Domino's

Butiksåbning og gratis pizza: Domino’s åbner butik nr. 26 i Danmarks pizzahovedstad, Kolding

Del
Om ti dage åbner et nyt pizzeria på Agstrupvej 2 i Kolding. Verdens største pizzakæde, Domino’s slår dørene op for koldingenserne mandag den 27. juni og byder de første 100 gæster på gratis pizza.

Kolding, 17. juni – Domino’s er ikke bare Danmarks, men verdens største pizzakæde, og nu har virksomheden set lyset i Kolding. Dette skyldes ikke bare Koldings centrale placering i Danmark, men også byens kælenavn, Slicetown, der opstod på baggrund af en undersøgelse, der kårede byens beboere til de mest pizzaslicespisende danskere. Netop denne titel får Mila Hvilshøj, Domino’s marketingansvarlige, til at smile:

”Som pizzaentusiast bliver man simpelthen så glad i sindet, når man mærker koldinggensernes kærlighed til pizza. Vi er overbeviste om, at vores produkter vil passe lige ind i beboernes hjerter og smagsløg, og vi glæder os til at kunne bidrage til pizzaudvalget i byen.” 

Franchisetageren bag Domino’s i Danmark, DPE, overtog pizzakæden i 2019 og har sidenhen strømlinet de interne processer og implementeret et væld af initiativer, såsom håndlavet dej, en plantebaseret menu og levering på klimavenlige elcykler. Samtidig er bestillingsprocessen blevet effektiviseret, så Domino’s online kunder kan forvente meget kort leveringstid fra bestilling til modtagelse på hjemmeadressen. 

100 gratis pizzaer til de første 100 gæster

Som et led i åbningen uddeler Domino’s gavekort til en gratis pizza til de første 100 kunder i butikken på Agstrupvej, som de kan benytte i løbet af den første uge. Mila Hvilshøj håber, at dette vil få folk til at give Domino’s en chance:

”Der er ingen tvivl om, at pizza er en alvorlig sag her i Kolding. Folk har deres favoritsteder, som de besøger til frokost, og  om aftenen med vennerne, og det skal de også have lov til. Alt, hvad vi ønsker, er, at de giver Domino’s et forsøg, så de forhåbentlig kan få øjnene op for den gode smag, som vi har udviklet i Danmark siden 2019.”

Det nye pizzeria på Agstrupvej 2 vil have åbent mellem 11:00-23:00 hver dag og bringe varme pizzaer ud i samme tidsrum.

Kontakter

Mediekontakt:


Caroline Cecilie Olesen
Grey Public
Mail: caroline.olesen@grey.com
Telefon: 22257976

Links

Information om Domino's

Domino's



Om Domino's Danmark

Med 26 butikker i Danmark, er Domino's Danmark markedsleder inden for pizza-takeaway og en af ​​de ti største fastfoodkæder i landet. Brandet, med det ikoniske røde og blå logo, sætter en ære i altid at levere friske, håndlavede pizzaer med de bedste råvarer og et stort smil. 

Om Domino's Pizza Enterprises Ltd:

Domino's Pizza Enterprises Ltd er verdens største franchisetager af det succesrige amerikanske mærke Domino's Pizza og har eksklusive rettigheder til brandet og restauranterne på følgende markeder: Australien, New Zealand, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Japan, Danmark, Taiwan og Tyskland. Domino's Pizza Enterprises Ltd driver omkring 3000 butikker med over 88.000 ansatte.

Følg pressemeddelelser fra Domino's

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Domino's

Testes i butikken i dag: Danmarks første genbrugelige pizzaæske er på trapperne hos Domino’s4.5.2022 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Domino’s skal i samarbejde med det danske initiativ for pant-emballage, New Loop finde et klimavenligt alternativ til den miljøbelastende konventionelle pizzaæske. I dag, den 4. maj samles Domino’s ledelse og kvalitetsansvarlige fra flere europæiske lande i Domino’s butik på Falkoner Allé for at teste produkter, der potentielt kan blive Danmarks første genbrugelige pizzaæske. København, 4. maj: Danskerne elsker pizza, og de seneste mange år har pizzaen stået øverst på ønskelisten, når der skulle bestilles take-away i de danske hjem.* Dette resulterer, hver eneste dag, i tusindvis og atter tusindvis af brugte pizzabakker, som desværre ikke kan sorteres som andet end restaffald, grundet spildolie fra pizzaen. De brugte æsker skaber et unødigt pres på forbrændingsanlæggene og klimaet, som Domino’s Danmark ikke længere ønsker at være vidne til. Samtidig har regeringens Klimaplan for Grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, sat en række mål, som lægger op til handling fra aktører i den dansk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye