Vækstfonden

Chip-gigant køber danske Merus Audio

Del
Historien om Danmarks stærke tradition og position inden for lyd har fået tilføjet endnu et kapitel. Den Herlev-baserede virksomhed Merus Audio, der udvikler forstærkerløsninger til højttalere, er netop blevet en del af Infineon Technologies, der er verdensledende inden for mikroelektronik.
Hans Hasselby-Andersen, medstifter og direktør i Merus Audio
Hans Hasselby-Andersen, medstifter og direktør i Merus Audio

Danske Merus Audio har skabt international opmærksomhed om sin energibesparende, chipbaserede forstærkerteknologi. Så stor opmærksomhed, at virksomheden nu er blevet købt af tyske Infineon Technologies, der er verdensførende inden for udvikling og produktion af mikroelektronik.

For direktør og medstifter Hans Hasselby-Andersen er salget et både glædeligt og naturligt næste skridt for den virksomhed, han og medstifter Mikkel Høyerby etablerede i 2010. I dag har virksomheden ca. 12 medarbejdere på kontoret i Herlev, hvor udviklingsarbejdet også fremadrettet vil være placeret.

”Sammen har vi taget Merus Audio på hele rejsen fra grundlæggende ide til færdigt produkt og de første kunder. Næste skridt er nu at skalere massivt og sikre de meget store aftagere internationalt. Den opgave kan Infineon være med til at løfte, og det er meget glædeligt, at en af verdens førende spillere bidrager til at bringe Merus Audios teknologi videre til næste niveau. Salgsbeløbet er hemmeligt, men vi er meget tilfredse,” siger Hans Hasselby-Andersen.

Med købet kan Infineon kombinere den tilkøbte teknologi med eksisterende produkter og tilbyde komplette løsninger, særligt til markedet for batteridrevne højttalere, der er i voldsom vækst.

”Købet styrker vores evne til at tilbyde vores kunder fuldt integrerede systemløsninger til smart speakers. Merus Audios innovative forstærkerteknologi komplementerer Infineons eksisterende sensor- og lydbehandlingsekspertise i høj grad,” siger Andreas Urschitz, Division President i Power Management & Multimarket hos Infineon.

Mindre energiforbrug og større designfrihed
Merus Audio er stiftet med målsætningen om at udvikle en chip, der mindsker energiforbruget betydeligt – uden at gå på kompromis med lydkvalitet og udgangseffekt. Forstærkerløsningen kan således forlænge batterilevetiden på en transportabel højttaler helt op til det dobbelte.

Samtidig giver løsningen mulighed for et mere kompakt design, og virksomhedens chip-platform findes i dag bl.a. i transportable trådløse højttalere, soundbars, smart speakers og højttalersystemer til auditorier, shoppingcentre o.lign.

Langsigtede investorer med på rejsen
Innovationsmiljøet Syddansk Innovation investerede som de første i virksomheden i etableringsåret 2010. To år senere var Vækstfonden lead investor i en ny investeringsrunde og fik her selskab af private investorer kendt fra chipindustrien. Niels Finseth, Eivind Johansen og Henrik Johansen havde tidligere alle været med i den danske succes Giga, der blev solgt til Intel for ca. 10 mia. kr.

Netop kombinationen af en unik teknologi, et stort branchekendskab i både ledelse og investorkreds samt tålmodige investorer, der alle har været med helt frem til i dag, er en del af opskriften på Merus Audios succes. Det mener Lars Rønn, der er partner i VF Venture, Vækstfondens afdeling for direkte investeringer.

”I en ekstremt avanceret teknologiverden er det lykkedes i Danmark at skabe endnu en stjerne på audio-området. Det er imponerende, og opkøbet fra Infineon er en blåstempling, der samtidig kan være med til at løfte dansk teknologi ud på markeder og til kundesegmenter, man som mindre virksomhed ellers ikke har adgang til,” siger Lars Rønn.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere kontakt:
• Lars Rønn, partner i VF Venture i Vækstfonden, telefon 20 80 05 50 eller lro@vf.dk
• Nathali Selmeczi Leth, seniorkommunikationsrådgiver i Vækstfonden, telefon 28 60 01 13 eller nsl@vf.dk

Billeder

Hans Hasselby-Andersen, medstifter og direktør i Merus Audio
Hans Hasselby-Andersen, medstifter og direktør i Merus Audio
Download

Information om Vækstfonden

Vækstfonden
Vækstfonden
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

35 29 86 00http://www.vf.dk/

Fakta om Vækstfonden
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at skabe flere vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 6.600 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 20 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. Vækstfondens afdeling for direkte investeringer, VF Venture, investerer årligt i ca. 10 selskaber.
www.vf.dk

Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye