Byrådet i Guldborgsund har vedtaget budgettet for 2022
14.10.2021 19:20:43 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Samtlige byrådsmedlemmer stemte torsdag aften for budgetforliget ”Det rige hverdagsliv – hvor flere lever sunde liv”. Dermed er budgettet for de kommende år nu også officielt på plads efter 2. behandlingen på torsdagens byrådsmøde.
Med budgettet prioriterer byrådet kernevelfærden til borgerne, og økonomien stabiliseres efter et par år med mange udgifter. Desuden fuldfører byrådet prioriteringen af de 12 mål, som politikerne satte sig i fællesskab umiddelbart efter sidste valg.
Selvom der ikke er så mange penge at rutte med i budgettet, så tilføres der i alt 137,2 millioner kroner til udvalgene for fire udfordrede velfærdsområder, så det underskud, som årets første budgetopfølgning varslede, kan dækkes. Desuden bliver der plads til at investere lidt i velfærden.
Derudover er byrådet enige om, at der skal ansættes i alt syv ekstra socialrådgivere i Børn & Familie, og der er også afsat fem millioner kroner til at ansætte og uddanne flere SOSU-elever i 2022 samt fem millioner kroner til at ansætte mere personale på plejecentrene.
Byrådet har i løbet af de sidste fire år haft fart på og investeret et trecifret millionbeløb i velfærden. Det gælder både på anlægsområdet og i den nære velfærd inden for eksempelvis skole- og dagtilbudsområdet, plejecentrene, bedre faciliteter til genoptræning og rehabilitering, veje og stier, kultur- og fritidsområdet med mere. I år bremses der lidt op på anlægsområdet, mens investeringerne i den nære velfærd fortsætter.
I forhold til det budgetforlig, som byrådet forhandlede på plads i september måned, reduceres det samlede anlægsbudget med knap 13 millioner kroner. Det sker for at imødekomme økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Med de kommunale budgetter, der lå på bordet, ville kommunerne have sprængt den samlede økonomiske ramme, og derfor skulle alle kommuner skære 0,4% i de ellers færdigforhandlede budgetter. Og her har politikerne i Guldborgsund valgt at reducere anlægsbudgettet, så kernevelfærden og den personlige service friholdes.
Det er andet år i træk, at hele byrådet står bag budgettet, og borgmester John Brædder vil gerne kvittere for et godt samarbejde.
”Jeg er glad for, at vi er blevet enige om et velfærdsbudget. Velfærd handler om borgernes hverdag, og vi skal understøtte, at borgerne har mulighed for at leve det liv, de ønsker, og at der er plads og rum til udfoldelse uanset om man er barn, voksen eller ældre. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi på trods af politiske forskelle i byrådet, og særligt i et valgår, kan arbejde sammen om økonomien,” siger John Brædder.
Budgetforligets aftaletekst er vedhæftet.
Kontakter
John BrædderBorgmester
Tlf:25180390Johanne Duus HornemannKommunikationskonsulent
Tlf:2518 2335jdh@guldborgsund.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune støtter kunst og fællesskab med nye bevillinger10.4.2026 08:31:42 CEST | Pressemeddelelse
To nye projekter i Guldborgsund Kommune får nu økonomisk støtte til at skabe oplevelser og engagement for både borgere og besøgende.
Grøn Trepart uden grænser9.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund og Lolland Kommuners samarbejde har igen båret frugt. Staten har netop meddelt tilsagn til at realisere et lavbundsprojekt på ca. 21,5 mio kr til et ca. 115 ha stort vådområdeprojekt i Vestermosen, som er beliggende hen over kommunegrænserne på det sydlige Lolland. Projektet er en del af Grøn Trepart.
Guldborgsund Kommune ansætter to nye direktører7.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Guldborgsund Kommune har ansat Henrik Nielsen som ny kommunaldirektør og Marianne Stentebjerg som ny fagdirektør. Dermed er kommunens direktion nu på plads.
Folkeoplysningsudvalget beholder sin formand - har uddelt første penge i 20261.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget beholder den siddende formand og er i gang med arbejdet.
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
