Cigaretskod indtager Danmark
De danske rygere står bag næsten halvdelen af alt henkastet affald i de danske kommuner, der deltager i undersøgelsen. Det viser efterårskortlægningen 2012 fra netværksorganisationen Hold Danmark Rent.
Dyrt og besværligt affald
I den netop offentliggjorte kortlægningsrapport for efteråret 2012 udgør cigaretskod 43 % af affaldet. Det gør skod til den største affaldsgruppe overhovedet i Danmark.
Det anslås, at der hver dag bliver smidt cirka ni millioner cigaretskod på gaden eller i naturen i Danmark. Det svarer til 3,3 milliarder skod på et år.
”Skod er den største affaldsfraktion i kommunernes kortlægning,” siger direktør i Hold Danmark Rent, Anne Holm Hansen.
”Vi ved fra vores analyser, at mange tror, at skod hurtigt forsvinder i naturen. Men reelt er cigaretskod op til fem år om at blive nedbrudt. Og hvert eneste af de små skod koster i snit to kroner at rydde op igen, fordi de ikke kan opsamles af fejemaskiner, men skal opsamles manuelt.”
Bilisterne går forrest
På positivsiden tæller, at de danske bilister er blevet mere bevidste om, at cigaretskod ikke hører hjemme i naturen eller på vejene.
En analyse fra Hold Danmark Rent viser, at antallet af rygere, der ”altid” smider deres cigaretskod ud af bilvinduet, er halveret fra 2010 til 2012.
I 2010 smed 34 % af rygerne ”altid” deres cigaretskod ud af bilen. I 2012 er andelen faldet til 17 %. Tilsvarende er andelen er rygere, der ”aldrig” smider deres cigaretskod ud af bilen, blevet mere end fordoblet fra 26 % til 56 %.
”Det er positivt at se, at de danske rygere er blevet mere opmærksomme på at smide deres skod det rigtige sted hen, når de er færdige med at ryge,” siger direktør i Hold Danmark Rent, Anne Holm Hansen.
”Analysen viser dog også, at der stadig er mange rygere at nå. Mere end hver fjerde af rygerne bruger nemlig konsekvent naturen som askebæger, når de kører bil.”
2012-tallene viser, at 7 % af de danske bilister ryger i deres bil mod 10 % i 2010. Dermed er det kun hver tredje af de danske rygere, der i dag ryger i bilen. Cirka 20 % af danskerne ryger hver dag.
Brug lommeaskebægeret
En af udfordringerne med cigaretskod er, at skod lugter og bliver betragtet som ulækkert, når man er færdig med at ryge. Det problem har Hold Danmark Rent forsøgt at finde en løsning på med det såkaldte lommeaskebæger, som er en lugt- og varmeisoleret beholder i blødt materiale. Cigaretskoddet lægges ned i askebægret, som selv slukker gløden, når det lukkes. Lommeaskebægeret kan tømmes og genbruges mange gange.
Lommeaskebægeret har blandt andet været uddelt på de danske musikfestivaler og i forbindelse med vejkampagnen Rene veje nu.
Nøgleord
Kontakter
Anna Skau, kommunikationskonsulent, Hold Danmark Rent, tlf. 42 60 50 27,
e-mail: ask@holddanmarkrent.dk (yderligere informationer)
Anne Holm Hansen, direktør, Hold Danmark Rent, tlf. 40 27 04 34 (for interview)
Vedhæftede filer
Links
Information om Hold Danmark Rent
Følg pressemeddelelser fra Hold Danmark Rent
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hold Danmark Rent
Gør din strand sommerklar den 10. maj30.4.2014 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
10.500 stykker affald. Så meget samlede frivillige op langs de danske strande på et par timer sidste efterår. Vores strande trænger igen til en forårsrengøring, så tag med til Ren Strand Dag den 10. maj, hvor du kan gøre din strand klar til sommerens mange besøg.
Småt affald - stort problem21.1.2014 11:32:24 CET | Pressemeddelelse
Hold Danmark Rent har netop gennemført den årlige kortlægning af henkastet affald i samarbejde med 17 kommuner. Kortlægningen viser, at det især er småt affald som cigaretskod og tyggegummi, der ikke lander i skraldespanden. Det gør ikke problemet mindre, mener Hold Danmark Rent.
Hjælp et skod i kommunen1.11.2013 09:02:01 CET | Pressemeddelelse
42 % af det henkastede affald, der er blevet opsamlet i Hold Danmark Rents efterårskortlægning, er cigaretskod. Nu tager flere af landets kommuner kampen op med kampagnen ”Kan Du Ramme?”
Skraldet skal væk fra stranden16.9.2013 13:33:25 CEST | Pressemeddelelse
561.633 mennesker. 97 lande. 28.516 km strand. 4.603.957 kg indsamlet affald. De tal bliver kun større, når en national Ren Strand Dag for første gang gennemføres i Danmark af Hold Danmark Rent. Alle frivillige indbydes til at være med
Rene veje i hele landet10.9.2013 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn er en af de vigtigste årsager til, at vi holder op med at smide affald ud af bilvinduet. Men halvdelen af danskerne smider stadig skraldet fra sig på farten. I dag blæses kampagnen ”Rene Veje Nu” derfor i gang af transportminister Pia Olsen Dyhr og Hold Danmark Rent