Codan Forsikring

Buschauffør i Nordsjælland vil uddele reflekser til passagerer: Jeg gruer hver dag for at køre nogen ned

Del
Mange danskere glemmer reflekser og er svære at se i mørket. Derfor har en bekymret chauffør fra det Nordsjælland taget sagen i egen hånd.
Johnny Pedersen gruer for, at han kommer til at køre nogen ned i vintermørket.
Johnny Pedersen gruer for, at han kommer til at køre nogen ned i vintermørket.

49-årige Johnny Pedersen kører dagligt busrute 320R, 326 og 327 for busselskabet Nobina i Nordsjælland. Om vinteren er det forbundet med stor utryghed at køre på de mørke veje.

Jeg tror ikke, det er bevidst, at folk går uden reflekser, og jeg tror slet ikke, de tænker på, hvor svære de er at se, når de går i vejkanten. Hver eneste dag er jeg bange for, at jeg kommer til at køre nogen ned. Det ville jo ikke være til at bære, hvis man kom til at tage et liv. Hverken for de pårørende eller for en selv som chauffør, siger han og understreger, at mange hans kollegaer har det på samme måde.

Han fortsætter: 

Det er især de ældre og børnene, vi er mest bekymrede for. De ældre er jo ikke altid let til bens, og børnene tænker måske ikke så meget over, hvor farligt det er at gå i trafikken. Der har forældrene jo også et kæmpe ansvar for at gøre dem synlige, opfordrer Johnny Pedersen.

Johnny Pedersen valgte derfor at tage sagen i egen hånd. Han havde set, at forsikringsselskabet Codan sammen med Børneulykkesfonden hvert år afholder den såkaldte refleksdag, hvor de deler reflekser ud til trafikanter i morgentrafikken.

Jeg skrev en mail til dem, hvor jeg spurgte, om de mon havde nogle reflekser i overskud, for så ville jeg gerne have dem, så mine kollegaer og jeg kan dele dem ud i bussen. På den måde kan det være, at vi både kan redde liv, men også bevæge os rundt på vejene med større ro i maven, siger Johnny Pedersen, der har 5,5 år på bagen som buschauffør.

Han understreger, at de lokale chauffører har en rigtig fin relation til deres passagerer og derfor ser det som en god mulighed for en god indledende dialog at få overtalt dem til at snuppe en refleks med i farten.

Jeg tror, de vil modtage det rigtig positivt. Folk vil jo instinktivt gerne passe på sig selv og andre. Nogle gange skal man måske bare have et lille skub, siger han med et smil.

Codans medarbejdere tog da også straks opfordringen fra Johnny Pedersen op og gik på lageret for at se, om der skulle gemme sig nogle resterende reflekser.

Det blev til fire kasser, som blev leveret lige før jul.

Det er klart, at vi reagerer på en sådan henvendelse med det samme, og ser hvad vi kan gøre for at hjælpe. Vores vigtigste mission er at forebygge ulykker - og forhåbentlig kan vi gøre trafikken i Nordsjælland mere sikker med vores lille bidrag, siger presseansvarlig i Codan Camilla Cornelius Sørensen.

6 gode grunde til at bruge reflekser i trafikken

  • Bløde trafikanter – det vil sige gående og cyklister, har med reflekser 85 % lavere risiko for at blive overset i trafikken.
  • Med godkendt refleks: Du bliver synlig på en afstand af 140 meter, hvis bilen har nærlyset tændt. Ved 50 km/t har en bilist med nærlyset tændt 10 sekunder til at opdage dig.
  • Uden refleks: Du bliver synlig på en afstand af 25-30 meter, hvis bilen har nærlyset tændt. Ved 50 km/t har en bilist med nærlyset tændt kun 2 sekunder til at opdage dig.
  • 73 % af danske forældre giver deres børn reflekser på overtøjet. 43 % af de voksne bruger refleks.
  • Mere end hver tredje (37 %) af de danskere, der ikke bruger refleks, svarer, at det er fordi, de glemmer det eller ikke ser grund til det.
  • 54 % af motionister bruger refleks eller lygter, når de motionerer udendørs.
  • Årets Refleksdag er en dansk tradition arrangeret af Codan Forsikring og Børneulykkesfonden, der hvert år falder den sidste torsdag i oktober måned, inden vi stiller uret om til vintertid.

Kilder: Trygg Trafik Norge og Epinion undersøgelse foretaget for Børneulykkesfonden og Codan, 2019.

Kontakter

Billeder

Johnny Pedersen gruer for, at han kommer til at køre nogen ned i vintermørket.
Johnny Pedersen gruer for, at han kommer til at køre nogen ned i vintermørket.
Download
Johnny Pedersen har fået fire kasser med reflekser, han kan dele ud i bussen.
Johnny Pedersen har fået fire kasser med reflekser, han kan dele ud i bussen.
Download

Information om Codan Forsikring

Codan Forsikring
Codan Forsikring
Midtermolen 7
2100 København Ø

3355 5555https://www.codan.dk/

Codan Forsikring har 255.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. 

Se Alm. Brand Groups nyhedsrum

Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Undgå skader: Træn op til skiferien - nu!16.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Hvis du vil undgå at blive en de mange danskere, der hvert år kommer til skade med knæ, skuldre, albuer og kraveben under skiferien, skal du i gang med træning i god tid. Med andre ord: Det er nu, du skal i gang. Sådan lyder opfordringen fra forsikringsselskabet Codan, hvis fageksperter her viderebringer en række gode træningsråd. Som en ekstra service for de rejselystne kunder, er rejseforsikringen udvidet med et pandemi-tillæg, ligesom det er muligt at tilgå online læge uanset, hvor i verden man rejser hen.

Den søde juletid er brandfarlig1.12.2023 09:35:50 CET | Pressemeddelelse

December byder traditionelt på flere end dobbelt så mange ildebrande i danske hjem end november, selv om tendensen de senere år er faldende, viser opgørelse fra Codan. Den øgede brug af alternative varmekilder som følge af energikrisen knækkede dog den positive kurve sidste år. Forsikringsselskabet opfordrer derfor til forsigtighed i omgangen med juledekorationer og levende lys i almindelighed – og bioethanol i særdeleshed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye