Cecilie Hother er ny ambassadør for UNICEF Danmark
14.11.2022 06:00:00 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Flere skybrud, sneløse vintre, hyppigere og længere hedebølger. Vi ser flere og flere eksempler på dét ekstreme vejr, klimaforskere i årevis har advaret os om, og som i dag truer en milliard af verdens børn. For det er børnene, der står forrest, når klimakrisen rammer, selvom det er dem, der bidrager mindst til udledning af drivhusgasser. Dén uretfærdighed vil Cecilie Hother som ny ambassadør for UNICEF Danmark være med til at pege på.
Cecilie Hother, der er tidligere TV-vært på TV2, har i mange år arbejdet med klima og vejret, og senest har hun lanceret sit eget format ”Cecilie’s korte vejrudsigt”, der fungerer som en daglig vejrudsigt på hendes Instagramprofil, der lige nu har 87.800 følgere.
”Klimaet forandrer sig for alvor i de her år, og det har konsekvenser i hele verden. Særligt hos dem, der har haft mindst indflydelse på de høje temperaturer – nemlig børnene. Herhjemme kan klimaforandringerne stadig være svære at få øje på, men mange steder ude i verden har de for længst vendt børns liv og hverdag på hovedet. UNICEF er en spændende samarbejdspartner, der er med til at gøre en forskel for verdens børn - også når det kommer til klima. Jeg ser frem til at være en del af arbejdet for, at endnu flere børn i verden får en fremtid med muligheder,” siger Cecilie Hother.
Udover klima kommer Cecilie Hother også til at fokusere på UNICEFs rettighedsprogram ”All Right”, der har til formål at sikre børns rettigheder online. En sag Cecilie personligt har sat sit præg på, da hun i 2021 lancerede ”SoMe-manifestet”, der har til formål at forhindre online mobning, efter hun selv oplevede det på tæt hold. For UNICEF Danmark er der derfor mange muligheder i samarbejdet med Cecilie:
”At få Cecilie som ambassadør er en kæmpe gevinst for UNICEF Danmark. Hun har en meget stærk personlighed, og man mærker tydeligt hendes indignation over den uretfærdighed, som klimaforandringerne betyder for verdens i forvejen mest udsatte børn. Hun brænder for at gøre en forskel for verdens børn og deres rettigheder både digitalt og ude i verden,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Cecilie bliver en del af et voksende ambassadørkorps i UNICEF, der for nu består af Maria Jencel, Sofie Østergaard, Rasmus Brohave, Rasmus Kolbe og Joakim Mæhle.
Kontakter
Pressemedarbejder Line Kørner. Tlf. 30952379, mail: lkoerner@unicef.dk
Line KørnerPressemedarbejder, UNICEF Danmark
Tlf:30952379lkoerner@unicef.dkBilleder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Børn risikerer at betale den højeste pris for nye Ebola-udbrud19.5.2026 14:12:40 CEST | Pressemeddelelse
Nye Ebola-udbrud i Den Demokratiske Republik Congo og Uganda har fået WHO til at udtrykke alvorlig bekymring over udviklingen i regionen. UNICEF advarer om alvorlige konsekvenser for børn og familier i de ramte områder.
Ny rapport om spilplatforme: Børn navigerer mellem venskaber, ubehageligt indhold og gamblinglignende mekanismer6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af børn mellem 11 og 16 år har købt loot boxes i digitale spil, og 34% får lyst til at købe flere med det samme. Undersøgelsen viser også, at halvdelen af børnene har haft ubehagelige oplevelser på det sociale medie Discord.
Historisk vaccine-initiativ sikrer over 100 millioner børnevaccinationer24.4.2026 11:54:11 CEST | Pressemeddelelse
En historisk indsats for at imødegå det omfattende fald i vaccinationer, som verden oplevede i kølvandet på COVID-19-pandemien bærer frugt.
Mindst 245 børn dræbt eller lemlæstet i Sudan i årets første 90 dage15.4.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års krig er det fortsat børnene, der betaler den højeste pris. Droneangreb står for næsten 80 procent af alle drab og kvæstelser i år.
Fra blå bank til blå børneorganisation13.4.2026 13:17:39 CEST | Pressemeddelelse
50-årige Marie Vendelbo Fridorf er ny chef for kommunikation og public affairs hos UNICEF Danmark. Hun kommer til at stå i spidsen for en ny, samlet afdeling, der skal styrke UNICEFs tilstedeværelse, relevans og indflydelse i en svær tid for verdens børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
