COCOHAGEN fra Humlebæk vandt årets erhvervspris
17.9.2021 08:28:06 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Asbjørn Diemer og COCOHAGEN er de stolte modtagere af Fredensborg Kommunes Erhvervspris 2021, som blev overrakt på erhvervskonferencen tirsdag aften.
”I får prisen, fordi I har fokus på bæredygtighed fra start til slut, og fordi I laver et godt, sundt og tiltrængt alternativ til mellemmåltidet og den lille godbid til kaffen”, lød begrundelsen fra Lars Søndergaard, der er formand for priskomiteen og for Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.
Asbjørn Diemer – som etablerede virksomheden for seks år siden – er glad for den anerkendelse der ligger i erhvervsprisen, og formulerede det sådan efter at have modtaget prisen:
"COCOHAGEN matcher perfekt temaet om genstart efter en svær tid. På baggrund af et stort tab i omsætning, kanaliserede vi alle tanker og kræfter ind i kerneforretningen. Det betød, at vi formåede at stå fuldstændig parat, da 'solen stod op igen', og vi har nu bedre resultater end nogensinde før."
COCOHAGEN har udviklet virksomheden i den tidligere tomme tankstation på Humlebæk Strandvej. Så hvor der tidligere var værksted og vaskehal, ”sprøjter” COCOHAGEN nu dagligt tusindvis af gode bites ud til 19 forskellige lande og til kæder som fx Joe & the Juice.
For borgmester Thomas Lykke Pedersen er det vigtigt med dygtige iværksættere i kommunen:
”Som kommune sætter vi derfor stor pris på lokale ildsjæle som Asbjørn, der er med til at synliggøre, at vi - udover at være en god bosætningskommune - også har et stærkt og varieret erhvervsliv”.
Kontakter
Udvalgsformand Lars Søndergaard (V), tlf. 22 24 98 27
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
