Byggevirksomhed er årets innovative læreplads
2.12.2019 10:45:44 CET | NEXT Uddannelse København | Pressemeddelelse

En vigtig del af at lære et håndværk er at komme ud i praktik i en virksomhed. Det er her, eleverne overfører teori til praksis og bliver dygtige håndværkere.
Mange virksomheder er gode til at uddanne fremtidens arbejdskraft, men nogle gør lidt ekstra og fortjener derfor ros. Det mener NEXT Uddannelse København, der derfor kårer årets læreplads og årets innovative læreplads.
Sidstnævnte pris går i år til byggevirksomheden Egerbyg fra Hvidovre.
- Danmark er afhængig af dygtig og kvalificeret faglærte, og derfor er det vigtigt, at vi har virksomheder, som tager stort ansvar ved at være med til at uddanne fremtidens medarbejdere. Det er der heldigvis rigtig mange virksomheder, der gør. På NEXT vil vi gerne være med til at fejre dem, som er ekstra dygtige til at klæde eleverne på både fagligt og menneskeligt. En af de virksomheder er Egerbyg, siger Tanja Bundesen, der er uddannelsesdirektør på NEXT Uddannelse København.
Alle medarbejdere får ekstra undervisning
Virksomheden får prisen efter at være blevet indstillet af NEXT-eleven Jesper Hjorhøy, der er tømrerlærling Egerbyg.
Han fremhæver i indstillingen, at han hos byggevirksomheden får ekstra undervisning to gange om måneden. Her får han mere styr på bl.a. opmåling, beregning af tilbud og meget mere.
Den ros skaber begejstring i Egerbyg, der giver alle medarbejdere ekstra undervisning.
- Det betyder sindssygt meget. Det er et skulderklap til os, at han forstår vores værdier og sætter pris på det, vi gør for at klæde ham endnu bedre på. Når lærlinge som Jesper står i lære, så gælder det om at gøre dem så dygtige som muligt på den korte tid, der er, siger Jørgen Damkiær, der er direktør i Egerbyg.
Tager ansvar ved at tage lærlinge
Jørgen Damkiær fortæller samtidig, at virksomheden ser en stor gevinst ved at have lærlinge.
- Hvis vi gerne vil have dygtige folk i branchen, så bliver vi nødt til selv at tage ansvar. Derudover er der nogle opgaver, som egner sig godt til, at der er en lærling koblet på, siger han og fortsætter:
- En lidt rutinepræget opgave er måske ikke så spændende for hverken lærling eller en færdiguddannet håndværker, men hvis lærlingen har hele kundekontakten, så motiverer det. Og hvis du er motiveret, så laver du også et bedre produkt, og kunden bliver gladere. Samtidig får de færdiguddannede også noget ud af at lære fra sig.
Med prisen er Egerbyg med i puljen, når årets mest innovative læreplads i hele landet skal findes. Den kåring, som Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier står bag, finder sted 30. januar 2020.
Nøgleord
Kontakter
Pressekonsulent Nikolaj Bech Petersen
Tlf.: 20 84 01 50
E-mail: nbpe@nextkbh.dk
Billeder

Information om NEXT Uddannelse København
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Stigende interesse for grøn svendeprøve blandt tømrerlærlinge23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
86 tømrerlærlinge har siden 2023 valgt den grønne svendeprøve på NEXT Uddannelse København – og andelen er steget markant på blot få år.
Flere unge i Region Hovedstaden vælger det tekniske gymnasium (htx) som førsteprioritet – fremgang for andet år i træk9.3.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Fremgangen kommer samtidig med, at en ekspertgruppe skal vurdere htx’s fremtid i den kommende ungdomsuddannelsesreform.
Høje søgetal: Afskaffelse af 10. klasse kan ramme en stor gruppe unge4.3.2026 12:04:38 CET | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København har netop modtaget 165 ansøgninger til 10. klasse. Det er en stigning på 30 procent sammenlignet med sidste år, hvor 127 unge søgte optagelse. Ifølge administrerende direktør på NEXT, Ole Heinager, er det et udtryk for, at en stor gruppe af unge har behov for eller ønsker et 10. skoleår, inden de skal træffe et uddannelsesvalg.
Ny novellesamling sætter fokus på ungdomsliv, skurvognsjargon og faglig stolthed27.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I en ny novellesamling sætter en række danske forfattere litterært fokus på ungdomslivet på erhvervsuddannelser – med alt hvad det indebærer. Det er forlaget Praxis, der sammen med NEXT Uddannelse København står bag udgivelsen.
Faglærte uddannelser vinder frem: Flere unge søger mod NEXTs erhvervsuddannelser23.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i hovedstadsområdet vælger i stigende grad værksted, byggeplads, salon og kontor frem for den traditionelle gymnasievej. Det mærkes tydeligt hos erhvervsskolen NEXT Uddannelse København, hvor januaroptaget viser en flot fremgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
