Byrådet har taget fat på budgetforhandlingerne
21.8.2021 12:00:00 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Hvert år i august og september forhandler byrådet næste års budget. Det sker på baggrund af en række økonomiske analyser og prognoser, som administrationen har udarbejdet for at give politikerne et solidt beslutningsgrundlag. Sådan foregår det også i år, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen:
”Vi har fået et godt materiale, som tydeligt viser hvor vi står. Og vi står godt! Vi har et af de højeste serviceniveauer i landet. Hvis man tager højde for borgernes demografiske og socioøkonomiske sammensætning, så ligger vores serviceudgifter faktisk næsten 10 % (svarende til 178 mio. kr.) over landsgennemsnittet. Dertil kommer, at kommunens økonomiske fundament aldrig har været mere solidt. Men selv om kassebeholdningen i dag er på 300 mio. kr. og kommunens gæld er afdraget om to år, så er der alligevel en del økonomiske udfordringer, som vi skal håndtere i disse budgetforhandlinger”, siger borgmesteren og forklarer hvorfor:
”Den primære udfordring er, at skal overholde den økonomiske ramme for vores serviceudgifter, som følger af den årlige aftale om kommunernes økonomi mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Her taler vi om et beløb i størrelsesordenen 25 mio. kr. som vi skal nedbringe vores serviceudgifter med for at overholde rammen.
I lighed med landets øvrige kommuner er vi også udfordret af stigende udgifter på især beskæftigelsesområdet, som fortsat er ramt af konsekvenser af Covid-19, samt udviklingen på det specialiserede socialområde, hvor især flere børn har brug for særlig støtte.
Så ja, der er udfordringer. Men de er til at overskue. Jeg tror og håber derfor, at vi gennem forhandlingerne finder et godt resultat, så vi de kommende år kan fortsætte den gode udvikling i hele kommunen, som vi har søsat. Jeg håber derfor, at vi kan opnå et bredt budgetforlig, hvor alle partier ligesom sidste år er med til at tage ansvar for kommunens udvikling”, slutter Thomas Lykke Pedersen.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25291942
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
