BUPL savner fokus på den tidlige indsats over for børn og unge i statsministerens nytårstale
BUPL deler statsministerens ambition om at gøre en forskel for de mange børn og unge, der havner i mistrivsel og mangler fodfæste i samfundet. Men den indsats begynder allerede med den tidlige indsats i vuggestuen og børnehaven. Og med en løsning på rekrutteringskrisen.
”Jeg er glad for, at statsministeren har blikket rettet mod de mange unge, der lige nu bliver tabt i vores samfund og at hun ser fællesskaberne som afgørende for at få flere med. Men børn fødes ikke som 6-årige. Hvis vi skal have alle med, starter det med kvaliteten i vores daginstitutioner” siger Elisa Rimpler og fortsætter:
”Jeg savner et fokus på de rammer, der er for børns levede liv – allerede fra de helt tidlige år, men også op igennem hele barndommen. Den helt tidlige indsats handler grundlæggende om at give børn og unge et godt liv og gode livschancer. Med tryghed, omsorg og god pædagogik. Og det starter med at vi er nok pædagoger,” siger Elisa Rimpler.
Pædagogmanglen breder sig voldsomt i disse år og ifølge de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, har der fra marts til august 2022 været 4.240 forgæves rekrutteringsforsøg til ledige pædagogjobs. Det svarer til, at hvert tredje pædagogjob ikke kan besættes.
Elisa Rimpler minder også om, at der lige nu arbejder 15.000 pædagoger i skolen, som har en uvurderlig rolle i at skabe en skoledag, der giver plus på trivselskontoen for alle børn. Også de, der ikke er bogligt stærke, eller har brug for hjælp til at finde ind i de sociale fællesskaber.
”Statsministeren siger direkte, at ”det skal være slut med at tabe så mange børn på gulvet”. Det er en rigtig god ambition, men det kræver, at pædagogernes faglighed får plads og muligheder - både i dagtilbud, i skolen og i fritiden. Derfor er det også ekstremt bekymrende, at pædagogmanglen tager til i styrke,“ siger Elisa Rimpler.
BUPL-formanden havde derfor også forventet, at statsministeren ville adressere rekrutteringskrisen på velfærdsområderne.
”Vi skal have flere dygtige pædagoger. Derfor havde jeg håbet, statsministeren ville adressere udfordringen og vise, at hun og regeringen er klar til at tage fat på løsningerne. Hvis vi skal vende udviklingen, kræver det massivt fokus og investeringer i vores uddannelse, højere løn og bedre vilkår til pædagoger og andre faggrupper med lønefterslæb,” slutter Elisa Rimpler.
Information om BUPL

Sundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Sygdom presser daginstitutionerne: Må opfordre forældre til at holde børn hjemme og hente tidligt29.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ekstraordinært meget sygdom blandt personalet presser landets daginstitutioner. Pædagogmanglen gør institutionerne ekstra sårbare, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Normeringer skal følge med børnene i forårs-SFO25.1.2023 09:26:08 CET | Pressemeddelelse
Ny EVA-undersøgelse viser store forskelle på forårs-SFO i landets kommuner. BUPL fastslår, at det er afgørende for børnenes start på skolelivet, at normeringerne fra børnehaven følger med i forårs-SFO.
BUPL: Dybt bekymrende hvis populær ordning for meritpædagoger afskaffes10.1.2023 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Brev fra KL til kommunerne sætter en stopper for populær ordning, som sikrer flere pædagoger ved at tilbyde erfarne pædagogmedhjælpere løn under uddannelse. Det er dybt bekymrende, mener BUPL-formand.
Dybt bekymrende udvikling: Hvert tredje ledige pædagogjob bliver ikke besat22.12.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rekrutteringskrisen i landets daginstitutioner er alarmerende. Fra marts til august har der været 4.240 forgæves rekrutteringer til ledige pædagogjobs, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
BUPL: Regeringen skal fastholde høje ambitioner på børneområdet14.12.2022 15:24:47 CET | Pressemeddelelse
BUPL-formand Elisa Rimpler glæder sig over, at en ny SVM-regering har et lønløft på programmet, men efterlyser konkrete initiativer til at styrke rammerne for børn og unges trivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum