
Testes i butikken i dag: Danmarks første genbrugelige pizzaæske er på trapperne hos Domino’s
Domino’s skal i samarbejde med det danske initiativ for pant-emballage, New Loop finde et klimavenligt alternativ til den miljøbelastende konventionelle pizzaæske.
I dag, den 4. maj samles Domino’s ledelse og kvalitetsansvarlige fra flere europæiske lande i Domino’s butik på Falkoner Allé for at teste produkter, der potentielt kan blive Danmarks første genbrugelige pizzaæske.
København, 4. maj: Danskerne elsker pizza, og de seneste mange år har pizzaen stået øverst på ønskelisten, når der skulle bestilles take-away i de danske hjem.* Dette resulterer, hver eneste dag, i tusindvis og atter tusindvis af brugte pizzabakker, som desværre ikke kan sorteres som andet end restaffald, grundet spildolie fra pizzaen. De brugte æsker skaber et unødigt pres på forbrændingsanlæggene og klimaet, som Domino’s Danmark ikke længere ønsker at være vidne til. Samtidig har regeringens Klimaplan for Grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, sat en række mål, som lægger op til handling fra aktører i den danske restaurationsbranche:
- Affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030.
- Der skal udsorteres 80 pct. dansk plast fra forbrændingen i 2030.
- Affaldskurven skal knækkes – mindre affald, mindre spild og mere genbrug. Det skal bl.a. ske ved, at Danmark får kvantitative reduktionsmål i forbindelse med fastsættelsen af sådanne mål i EU.
- Der fastsættes mål om 50 pct. reduktion af visse take-away-emballager af plastik i 2026. Målet skal i første omgang søges opnået via et forpligtende sektorsamarbejde i restaurationsbranchen.
Domino's Danmark har valgt at gå forrest i omstillingen til genbrugelig pizzaemballage og har derfor indgået et samarbejde med det danske grønne initiativ, New Loop, om at skabe en klimapositiv pizzaæske, der kan genbruges flere gange vha. et omfattende retursystem.
Et klimavenligt alternativ til alle pizzeriaer
Samarbejdet er netop opstartet, og Domino’s vil supportere New Loop i udviklingen af pizzaæsken fra begyndelse til det færdige produkt er klar til at komme i salg. Den nye og grønne pizzaæske skal ikke kun anvendes af Domino’s kunder, men alle pizzaglade danskere, ifølge New Loop’s COO, Gitte Kjær:
”Vi er meget begejstrede over at skulle starte denne proces med Domino’s, særligt fordi deres ambitioner er lige så store som vores egne. Målet med den nye pizzaæske, som vi skal skabe sammen, er, at den skal ende i alle pizzeriaer i Danmark indenfor relativt få år. Pizzaæsken, som vi kender den i dag, er desværre meget klimatung, vi skal væk fra engangsforbrug, og derfor er der behov for handling nu. Man skal kunne købe en pizza med god samvittighed.”
Også Domino’s danske marketing manager, Mila Hvilshøj er yderst tilfreds med den fælles plan, som pizzakæden og New Loop har lagt sammen:
”For cirka 60 år siden, udviklede Domino’s pizzaæsken, som vi kender den i dag. Det føles helt rigtigt, at det er os, der skal være med til at genopfinde den her i 2022. Vi har muligheden for at ændre helt vores forretning og vil gerne være med til at løfte branchen til at tage sit ansvar for klimaet alvorligt. New Loop har allerede vist, at de kan få ting til at ske og gøre en forskel, så jeg er overbevist om, at de er den rette samarbejdspartner for os.”
En række produkter testes i dag, den 4. maj, i Domino’s butik på Falkoner Allé, hvor ledere fra kædens europæiske afdelinger i samarbejde med Domino’s danske personale skal finde frem til den rette løsning for et genbrugssystem for pizzaæsker, der reelt kan fungere i praksis. Pizzaæskerne, der skal testes i løbet af hele dagen, er produkter af Domino’s dybdegående research-, innovations- og udviklingsarbejde, der er foregået i Tyskland det seneste år.
*Kilde: JustEat
Kontakter
Mediekontakt:
Caroline Cecilie Olesen
Grey Public
Mail: caroline.olesen@grey.com
Telefon: 22257976
Information om Domino's
Om Domino's Danmark
Med 25 virksomheder restauranter i Danmark, er Domino's Danmark markedsleder inden for pizza-takeaway og en af de ti største fastfoodkæder i landet. Brandet, med det ikoniske røde og blå logo, sætter en ære i altid at levere friske, håndlavede pizzaer med de bedste råvarer og et stort smil.
Om Domino's Pizza Enterprises Ltd:
Domino's Pizza Enterprises Ltd er verdens største franchisetager af det succesrige amerikanske mærke Domino's Pizza og har eksklusive rettigheder til brandet og restauranterne på følgende markeder: Australien, New Zealand, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Japan, Danmark, Taiwan og Tyskland. Domino's Pizza Enterprises Ltd driver omkring 3000 butikker med over 88.000 ansatte.
Følg pressemeddelelser fra Domino's
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Domino's
Domino’s lukker i Danmark13.6.2023 15:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2019 har DPE forsøgt at reetablere Domino’s i Danmark. I dag har selskabet valgt at lukke samtlige butikker i landet.
Domino’s Danmark når vild milepæl: Sælger mere end 1 million pizzaer i 20226.2.2023 15:07:22 CET | Pressemeddelelse
Dugfriske salgstal fra Domino’s Pizza Danmark viser en kundevækst og en nyfunden kærlighed hos danskerne til det ikoniske pizzabrand. Hele 1.147.984 pizzaer blev langet over diskene i Domino’s butikker i Danmark sidste år.
Domino’s udvider endnu en gang: Åbner butik nr. 27 i Rødovre28.11.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 6. december åbner et spritnyt pizzeria på adressen, Rødovre Port 9, i Rødovre. Verdens største pizzakæde, Domino’s ser frem til at slå dørene op for den helt nybyggede butik, der er den 3. butiksåbning i 2022.
Domino’s præsenterer ny app til de danske pizzaelskere1.11.2022 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Domino’s Pizza Danmark vil gøre det nemmere og hurtigere at bestille pizza i Danmark. I dag lancerer pizzakæden appen ’Domino’s Pizza Danmark’ med særtilbud, forenklet betaling og live leveringstracking.
Butiksåbning og gratis pizza: Domino’s åbner butik nr. 26 i Danmarks pizzahovedstad, Kolding17.6.2022 12:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Om ti dage åbner et nyt pizzeria på Agstrupvej 2 i Kolding. Verdens største pizzakæde, Domino’s slår dørene op for koldingenserne mandag den 27. juni og byder de første 100 gæster på gratis pizza.