BUPL om finanslov: Flere pletskud og en kæmpe forbier

Flere pletskud og en kæmpe forbier. Sådan opsummerer BUPL’s formand Elisa Rimpler regeringens forslag til finansloven for 2023, der blev præsenteret torsdag.
”Det er positivt, at regeringen afsætter penge på finansloven til uddannelse af meritpædagoger, udskudt skolestart og til flere pædagoger i daginstitutioner og SFO’er med mange med mange børn i udsatte positioner. Men jeg savner godt nok den økonomiske saltvandsindsprøjtning til pædagoguddannelsen,” siger Elisa Rimpler.
Der har været tvivl om, hvorvidt de aftaler, den tidligere regering indgik med støttepartierne på børneområdet, ville blive videreført under den nye SVM-regering.
Det gælder både puljen til uddannelse af meritpædagoger, aftalen om udskudt skolestart og sidst men ikke mindst puljerne til sociale normeringer i daginstitutioner og fritidsinstitutioner med mange børn i udsatte positioner. Men de er alle med i finanslovforslaget for 2023.
”Jeg er lettet over, at regeringen har lyttet til os og viser, at den godt ved, at der skal investeres i børneområdet for at sikre nogle bedre rammer for børnenes trivsel og udvikling. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være,” siger Elisa Rimpler.
BUPL-formanden lægger ikke skjul på, at hun gerne havde set, at regeringens ambitioner for børnene var endnu højere. Og det trækker især alvorligt ned, at der ikke er sat penge af til et løft af den trængte pædagoguddannelse, hvor optaget er faldet med 22 procent siden 2016.
”Alle ved, at der er brug for et stort økonomisk og kvalitetsmæssigt løft af pædagoguddannelsen for at gøre den mere attraktiv. Men der sker bare ikke rigtigt noget, og imens vokser pædagogmanglen dag for dag,” siger BUPL-formanden og fortsætter:
”Under halvdelen af personalet i vores daginstitutionerne har en pædagoguddannelse. Og hver tredje forsøg på at rekruttere en pædagog er forgæves. Det går ud over fagligheden omkring børnene og presser kvaliteten helt vildt. Det bliver regeringen nødt til at handle på nu.”
BUPL-formanden er helt generelt bekymret for, at den meget stramme finanslov vil presse de store velfærdsområder yderligere.
”Vi kan jo se, hvordan kommunerne trods ekstra penge til minimumsnormeringer alligevel sparer på børneområdet. Det kan komme til at koste os dyrt i fremtiden.” fastslår Elisa Rimpler.
Billeder
Information om BUPL

Sundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Længe ventet reform er et markant løft af pædagoguddannelsen26.3.2025 12:36:55 CET | Pressemeddelelse
Der er gode udsigter til, at en ny pædagoguddannelse både kan give flere unge lyst til at blive pædagog og klæde de studerende bedre på til den virkelighed, de kommer ud til. Sådan lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler, efter at en politisk aftale om en professionsuddannelsesreform er faldet på plads.
BUPL: Kvote 2-tal kan være et vendepunkt for pædagoguddannelsen15.3.2025 15:37:01 CET | Pressemeddelelse
Endelig er der fremgang i ansøgertallet til pædagoguddannelsen efter mange års tilbagegang. Nu skal momentum fastholdes, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Mistrivsel løses ikke alene med forældrekritik og mobilforbud25.2.2025 09:46:35 CET | Pressemeddelelse
BUPL tager godt imod Trivselskommissionens anbefaling om at styrke rammerne for det pædagogiske arbejde. Pædagogers faglighed og arbejde er nemlig helt centralt for et godt børne og ungeliv. Men debatten risikerer at drukne i forældrekritik og mobilforbud, frygter Elisa Rimpler, formand for BUPL.
BUPL: Ungdomsuddannelsesreform stiller store krav til en ny pædagoguddannelse18.2.2025 22:31:13 CET | Pressemeddelelse
Det møder ros fra BUPL-formand Elisa Rimpler, at en 3-årig EPX fremover bliver hovedvejen til pædagoguddannelsen.
Sidste år søgte rekordfå ind på pædagoguddannelsen12.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pædagoguddannelserne slog dørene op for rekordfå nye studerende sidste år. Der er brug for en styrket pædagoguddannelse, som både har højere kvalitet og nyder større prestige end i dag, understreger BUPL's formand Elisa Rimpler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum