Telmore

Chapter, HBO Max og Paramount+ bliver en del af Telmore Play

Del
Den 26. oktober tilføjes den danske lyd- og ebogs-app Chapter samt streamingtjenesten Paramount+ til Telmore Play, mens HBO Nordic bliver til HBO Max.
Henrik Lehman, direktør for Telmore
Henrik Lehman, direktør for Telmore

Telmores mange Play-kunder, der alle har en række streamingtjenester med i deres mobilabonnement, kan se frem til masser af nyt indhold i løbet af efteråret.

Den 26. oktober bliver HBO Nordic til HBO Max – også i Telmore Play. Det betyder, at alle de Telmore Play-kunder, der i dag har adgang til HBO Nordic, i stedet får HBO Max. Den nye streamingtjeneste kan tilbyde kvalitetsindhold fra bl.a. Warner Bros., HBO, DC Comics og Cartoon Network samt prisbelønnede amerikanske og internationale originalproduktioner – Max Originals. Det er også på HBO Max, man kan se populære serier som Game of Thrones, Venner og The Big Bang Theory samt de største film fra Warner Bros. som f.eks. Harry Potter- og Batmanfilmene.

Også Chapter, lyd- og e-bogsappen der er ejet af danske forlag, bliver en del af Telmore Play, hvor den erstatter Bookmate. Hos Chapter får man en unik litteraturoplevelse med masser af inspiration fra forfatterne selv, anbefalinger fra Chapters redaktører og man kan vælge mellem mere end 100.000 lyd- og e-bøger fra alle danske og udvalgte engelske forlag.

Paramount+, der blev lanceret i Danmark tidligere på året, bliver en del af de to største underholdningspakker i Telmore Play. Via Paramount+ kan brugerne streame over 6000 episoder fra et stort udvalg af eksklusive serier, blockbuster-film, spændende dokumentarer og helt nyt originalindhold. Der er også masser af børneindhold til store og små.

For nuværende Telmore Play-kunder vil Chapter erstatte Bookmate den 1. november, mens Paramount+ erstatter C More den 1. december.

”Det går hurtigt på streamingmarkedet, hvor der løbende kommer nye digitale tjenester til. For at kunne tilbyde vores kunder et attraktivt produkt, der giver dem adgang til den bedste digitale underholdning på markedet, tilpasser vi løbende de tjenester, vi tilbyder via Telmore Play. Vi er glade for, at vi i kraft af vores partnerskaber med HBO Max, Chapter og Paramount+ kan tilbyde vores Play-kunder nye stærke streamingtjenester med masser af serier, film og litteratur af høj kvalitet,” siger Henrik Lehman, direktør for Telmore.

Også Chapter og ViacomCBS Nordics ser frem til samarbejdet med Telmore.

”Vi er meget stolte over, at Telmore har valgt os som en del af deres værditilbud, og glæder os meget til samarbejdet. Efter det første år på markedet har vi fået skabt et solidt fundament, og med Telmore-aftalen vil vi placere os blandt de tre største på markedet,” siger Jesper Siber, direktør for Chapter, og fortsætter:

”Med vores danske forlagsejerskab som udgangspunkt, glæder vi os til at byde Telmores kunder indenfor i vores univers, der blandt andet bringer forfatterne og læserne tættere på hinanden og vores ambition er at inspirere kunderne og styrke deres læselyst.”

”Vi er meget glade for at blive en del af Telmore og har en stor tiltro til succesfulde samarbejder med 5G-partnere som Telmore. Det er perfekt timing med vores længe ventede nye sæson af Yellowstone og den nye Dexter: New Blood, der begge kommer eksklusivt på Paramount+ i november,” siger Jesper Dahl, nordisk direktør for ViscomCBS Nordics.

Alle berørte kunder vil modtage mail eller brev med information om, hvordan de tilgår de nye tjenester.

Telmore Play: Mobilabonnement med underholdning
Telmore Play består af en række mobilabonnementer med forskellig underholdning. Der findes noget for enhver smag, og man kan frit vælge sin foretrukne pakke bestående af streaming, musik og e- og lydbøger.

Med Telmore Play kan man spare penge på underholdning, og man får adgang til en verden af underholdning fra fx Netflix, HBO Nordic, Viaplay, TV 2 PLAY og Telmore Musik.

Billeder

Henrik Lehman, direktør for Telmore
Henrik Lehman, direktør for Telmore
Download
Henrik Lehman, direktør for Telmore
Henrik Lehman, direktør for Telmore
Download

Information om Telmore

Telmore
Telmore



Om Telmore
Telmore startede den 31. oktober 2000, som det første danske online teleselskab. I dag er Telmore en del af Nuuday, hvilket giver Telmores flere hundredetusind kunder Danmarks bedste netværk. Telmore er dog meget mere end et mobilabonnement. Med abonnementet Telmore Play får man som kunde adgang til et univers af streaming og underholdning med Netflix, HBO Max, Viaplay, Telmore Musik og meget mere.

Læs mere om Telmore på telmore.dk.

Følg pressemeddelelser fra Telmore

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telmore

Telmore går igen forrest for at give danskerne endnu mere frihed til at vælge streaming20.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Sidste år gik mobilselskabet Telmore forrest på det danske marked ved at give kunderne muligheden for helt selv at vælge, hvilke streamingtjenester man ønsker at mixe med sit mobilabonnement – og det har vist sig, at være lige hvad kunderne efterspurgte. Nu sammensætter 80% af Telmores kunder deres Telmore Play pakker selv, men der er appetit på endnu mere valgfrihed. Derfor åbner Telmore nu op for endnu en kombinationsmulighed, hvor man kan nøjes med tre streamingtjenester til en samlet lavere pris.

Telmore tager underholdningen til nye højder og lancerer næste generation af Telmore Play10.3.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Telmore var de første til at kombinere mobiltelefoni med on demand underholdning under konceptet Telmore Play. Nu driller frontløberen endnu engang markedet og lancerer frit valg i næste generation af det populære underholdningsunivers. Dermed fortsætter Telmore med at levere på strategien om at være den foretrukne on demand underholdningspartner for danskerne og tilbyde mere end bare et mobilabonnement.

Telmore lancerer Apple Watch Series 5 med indbygget mobil12.6.2020 11:14:17 CEST | Pressemeddelelse

Telmore tilbyder nu Apple Watch Series 5, med Always-On display, banebrydende kommunikation, fitness og sundhedsfunktioner og indbygget mobil. For at få kunderne godt i gang, tilbyder Telmore et særligt introduktionstilbud der betyder abonnementet er gratis de første tre måneder. Telmore kunder kan bestille Apple Watch Series 5 fra den 12. juni på Telmores hjemmeside og i udvalgte Power butikker.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye