveben under skiferien, skal du i gang med træning i god tid. Med andre ord: Det er nu, du skal i gang. Sådan lyder opfordringen fra forsikringsselskabet Codan, hvis fageksperter her viderebringer en række gode træningsråd. Som en ekstra service for de rejselystne kunder, er rejseforsikringen udvidet med et pandemi-tillæg, ligesom det er muligt at tilgå online læge uanset, hvor i verden man rejser hen.

Den søde juletid er brandfarlig1.12.2023 09:35:50 CET | Pressemeddelelse

December byder traditionelt på flere end dobbelt så mange ildebrande i danske hjem end november, selv om tendensen de senere år er faldende, viser opgørelse fra Codan. Den øgede brug af alternative varmekilder som følge af energikrisen knækkede dog den positive kurve sidste år. Forsikringsselskabet opfordrer derfor til forsigtighed i omgangen med juledekorationer og levende lys i almindelighed – og bioethanol i særdeleshed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye