Cannabis hjælper med at bekæmpe resistente bakterier
Ny forskning viser, at antibiotika bliver mere effektivt og kan slå flere bakterier ihjel, hvis man kombinerer det med et stof fra cannabis-planten.
Siden Sir Alexander Fleming opdagede penicillinen i 1928, har antibiotika reddet millioner af mennesker fra dødelige infektioner overalt i verden. Men med tiden har en del bakterier udviklet sig, så de ikke længere bliver nedkæmpet af antibiotika - de er blevet resistente.
Vi har i dag færre typer antibiotika til rådighed til at behandle de flere og mere resistente bakterier – i værste fald risikerer vi at blive bombet tilbage til præ-antibiotiske tilstande, og ellers ufarlige bakterie-infektioner bliver igen livstruende.
Forskere arbejder på at finde alternative strategier til bekæmpelse af bakterier, og i den forbindelse tiltrækker en del såkaldte hjælpestoffer sig opmærksomhed. Hjælpestoffer er ikke-antibiotiske stoffer, der har evnen til at booste antibiotikas effekt.
Sådan boostes antibiotikas virkning
Et hjælpestof, der længe har været i søgelyset, er cannabidiol (CBD), som er et cannabinoid fra cannabisplanten. Nu har forskere fra Syddansk Universitet offentliggjort en videnskabelig undersøgelse, der beviser CBD’s evne til at booste antibiotika.
Janne Kudsk Klitgaard er forskningsleder, og førsteforfatter til studiet er ph.d.-studerende Claes Søndergaard Wassmann. Begge er fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Janne Klitgaard er desuden tilknyttet Klinisk Mikrobiologi. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports.
- Da vi kombinerede CBD og antibiotika, så vi en mere kraftfuld effekt end ved behandling med antibiotika alene. Så for at dræbe et vist antal bakterier havde vi brug for mindre antibiotika, siger de.
Kloner spreder sig globalt
I det videnskabelige studie blev CBD brugt til at forstærke effekten af antibiotikummet bacitracin mod stafolykok-bakterier (Staphylococcus aureus).
Det er en udbredt sygdomsfremkaldende bakterie, som det ikke er usædvanligt at blive smittet med på fx hospitaler.
Multiresistente kloner af denne bakterie har spredt sig til alle verdensdele, og mange lande har allerede i dag store udfordringer med at behandle dem. Problemet må forventes at blive endnu større i fremtiden, vurderer forskerne.
Hvordan døde bakterierne?
Ifølge forskerne har kombinationen af CBD og antibiotika potentiale til at blive en ny og mere effektiv måde at behandle resistente infektioner på.
Der skete tre ting med stafylokokbakterierne, da de blev behandlet med forskernes kombi-medicin:
- Bakterierne kunne ikke længere dele sig normalt.
- Visse nøglegeners udtryk blev nedsat i bakterierne.
- Bakteriernes membran blev ustabil.
Antiresistens skal stoppes
Overforbrug af antibiotika er, ifølge forskerne, den vigtigste årsag til antibiotikaresistens.
-Hvis man kombinerer antibiotikum med et hjælpestof, som gør antibiotikummet mere virkningsfuld, kan det bidrage til, at der udvikles færre resistente bakterier, da der skal anvendes mindre antibiotikum for at opnå tilsvarende effekt af antibiotikummet alene, siger Janne Kudsk Klitgaard.
I Canada har andre forskere fra McMaster University i Toronto udført et lignende studie af et andet cannabis-stof, CBG.
Studiet, ledet af Eric D. Brown fra Department of Biochemistry and Biomedical Sciences, viser, at CBG kurerede mus for MRSA-infektioner lige så effektivt som stoffet vancomycin, der er et af de sidste antibiotika, der stadig er effektivt mod resistente bakterier.
Studiet er under vurdering af tidsskriftet ACS Infectious Diseases Journal og endnu ikke publiceret.
Kontakter
Kommunikationsmedarbejder Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk. tlf 27598679.
Forskningsleder Janne Kudsk Klitgaard, tlf. 65502376. E-mail; jkklitgaard@health.sdu.dk.
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Forskningens Døgn på SDU klar med et stærkt program16.4.2021 14:04:09 CEST | Pressemeddelelse
Det årlige arrangement Forskningens Døgn på SDU, der giver interesserede et indblik i en masse spændende forskningsaktiviteter, foregår i år online. I år dykker Forskningens Døgn ned i en række fagområder fordelt på knap 20 arrangementer, som alle har mulighed for at deltage i.
Havets historie skal skrives om16.4.2021 10:24:18 CEST | Pressemeddelelse
Urhavet – eller i hvert fald dele af det – kan have mindet mere om nutidens have end hidtil troet. Det viser nyt studie fra SDU.
Danfoss vil erobre andele af attraktivt milliardmarked16.4.2021 09:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Det globale marked for hastighedsstyrede pumper er en milliardindustri, der vokser sig større og større i takt med den stigende urbanisering. Syddansk Universitet er sammen med Danfoss indgået i et projekt med Fachhochschule Kiel, som skal sikre udviklingen af den mest energieffektive løsning på markedet for pumpestyringer.
Det EU-finansierede projekt, ESCAPE, skal lette behandlingen af ældre patienter med flere kroniske sygdomme13.4.2021 17:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Internationale eksperter fra Belgien, Danmark, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Litauen og Sverige skal sammen udvikle nye behandlings- og plejemetoder til ældre patienter med flere kroniske sygdomme, såkaldt multimorbiditet. Fra Danmark er Syddansk Universitet koordinator.
25 mio. forskningskroner til ny matematik-professor på SDU13.4.2021 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Villum Fonden tildeler Vivek Shende 25 millioner til at forske i superstrengenes mysterier
Professorat i kirurgisk gastroenterologi på Syddansk Universitet og Sydvestjysk Sygehus8.4.2021 11:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Victor Verwaal er pr. 1. april udnævnt til klinisk professor i kirurgisk gastroenterologi på Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet sideløbende med sin ansættelse som overlæge på Sydvestjysk Sygehus.
Om fem år styrer algoritmer virksomheders investeringer25.3.2021 10:11:34 CET | Nyhed
Om få år er algoritmer med til at afgøre hvilke produkter, der udvikles. Derfor er det hamrende vigtigt, at vi nu diskuterer algoritmers gennemsigtighed og beslutningsgrundlag, pointerer professor i innovation, Alf Rehn fra SDU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum