Bus med jysk vokseværk
2.7.2020 08:03:00 CEST | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse

Molslinjens buskoncept, Kombardo Expressen, der udføres i et tæt samarbejde med Herning Turist, får flere stop i det jyske. Holstebro, Herning og Silkeborg kommer nu på bussens køreplan som udgangspunkt for turene til København.
Kombardo Expressen begyndte som en lynrute mellem Aarhus og København med stop på Molslinjens færger over Kattegat. Siden er Aalborg, Viborg, Rønne og Randers kommet til – og nu kommer yderligere tre jyske byer til.
”Kombardo Expressen begyndte som en enkel løsning for de kunder, som savnede at kunne kombinere bus og færge på rejsen mellem landsdelene. På få år er bussen blevet en vigtig del af vores forretning og Danmarks infrastruktur”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Kombardo Expressens første ture fra Holstebro, Herning og Silkeborg bliver på mandag den 6. juli 2020.
I første omgang vil der være flest ture i hverdagene og kun en enkelt dobbelttur i weekenderne. Der kan dog hurtigt sættes flere busser ind, så snart interessen viser sig.
Billetter og køreplan er tilgængelige på Kombardo Expressens hjemmeside.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder

Links
Information om Molslinjen A/S
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt.
Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg og Rønne.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Express 5 tager ekstra tur til Folkemødet12.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
På sidste dag af Folkemødet lørdag den 13. juni 2026 tager Express 5 en ekstra dobbelttur for at sikre hjemrejsen for de mange gæster på Bornholm. Også Povl Anker skal i sving.
Vinterkulde gav uventet vækst på Kattegat6.3.2026 09:00:52 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle Molslinjens færgeruter har oplevet et trafikfald på grund af den kolde og snefyldte vinter – med undtagelse af hurtigfærgerne over Kattegat. Her har februar lidt usædvanligt budt på ganske pæn vækst.
Express 5 på vej i dok27.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Bornholms hurtigfærge, Express 5, vil til midnat søndag sejle mod sit lovpligtige ophold i dokken hos Orskov Yard i Frederikshavn. Her venter der blandt andet en helt ny bundmaling, som skal spare brændstof og CO2.
Fanølinjen atter i drift10.2.2026 15:03:47 CET | Pressemeddelelse
Med rampen tilbage på sin plads på havnen på Fanø kan Fanølinjen atter genoptage driften. Det betyder, at der igen kan tages biler med mellem Esbjerg og Fanø.
Molslinjen skal have ny CEO3.2.2026 11:04:05 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største færgerederi, Molslinjen, står foran et ledelsesskifte. Ejerne i Nordic Ferry Infrastructure (NFI) har indledt processen med at finde en ny CEO, hvilket betyder, at Kristian Durhuus fratræder posten efter knap tre år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
