BUPL: Rekrutteringskrise kræver national handlingsplan
10.6.2021 07:00:00 CEST | BUPL | Pressemeddelelse
Manglen på pædagoger gør det allerede nu vanskeligt for flere kommuner at bruge de penge til minimumsnormeringer, som regeringen og støttepartierne har bevilget.
Nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) viser, at andelen af pædagoger i daginstitutionerne på landsplan er faldet fra 60 procent i 2019 til 57 procent i 2021. Tal som er korrigeret for timelønnede tilkaldevikarer i relation til håndtering af Covid19.
Bundærgerligt
Det er i hovedstadsområdet, problemerne er størst. Her er det nu kun 54 procent af de ansatte i daginstitutionerne, der har en pædagoguddannelse. Tilsvarende var det 57 procent i 2019.
Den udvikling går stik imod hensigten i aftalen om minimumsnormeringer, hvor det er ambitionen at øge antallet af pædagoger, og hvor det fremgår, at andelen af personale med en pædagoguddannelse, som minimum ikke må falde.
”Det er bundærgerligt, at de mange kommuner, der gerne vil hæve kvaliteten og har høje ambitioner for de mindste børns liv og trivsel, ikke kan finde pædagoger til stillingerne. Det betyder, at de enten må sende puljepengene retur, som 17 kommuner har gjort, eller ansætte ufaglærte i institutionerne. Det duer ikke. Faglighed og gode normeringer skal gå hånd i hånd, hvis vi for alvor skal løfte børneområdet” siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL har længe kaldt på en national handleplan, der skal tage livtag med rekrutteringskrisen. Og det er nødvendigt. Der bliver brug for 14.000 flere pædagoger frem mod 2030 bare for at følge med børnetallet og minimumsnormeringer.
Lønefterslæb er gift for rekruttering
Elisa Rimpler håber, at de nye tal og opråbet fra flere kommuner, har fået alvoren til at gå op for både politikerne på Christiansborg og arbejdsgiverne i KL. Og noget tyder på det.
For i økonomiaftalen for 2022, som netop er indgået mellem kommunerne og regeringen, forpligter parterne sig til at komme i arbejdstøjet og tage fat på rekrutteringsudfordringerne. Det er meget positivt, siger Elisa Rimpler.
”Manglen på pædagoger bliver kun værre med tiden, så det nytter ikke noget at sidde på hænderne. Der er brug for, at alle parter, der har et ben i problemstillingen, sætter sig til bordet og drøfter, hvordan vi på kort og langt sigt kan sikre, at vi har de pædagoger, kommunerne og forældrene kalder på,” siger BUPL’s formand.
Elisa Rimpler peger blandt andet på bedre mulighed for at gå op i tid og flere uddannelsesstillinger, så pædagogiske assistenter og medhjælpere får lettere ved at tage en pædagoguddannelse. Men der er også behov for mere grundlæggende strukturelle tiltag, mener Elisa Rimpler:
”Det er en kendsgerning, at pædagogerne er den faggruppe, der har det største lønefterslæb. Det gør det svært at konkurrere med fx en universitetsuddannelse, når de unge skal vælge uddannelses efter gymnasiet. Og så skal der selvfølgelig investeres i en attraktiv pædagoguddannelse, der i sig selv er et trækplaster," siger Elisa Rimpler.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Links
Information om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Lange PPR-ventetider i daginstitutioner kalder på mere forebyggelse27.8.2026 12:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Der er lang vej til at få hjælp til børn med særlige behov i vuggestuen og børnehaven, viser en ny BUPL-undersøgelse.
BUPL: Uændret optag på pædagoguddannelsen kalder på mere handling27.7.2026 18:53:27 CEST | Pressemeddelelse
Optaget på pædagoguddannelsen er stort set uændret fra sidste år. Og selvom det er positivt, at optaget ikke falder, er det er langt fra, at det løser manglen på pædagoger. Derfor skal der sættes hårdt ind for at løse rekrutteringsudfordringen, så den ikke risikerer at bide sig fast mange år frem, advarer BUPL.
BUPL: Søgning til pædagoguddannelsen viser behovet for en national rekrutteringsstrategi.5.7.2026 15:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et år med et lettere fald i ansøgertallet til pædagoguddannelsen viser, at manglen på pædagoger risikerer at vokse yderligere. Det understreger behovet for politisk handling, mener BUPL.
Økonomiaftale er et vigtigt skridt mod bedre børneliv18.6.2026 11:54:33 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne skal levere mere kvalitet for de mindste, og med den nye økonomiaftale kan de for alvor tage hul på arbejdet med at skabe bedre daginstitutioner og fritidstilbud.
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af pengene til de fysiske rammer i daginstitutionerne16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af de tre milliarder kroner til de mindste børn og daginstitutionerne, som der ellers var lagt op til i økonomiaftalen for 2026, viser ny opgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum