Ishøj Kommune

CaféBio med ’Fædre og mødre’

Del

Søndag den 27. november kl. 10 er der CaféBio i Kulturium Biograf i Ishøj. CaféBio er filmarrangementer for mennesker med demens i livet - både demensramte og pårørende. Denne gang viser biografen den danske komedie ’Fædre og mødre’.

Kulturium Biograf slår igen dørene op for CaféBio for mennesker med demens i livet. Den 27. november viser biografen den danske komedie ’Fædre og mødre’, instrueret af Paprika Steen.

CaféBio er blevet skabt i et samarbejde mellem Kulturium Biograf og demenskonsulenter i Ishøj Kommune. Til CaféBio kan gæsterne se en film i biografen uden for normal åbningstid, og idéen er, at mennesker med demens og deres pårørende kan få en fælles oplevelse i hyggelige og trygge omgivelser, hvor biografens personale er blevet klædt på til at skabe de bedst tænkelige rammer for gæsterne.

Efter filmen er der kaffe og kage i caféen, hvor der er tid og ro til at snakke om den oplevelse, gæsterne lige har haft sammen.

Billetter og praktiske oplysninger

Billetter koster 100 kr. inklusive kaffe og kage efter filmen, og kan købes på biografens hjemmeside via kulturium.dk eller i biografens billetsalg. Arrangementet foregår søndag den 27. november kl. 10 i Kulturium Biograf, Ishøj Østergade 28, 2635 Ishøj.

Kontakter

Danny Ory-Hviid, projektkoordinator, danor@ishoj.dk

Line Nørregård Larsen, kommunikationsmedarbejder, lilla@ishoj.dk

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum