Chano fra Hørve er nomineret til Årets Førstehjælper: Reddede sin stedfars liv
22.6.2020 10:29:53 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Den 17. februar sidste år blev familiefødselsdagen afbrudt i garagen i Store Fuglede. 59-årige Søren Hansen fik hjertestop. Heldigvis var hans stedsøn 32-årige Chano Hansen der til at yde førstehjælp, og det reddede hans liv. Derfor er Chano nomineret til Årets Førstehjælper 2020, som Røde Kors uddeler i samarbejde med Aleris-Hamlet Hospitaler.
Familien var netop i gang med at synge fødselsdagssang, da Søren sank sammen indover bordet. Chano troede først, at han havde fået noget galt i halsen, men det viste sig ikke at være tilfældet. Familien fjernede derfor bordene, og idet Chano lagde Søren i stabilt sideleje, fik Søren hjertestop.
Chano hev Søren om på ryggen. Han gav to indblæsninger, mens Sørens stedfar prøvede at trykke brystkassen ned. Chano så dog med det samme, at han ikke kunne trykke hårdt nok, og han trykkede heller ikke det rigtige sted. Chano overtog derfor førstehjælpen helt.
Samtidig blev der ringet efter hjælp, og der blev kørt efter den nærmeste hjertestarter. Imens knoklede Chano videre med fokus på at trykke hårdt nok, give indblæsninger og holde en god rytme. Han gik på autopilot, så han i dag har svært ved huske, hvad der helt præcist skete.
At autopiloten slog til hos Chano, er dog ingen tilfældighed. Han har haft otte kurser i førstehjælp, hvor han har fået et genopfriskningskursus hvert andet år i forbindelse med sit arbejde som elektriker.
”Jeg er sikker på, at hvis jeg ikke havde haft førstehjælpskurser så mange gange, så havde jeg ikke kunnet yde hjælp i samme omfang, som jeg kunne den dag,” siger Chano Hansen.
Og det er vigtigt, at alle kan førstehjælp, ifølge Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors:
”Uheldet kan ske alle steder, og derfor er det så vigtigt, at vi alle kan førstehjælp. Du bør stille dig selv spørgsmålet, om der altid er nogen i nærheden af dig, der kan førstehjælp? Og så kan du jo starte med at tage dine venner, familie og kollegaer med på førstehjælpskursus,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.
Hjertet slår
Efter et cirka syv minutter kom to hjerteløbere frem, og et minut eller to senere kom hjertestarten også til. Hjerteløberne holdt sig i baggrunden, da de kunne se, at Chano havde styr på sin førstehjælp. Chano trykkede derfor fortsat løs, mens hjerteløberne satte hjertestarteren fast på Søren.
Det lykkedes ikke med hjertestartens hjælp at få gang i Sørens hjerte. Chano forsatte derfor med at pumpe løs på brystkassen mellem stødene, mens de ventede på ambulancen. Han holdt Søren i live.
Efter 15 minutter kom lægebilen og ambulancen frem. Lægen og paramedicinerne overtog arbejdet fra Chano, der som det første gik ind til børnene i huset og fortalte, hvad der var sket. Han vendte herefter tilbage til garagen, hvor det var lykkedes at få liv i Søren igen.
”Jeg var lettet. Det var som at have vundet en kamp,” siger Chano.
Søren blev herefter fløjet til Rigshospitalet, hvor han fik indopereret en ICD-pacemaker. I dag har han helt frisk igen, men han har lidt problemer med korttidshukommelsen og psyken. Han har måtte opgive sit arbejde, da togchauffører ikke må have pacemaker.
Årets Førstehjælper 2020 bliver kåret den 3. juli. Vinderen modtager en pris på 10.000, som er sponsoreret af Aleris-Hamlet Hospitaler. Prisen bliver uddelt for 29. gang for at sætte fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp.
Fakta om hjertestop og førstehjælp:
- I Danmark falder 5.400 hvert år om med hjertestop uden for hospitalet
- 76 procent af alle hjertestop sker i hjemmet og 11% af dem overlever.
- Tre ud af fire, der falder om med hjertestop, får hjælp af vidner inden ambulancen kommer.
- For hvert minut der går efter et hjertestop, falder chancen for overlevelse med 10%.
- Kun hver tredje dansker har et opdateret førstehjælpsbevis, og 20 procent har aldrig taget et førstehjælpskursus
- I dag får 77% førstehjælp ved hjertestop. Det er fire gange så mange som i 2001.
- I dag overlever 16 procent et hjertestop. Det er fire gange så mange som i 2001.
De øvrige nominerede til Årets Førstehjælper 2019 er:
- Rasmus Pander, der instinktivt udførte hjerte-lunge-redning, efter hans træningsmakker sidste år faldt om med hjertestop i ishockeyhallen.
- Jan Jacobsen, som reddede sin søn med førstehjælp, efter han faldt om med hjertestop i genboens have.
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Kampagneleder i Røde Kors Merete McCarthy på 24 80 29 99
Pressevagten i Røde Kors på 35 29 96 99
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Stå sammen mod ensomhed: Røde Kors lancerer ny interaktiv kampagne med fokus på et stigende problem17.3.2026 05:25:00 CET | Pressemeddelelse
Med ny teknologi vil Røde Kors fortælle, at over en halv million danskere føler sig ensomme og at vi bør tale om det for at komme problemet til livs. I fire byer vil en interaktiv skærm de kommende uger gøre problemet nærværende
Røde Kors åbner kriselinje for danskere berørt af situationen i Mellemøsten6.3.2026 14:40:29 CET | Pressemeddelelse
Utrygge borgere kan få en samtale om deres bekymringer på telefonisk kriselinje
Rekordstor efterspørgsel på Røde Kors’ og Ældre Sagens vågetjeneste i 20252.3.2026 10:35:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationerne kunne sidste år registrere en stigning på hhv. 19 og 25 pct. i antallet af vågninger. Målet er, at ingen skal dø uønsket alene
Hvad gør vi, hvis krisen rammer? Nyt undervisningsforløb fra Røde Kors skal forberede elever på strømnedbrud26.2.2026 10:35:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan holder vi sammen, hvis vi kun er forbundet via en nødradio? I et nyt forløb til udskolingen bliver eleverne kastet direkte ind i et fiktivt krisescenarie. Nu skal de handle konstruktivt – sammen
Røde Kors: Fortsat stort behov for støtte til herboende og nytilkomne ukrainere23.2.2026 13:18:55 CET | Pressemeddelelse
Fire år efter modtagelsen af de første fordrevne ukrainere er der stadig brug for indsatser, der støtter vejen til fællesskaber, sprogtræning og muligheder i det danske samfund. Og der er brug for flere frivillige til at drive de vigtige indsatser
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
