Chefen bør tænde storskærmen under Tour de France
9.7.2019 08:00:00 CEST | Lederne | Pressemeddelelse
Mange af os har nok prøvet at være på jobbet, mens rytterne i årets Tour de France æder kilometer efter kilometer af de franske landeveje. På mange arbejdspladser kører transmissionerne fra verdens største cykelløb på tv og computerskærme og konkurrerer med arbejdsopgaverne om vores koncentration.
Det kan sætte chefen i et vanskeligt dilemma. På den ene side er man som chef ansvarlig for, at medarbejderne holder produktiviteten oppe. På den anden side vil man nødigt skabe utilfredshed blandt medarbejderne ved at udstikke stramme regler.
Især det sidste skal chefen være opmærksom på, siger Michael Uhrenholt, der er ledelsesrådgiver og teamchef hos Lederne.
- Hvis medarbejderne leverer på samme niveau som de plejer, kan det virke udfordrende, at chefen vil forbyde medarbejderne at se sport i arbejdstiden. Man risikerer at gøre det svært for sig selv som chef på sigt, hvis man optræder i rollen som showstopper. Derfor skal chefen grundigt overveje, hvor vigtigt det er at sætte grænser for tv-kiggeriet, siger han.
I stedet for at udstikke regler for tv-kiggeriet, anbefaler Michael Uhrenholt, at man som chef går i dialog med medarbejderne.
- Man kan for eksempel lave en afstemning blandt medarbejderne om, hvilke etaper der skal vises i arbejdstiden og så sørge for både storskærm og forfriskninger, når de vises, siger Michael Uhrenholt.
På mange arbejdspladser fungerer den slags ordninger fint, siger han.
- Der er selvfølgelig en risiko for, at tv-kiggeriet kan tage overhånd. Så kan det blive nødvendigt at afskaffe ordningen og indskærpe, at tv-skærme og computere i virksomheden ikke er beregnet til tv-kiggeri. Men i langt de fleste tilfælde tror jeg ikke, det vil være nødvendigt, siger han.
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne og Tryg går sammen om at levere større medlemsfordele1.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere tryghed. Mere værdi. Ledernes medlemmer får nu adgang til en attraktiv forsikringsløsning hos Tryg med ekstra gode vilkår, dedikeret rådgivning og målrettede fordele.
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
Jobfesten er et storbyfænomen18.5.2026 08:36:30 CEST | Pressemeddelelse
Jobfremgangen i Danmark er især koncentreret i og omkring de store byer, mens mange landkommuner halter bagefter. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Ny rapport: God ledelse kan gøre kriser til en styrke13.5.2026 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Kriser er blevet et grundvilkår for dansk erhvervsliv. Ny rapport peger på syv steder, hvor man som leder kan overkomme usikkerhed og komme styrket ud af den.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum