Clever vil give odenseanerne flere ladepunkter til elbiler

Clever vil i 2020 ansøge Odense Kommune om at installere 25 nye offentlige ladepunkter til elbiler i håbet om, at kommunen vil bakke op om initiativet til gavn for byens borgere og den grønne omstilling. Clevers ansøgning til kommunen er en del af en massiv udvidelse af den danske infrastruktur til elbiler med målet om blandt andet at sætte strøm til cirka 500 nye offentlige ladepunkter i år.
Alene i Odense planlægger Clever at ansøge kommunen om muligheden for at fordoble det nuværende antal af offentlige lademuligheder. Odense er med sin befolkningstæthed nemlig en af de danske storbyer, hvor behovet for offentlige lademuligheder viser sig størst. For selvom mange af byens borgere kan parkere bilen på egen grund og derfor har mulighed for at lade op hjemme, så parkerer mere end hver tredje odenseaner ved kantstenen eller fællesparkering, og har derfor ikke adgang til egen hjemmeopladning.
”Vi skal gribe muligheden for at skabe en bæredygtig fremtid til de næste generationer. Vi skal sætte farten op og derfor investerer vi massivt i infrastrukturen til alle danskere. Vores partnere, bilmærkerne, lancerer den ene fantastiske elbil efter den anden, og det vil fortsætte. Så det skal være nemt at vælge elbilen til – også for alle de danskere, der bor i byerne uden adgang til opladning i egen indkørsel”, fortæller Clevers direktør Casper Kirketerp-Møller.
Rekordhøjt salg af elbiler
I 2019 blev der solgt rekordmange elbiler i Danmark. Faktisk fire gange så mange som i 2018. Og i 2020 kan danskerne ifølge både bilmærker og -importører se frem til 35 nye elbiler og plugin-hybridbiler på det danske marked.
Det bliver derfor afgørende for den grønne omstilling af transportsektoren, at det offentlige ladenetværk i de større danske byer som Odense bliver klar til stigningen i antallet af elbiler.
Clever og ejerne SEAS-NVE og NRGi støtter op om regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, og investerer derfor sammen i at omstille transportsektoren til el. Det kræver ambitiøse og langsigtede investeringer i Danmarks infrastruktur på både. Investeringspuljen i 2020 er derfor en af flere i Clevers investeringsstrategi i de kommende år.
Clever investerer derudover gerne med partnere i at udvikle e-mobiliteten i Odense og området omkring, og har løbende investeret i ladenetværket sammen med lokale partnere. Det kan derfor betyde endnu flere ladepunkter for elbilejerne i Odense og byens besøgende, end de cirka 25 som Clever vil ansøge kommunen om.
Fakta
- Clever har i 2020 et mål om at installere 500 nye offentligt tilgængelige ladepunkter i de største byer i Danmark:
- ca. 400 nye ladepunkter i København og på Frederiksberg
- ca. 50 nye ladepunkter i Aarhus
- ca. 25 nye ladepunkter i Odense
- ca. 25 nye ladepunkter i Aalborg
- Investeringerne vil også gå til opladning hjemme hos de mange danskere, der parkerer i egen indkørsel og til mere lynopladning langs de danske motorveje.
- I Odense er der ca. 21 offentlige ladepunkter til elbiler.
- 62% af beboerne i Odense har parkering på egen grund, 23% har parkering ved ejendom, 16% parkerer ved kantstenen.
Nøgleord
Kontakter
Henrik SkyggebjergCommunications & PR Manager
Tlf:+4560169714hs@clever.dkBilleder
Links
Information om Clever
Clever er e-mobilitetsudbyder og grundlagt i 2009. Clever har i dag stærke partnerskaber med størstedelen af de bilmærker og leasingselskaber, der sælger og leaser elbiler og plugin-hybridbiler i Danmark. Sammen med partnerne tilbyder Clever som de eneste ubegrænset opladning til en fast pris om måneden som en naturlig del af den nye elbil. Clever er en optimistisk tilgang til verden. Fuld af forventning til alt det gode, der venter rundt om næste hjørne.
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever og PowerGo indgår samarbejde: Knap 1.000 nye ladepunkter til Clever-kunder26.5.2025 09:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade elbilen på PowerGos danske ladenetværk, der tæller knap 1.000 ladepunkter – heraf 65 hurtig- og lynladepunkter – uden ekstra omkostninger.
Clever investerer offensivt efter rekordår22.5.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ladeoperatøren rundede i 2024 1,5 mia. kr. i omsætning og skruer nu yderligere op for investeringerne i Danmarks største ladenetværk.
Clever og IONITY i stor aftale: Attraktiv pris i europæiske lande – fri opladning i Danmark9.4.2025 09:01:37 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Clever og IONITY giver fra i dag Clever One-kunder adgang til lynopladning på 3.800 ladepunkter i ni europæiske lande til en attraktiv pris på 3,75 kr./kWh – samt adgang til IONITYs 102 danske lynladepunkter uden ekstra omkostninger.
Clever og Stella i nyt samarbejde: Flere lynladepunkter til Clever-kunder i storbyerne19.3.2025 09:00:41 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde giver fra i dag Clever One-kunder mulighed for at lade på Stellas 32 lynladepunkter i Storkøbenhavn og Aarhus – uden ekstra omkostninger.
Clever og Andel investerer 900 mio. kr. i ny ladeinfrastruktur i 202513.3.2025 12:02:36 CET | Pressemeddelelse
Clever accelererer sammen med sin ejer, energi- og fibernetkoncernen Andel, i 2025 udbygningen af Danmarks største ladenetværk. Med en forventet investering på cirka 900 mio. kr. skal der i løbet af året etableres 6.400 nye offentlige ladepunkter landet over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum