Bestseller A/S

Cirkularitet får rampelyset til BESTSELLERs modeuge

Del

Det danske modehus vil stå for det muligvis mest lærerige event under Copenhagen Fashion Week.

Det er ingen hemmelighed, at Copenhagen Fashion Week (CPHFW) handler om salg. Nye tendenser og nyt tøj, der appellerer til alle modebevidste. Det gør det også, når SS23 løber af stablen i uge 32, hvor omdrejningspunktet er køb og salg af kollektioner med næste års forårs- og sommervarer.

Men samtidig med afsættet i det kommercielle salg, er der både nationalt og internationalt – og ikke mindst som krav fra CPHFW – et stigende fokus på bæredygtighed og cirkularitet. Dette vil Danmarks største modevirksomhed BESTSELLER også imødekomme – gennem flere tiltag rettet mod netop cirkularitet – og et ønske om at gøre sig selv og branchefolk klogere på en nødvendig, men også kompleks brancheudfordring.

Konkurrence med cirkulære styles

Siden januar har BESTSELLERs designere og produktudviklere derfor arbejdet på at udvikle cirkulære capsules - lavet med udgangspunkt i BESTSELLERs offentligt tilgængelige Circular Design Guide.

Målet er, at BESTSELLER-kollegaer via en intern konkurrence bliver klogere på at designe cirkulært og på samme tid at kunne gøre eksterne interessenter klogere på processer, valgmuligheder, forbedrende tiltag og begrænsninger, når det kommer til cirkulært design.

”Vores indspark til denne sæsons modeuge har helt klart været at gøre både os selv og andre klogere. BESTSELLERs brands har arbejdet benhårdt og dedikeret på at blive klar til vores Circular Design Challenge, som ikke primært handler om at finde en vinder, men – og vigtigst af alt – om at lære en masse om at designe cirkulært til brug i fremtidige kollektioner,” fortæller Camilla Skjønning Jørgensen, BESTSELLERs Innovation Manager.

Det hele kulminerer med en præsentation og konkurrence i august i år – tirsdag den 9. august – foran et dommerpanel bestående af repræsentanter fra Global Fashion Agenda, Zalando og Lifestyle & Design Cluster samt Designskolen Kolding.

Dommerpanelet udnævner en vinder, mens udvalgte styles på samme tid vil være tilgængelige til efterfølgende indsalg under CPHFW.

”Vi glæder os virkelig til at se resultaterne blive præsenteret for dommerne og for alle øvrige fremmødte. Det bliver en dag, hvor vidensdeling står lige så højt på dagsordenen som modetrends, og det mener jeg personligt, at hele branchen har brug for,” siger Camilla Skjønning Jørgensen.

Udstillinger med cirkularitet i fokus

I de tre efterfølgende dage omdannes BESTSELLERs Circular Design Challenge i Lokomotivværkstedet til en lærerig cirkularitetsudstilling, der er åben og gratis for alle interesserede. Her kan man i eget tempo nærstudere samtlige styles – inklusive vinderens – sammen med den banebrydende (og fortsat hemmelige) førstepræmie. Dertil er det muligt at få sit eget gratis eksemplar af BESTSELLERs Circular Design Guide.

Derudover deltager BESTSELLER-brandet SELECTED også i en anden udstilling med cirkularitet som omdrejningspunkt. SELECTED udstiller nemlig under Circular Fashion & Textile Days i Bella Center, som er arrangeret af Lifestyle & Design Cluster og CIFF (Copenhagen International Fashion Fair). Her præsenteres de gode cirkulære eksempler fra danske modevirksomheder, der går foran i den grønne omstilling.

 FAKTA

Nøgleord

Billeder

Information om Bestseller A/S

Bestseller A/S
Bestseller A/S
Fredskovvej 5
7330 Brande

+45 99 42 32 00https://bestseller.com/

Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum