Codan Danmark kommer stærkt ud af 1. halvår med en markant forøgelse af forsikringsresultatet og en solid combined ratio

Codan Danmark har det seneste år haft fokus på at styrke den underliggende lønsomhed, og kommer derfor stærkt fra start med årets 1. halvårsregnskab. Det kommer til udtryk i en solid combined ratio på 85,3 pct. i 1. halvår 2021 - svarende til en forbedring på 4,3 procentpoint sammenlignet med sidste år.
Bruttopræmieindtægterne for 1. halvår 2021 stiger med 1,7 pct. sammenlignet med 1. halvår 2020 og lander på 2,7 milliarder, samtidig med at forsikringsresultatet forøges til 359 millioner. Det svarer til en stigning på 108 millioner eller 43 pct. i forhold til 1. halvår 2020. For indeværende år, før afløbsgevinster på 166 millioner, er forsikringsresultatet i 1. halvår 193 millioner. Dette er det højeste resultat siden 2017 og en forbedring på 199 millioner sammenlignet med sidste år.
Den positive udvikling er ifølge Christian Baltzer, CEO i Codan Danmark, resultatet af Codans arbejde med at styrke det økonomiske fundament:
”Codan Danmark er inde i en rigtig god udvikling, og det afspejler sig i den grad i årets 1. halvårsregnskab. Vores kerneforretning går godt, og vi begynder at se effekterne af en række af de strategiske initiativer, vi har iværksat i løbet af de seneste år for at styrke forretningen. Derudover har vi arbejdet på at få nedbragt eksponeringen mod storskader, som også ses i resultaterne for første halvår, og så fortsætter vi med at være helt i front, når det gælder forsikring af store bæredygtige energiprojekter som blandt andet solenergi,” siger Christian Baltzer.
Ser man på combined ratio for indeværende år, før afløbsgevinster, lander det på 92,1 pct. Det er en forbedring på 8,2 procentpoint, hvoraf 4,8 procentpoint kommer fra et styrket og mere normaliseret niveau af storskader i 2021, sammenlignet med 2020. I erhvervsforretningen er den underliggende lønsomhed også blevet forbedret og det giver en indeværende halvårs combined ratio på 99,1 pct. Det svarer til en forbedring på 12 procentpoint sammenlignet med sidste år. Covid-19 har i særlig grad haft en positiv indvirkning på privatforretningen som opnår en indeværende halvårs combined ratio på 82,8 pct., hvilket er en forbedring på 3,7 procentpoint i forhold til 2020.
Fortsat vækst i andet halvår
Den stærke start på året er kun begyndelsen for Codan Danmark, der forventer fortsat vækst i omsætningen i andet halvår af 2021. En vækst, der blandt andet skal komme fra den udbyggede distribution i privatforretningen, og som vil udgøre et stort potentiale i fremtiden. Desuden vil flere partnerskaber til erhvervslivet blive lanceret.
Derudover vil forsikringsalliancen Privatsikring, som er et partnerskab mellem Lokale Pengeinstitutter (LOPI), Nykredit, Spar Nord og Codan, være en anden af drivkræfterne bag væksten. Privatsikring har gennem alliancen adgang til hver fjerde danske bankkunde, hvilket allerede mærkes positivt, og forventes at have en endnu større indvirkning i fremtiden.
”Markedet for bankassurance er inde i en meget spændende udvikling i disse år, og forsikringsalliancen Privatsikring er i år blevet udvidet med flere partnere i kombination med en ambitiøs udviklingsagenda. Derfor har vi store forventninger til at Privatsikring fremadrettet vil skabe betydelig vækst, og blive toneangivende inden for bankassurance,” siger Christian Baltzer.
Danskerne skal være bedre rustet til at undgå skader
Forebyggelse har været - og vil forsat være et vigtigt fokusområde for Codan Danmark, som blandt andet har arbejdet målrettet med at forebygge skader i transportbranchen gennem Codans skadestopforløb.
”Der sker mange skader i transportbranchen, der kunne være undgået. Derfor har vi i løbet af 1. halvår styrket vores Skadestopprogram for at hjælpe transportbranchen bedst muligt. Det er afgørende, at vi bidrager til at forebygge danskernes skader. Det gælder både store som små skader, og det vil fortsat være et vigtigt fokuspunkt for os fremadrettet, samt et af de store bidrag vi kan gøre for at reducere den klimapåvirkning, som skadesreparationer alt andet lige har,” siger Christian Baltzer.
Tal i danske kroner og er i henhold til britisk anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IFRS).
Nøgleord
Kontakter
Camilla Riis CorneliusPR – og Presseansvarlig
Tlf:+45 30 37 83 07cqu@codan.dkAnders LorenzenPresse- & kommunikationsspecialist
Tlf:30378803afl@codan.dkBilleder

Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er i dag ejet 50% af den canadiske forsikringskoncern Intact Financial Corporation og 50% af danske Tryg A/S. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Nyt initiativ skal hjælpe med at fjerne tusindvis af gamle forurenende fiskenet i danske farvande10.7.2025 10:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Codan Fonden har derfor finansieret 1.000 bøjer i et landsdækkende projekt, som skal bruges til at markere, hvor de gamle fiskenet er i de danske farvande, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Frokostpausen er dagens farligste tidspunkt for chauffører i transportbranchen9.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der sker rekordmange skader på arbejdskøretøjer for landets transportvirksomheder. Nye tal fra forsikringsselskabet Codan viser, at tiden lige omkring frokostpausen er det farligste tidspunkt på dagen for chaufførerne, hvor der sker flest skader.
278 livreddende brætter klar på danske strande og ved kyster7.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over os og danskerne valfarter til strandene. I år mødes badegæsterne af ekstra tryghed. Codan Fonden og LifeBoard har netop afsluttet en landsdækkende opsætning af 278 stykker offentligt livrednings udstyr, der kan bruges, hvis uheldet er ude i vandet.
Ny undersøgelse: 1 ud af 4 danskere ved ikke, hvad de skal gøre, hvis de er vidne til en drukneulykke27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år er omkring 16.000 personer tæt på at drukne i Danmark. Tallet dækker ikke de mange, der mister livet i drukneulykker.
Ny undersøgelse: Forældre efterlyser mere undervisning i svømning og vandsikkerhed i skolen20.6.2025 13:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Alt for få børn lærer at begå sig sikkert i og omkring vand, og det bekymrer de danske forældre. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Codan Fonden og LifeBoard viser, at seks ud af ti forældre til skolebørn ønsker mere undervisning i svømning og vandkompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum