Casper Steinfath skriver historie : Vikingeskibet er ankommet til Kristianssand

Del
Som den første surfer nogensinde lykkedes det søndag aften for Casper Steinfath at padle de 137 kilometer over Skagerrak fra Hirtshals til Kristianssand.
Casper Steinfath skriver historie : padler 130 km mellem Hirtshals og Kristianssand. Foto : Lars Gothe

Efter 18 timer 30 minutter på vandet kunne stand up padleren fra Klitmøller endelig sætte fødderne på norsk jord efter at have padlet mutters alene på sit fire og en halv meter lange padleboard.

Dermed sætter 24-årige Casper Steinfath en tyk streg under, at han er en af verdens mest alsidige SUP-surfere. I september måned sidste år vandt han VM-guld på 200 meter sprint foran Operaen i København. Denne søndag lagde han 136 kilometer og 800 meter til distancen og skrev sig ind i historiebøgerne.

Det første kapitel blev skrevet i nattens mulm og mørke på Kjul Strand nord for Hirtshals. I den frysende kolde og stjerneklare nat padlede han ud i mørket efterfulgt af to følgebåde med livreddere, navigatører og mediefolk. 

Efter fem timer mutters alene i mørket tittede solen frem i horisonten. Så ventede det er et langt stykke i intetheden, indtil han cirka midtvejs kunne skimte den norske kyst. Det gav vinger til den fire-dobbelte verdensmester.

Men det holdt hårdt. Han padlede de sidste 20-25 kilometer med store smerter i ben, ryg og arme. Det eneste, der bar ham frem, var drømmen om at gennemføre den tur, som han missede sidste år. Da kl. 18.00 padlede forbi fyret Grønningen, rakte han armene i vejret som tegn på, at han havde nået Norge på 16 timer og 40 minutter.

Men Casper Steinfath ville gøre arbejdet helt færdigt. Efter en hvil på en af småøerne i fjorden, rejste han sig op på brættet og padlede de sidste seks kilometer ind til Kaj 6 i Kristianssand.

Foto: Scanpix / Ritzau Foto har billeder af Jens Nørgaard Larsen

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt : Ole Wejse Svarrer
Mobil: 2071 6465

Billeder

Casper Steinfath skriver historie : padler 130 km mellem Hirtshals og Kristianssand. Foto : Lars Gothe
Casper Steinfath skriver historie : padler 130 km mellem Hirtshals og Kristianssand. Foto : Lars Gothe
Download

Information om Cold Coast

Cold Coast
Vesterhavsgade 13, Cold Hawaii Vorupør
7700 Thisted

+45 2621 1145http://www.coldcoast.dk

Cold Coast er et multi-kommunikationsbureau, der arbejder indenfor fødevarer, kultur, sport og erhverv med base i Cold Hawaii i Thy samt Waterz i Hvide Sande.

Følg pressemeddelelser fra Cold Coast

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cold Coast

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye