CCS-aftale kickstarter grønt væksteventyr i Nordsøen
22.6.2022 13:03:01 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Partierne Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er enige med regeringen om, at staten skal have et medejerskab af tilladelserne til CO₂-lagring på 20 pct. via Nordsøfonden. I første omgang åbnes der for lagringen i Nordsøen, blandt andet i tidligere olie- og gasboringer.
”I årtier har Danmark tjent på at trække olie og gas op af Nordsøen, men nu har vi aftalt rammerne for, hvordan vi på sigt kan tjene på at pumpe CO₂ ned i samme undergrund. Olieeventyret kan blive til et klimaeventyr. Det er nødvendigt, at CO₂ skal indfanges og lagres for at holde temperaturstigningen nede, og vi forventer en efterspørgsel efter CO₂-lagre i hele Nordeuropa. Denne aftale kan både styrke et nyt grønt erhverv og på sigt Danmarks økonomi,” siger klimaminister Dan Jørgensen.
Med medejerskabet fjerner staten en del af risikoen fra de private selskaber. Det skal hjælpe en ny erhvervssektor i gang. Samtidig får staten del i overskuddet, hvis CO₂-lagring bliver en god forretning. Med både Danmarks og andre europæiske landes klimamål og en voksende indsats for at fange og lagre CO₂, kan den danske undergrund, hvor der er god plads til lagring, komme i spil.
”CO2-fangst og -lagring er en helt central teknologi, når vi skal reducere CO2-udledningen og generelt reducere mængden af CO2 i atmosfæren. Derfor er jeg glad for, at vi med denne aftale kommer et skridt nærmere, at vi i Danmark kan fange og lagre CO2. I klimaomstillingen er tid en vigtig faktor, og derfor har det været vigtigt for Venstre, at vi kommer hurtigt i gang,” siger klimaordfører for Venstre, Marie Bjerre.
"Dansk Folkeparti er meget tilfredse med at der nu fastlægges en række centrale rammevilkår for CO₂-lagring i Danmark for at understøtte udviklingen af CO₂-fangst, - transport og -lagring i Danmark. Det er et væsentligt skridt i den grønne udviklingsstrategi. Det er en vigtig aftale som giver muligheder for de grønne teknologier, som netop skal skabe klimagevinster, samt vækst og innovation i Danmark," siger klima-, energi- og forsyningsordfører for Dansk Folkeparti, René Christensen.
Aftaleparterne er enige om, at CO₂-lagring skal beskattes efter de almindelige skatteregler. Efter det første udbud af lagringstilladelser i Nordsøen i 2023, samles parterne igen for at evaluere statens deltagelse frem mod næste udbud af lagringstilladelser.
Der blev med klimaaftalen for Energi og Industri i 2020 afsat i alt 16 mia. kr. i en støttepulje til fangst, lagring og anvendelse af CO₂, og vilkårene for lagring i dansk undergrund skal være klar til de første, som gør brug af puljen.
Fakta
- Staten skal have et medejerskab til kommende lagringslicenser i Nordsøen på 20 pct.
- Det varetages af Nordsøfonden, som har lignende erfaring fra olie- og gas-licenser
- CCS-overskud beskattes som andre erhverv
- CO₂-lagring i dansk undergrund kan ske fra 2025
Find aftalen på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Kristian Brandrup som særlig rådgiver26.6.2026 09:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Kristian Brandrup er ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Regeringen er klar med strakstilskud til udfasning af olie- og gasfyr19.6.2026 09:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Tempoet skal tilbage i den grønne varmeudrulning. Derfor er regeringen nu klar med mere end 500 millioner kroner, der skal gøre det grønne valg billigere og bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
