Manglen på pædagoger gør det allerede nu vanskeligt for flere kommuner at bruge de penge til minimumsnormeringer, som regeringen og støttepartierne har bevilget.

Nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) viser, at andelen af pædagoger i daginstitutionerne på landsplan er faldet fra 60 procent i 2019 til 57 procent i 2021. Tal som er korrigeret for timelønnede tilkaldevikarer i relation til håndtering af Covid19.

Bundærgerligt
Det er i hovedstadsområdet, problemerne er størst. Her er det nu kun 54 procent af de ansatte i daginstitutionerne, der har en pædagoguddannelse. Tilsvarende var det 57 procent i 2019.

Den udvikling går stik imod hensigten i aftalen om minimumsnormeringer, hvor det er ambitionen at øge antallet af pædagoger, og hvor det fremgår, at andelen af personale med en pædagoguddannelse, som minimum ikke må falde.

”Det er bundærgerligt, at de mange kommuner, der gerne vil hæve kvaliteten og har høje ambitioner for de mindste børns liv og trivsel, ikke kan finde pædagoger til stillingerne. Det betyder, at de enten må sende puljepengene retur, som 17 kommuner har gjort, eller ansætte ufaglærte i institutionerne. Det duer ikke. Faglighed og gode normeringer skal gå hånd i hånd, hvis vi for alvor skal løfte børneområdet” siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

BUPL har længe kaldt på en national handleplan, der skal tage livtag med rekrutteringskrisen. Og det er nødvendigt. Der bliver brug for 14.000 flere pædagoger frem mod 2030 bare for at følge med børnetallet og minimumsnormeringer. 

Lønefterslæb er gift for rekruttering
Elisa Rimpler håber, at de nye tal og opråbet fra flere kommuner, har fået alvoren til at gå op for både politikerne på Christiansborg og arbejdsgiverne i KL. Og noget tyder på det. 

For i økonomiaftalen for 2022, som netop er indgået mellem kommunerne og regeringen, forpligter parterne sig til at komme i arbejdstøjet og tage fat på rekrutteringsudfordringerne. Det er meget positivt, siger Elisa Rimpler. 

”Manglen på pædagoger bliver kun værre med tiden, så det nytter ikke noget at sidde på hænderne. Der er brug for, at alle parter, der har et ben i problemstillingen, sætter sig til bordet og drøfter, hvordan vi på kort og langt sigt kan sikre, at vi har de pædagoger, kommunerne og forældrene kalder på,” siger BUPL’s formand.

Elisa Rimpler peger blandt andet på bedre mulighed for at gå op i tid og flere uddannelsesstillinger, så pædagogiske assistenter og medhjælpere får lettere ved at tage en pædagoguddannelse. Men der er også behov for mere grundlæggende strukturelle tiltag, mener Elisa Rimpler:

”Det er en kendsgerning, at pædagogerne er den faggruppe, der har det største lønefterslæb. Det gør det svært at konkurrere med fx en universitetsuddannelse, når de unge skal vælge uddannelses efter gymnasiet. Og så skal der selvfølgelig investeres i en attraktiv pædagoguddannelse, der i sig selv er et trækplaster," siger Elisa Rimpler.