Sidste år søgte rekordfå ind på pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelserne slog dørene op for rekordfå nye studerende sidste år. Der er brug for en styrket pædagoguddannelse, som både har højere kvalitet og nyder større prestige end i dag, understreger BUPL's formand Elisa Rimpler.

BUPL advarede om et katastrofeoptag, da 3.645 nye studerende sidste sommer blev optaget på pædagoguddannelsen. Nu viser nye tal for efteroptaget, at en del af dem droppede planerne om at blive pædagog allerede før studiestart i september.
I alt startede 3.630 nye studerende på pædagoguddannelsen efter sommerferien. Dermed var der flere, som takkede nej til deres plads, end der blev optaget på ledige pladser. Der var 1.330 færre nye studerende ved studiestart end blot fem år tidligere, hvor 4.955 blev optaget.
Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Det historisk lave efteroptag på uddannelsen bekymrer BUPL-formand Elisa Rimpler, som understreger behovet for, at en kommende reform af ungdoms- og professionsuddannelserne både styrker pædagoguddannelsens kvalitet og dens prestige.
- Søgningen til pædagoguddannelsen er kun gået én vej i mange år, og den udvikling skal vendes her og nu, hvis vi i fremtiden skal kunne garantere høj faglig kvalitet i vores daginstitutioner, siger Elisa Rimpler.
Ifølge BUPL-formanden er det både afgørende, at selve pædagoguddannelsen får et kvalitetsløft, og at det ikke bliver lettere at komme ind på pædagoguddannelsen i fremtiden.
Derfor er det ifølge Elisa Rimpler også bekymrende, at regeringen har lagt op til, at en 2-årig EPX bliver den nye hovedvej til pædagoguddannelsen. Dermed bliver det nemlig lettere at komme ind på uddannelsen, end det er i dag, og lettere end at komme ind på en lærer- eller sygeplejerskeuddannelse, der ligesom pædagoguddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse.
- Pædagoguddannelsen er med de unges øjne i forvejen den af de mellemlange videregående velfærdsuddannelser, som har lavest prestige. Det er klart, at det vil gå ud over vores professions omdømme og uddannelsens prestige, hvis man ender med at lave en reform, der signalerer, at alle kan blive pædagog, og at pædagoguddannelsen er mindre værd end andre uddannelser, vi normalt sammenligner os med, siger BUPL-formanden.
Hun er ikke mindst bekymret for konsekvenserne for den faglige kvalitet på uddannelsen, hvis de kommende studerende i fremtiden får ringere forudsætninger for at gennemføre den.
- Pædagoguddannelsen kræver stor modenhed og et stærkt fagligt udgangspunkt. Uddannelsen er allerede i dag udfordret af, at mange studerende kommer med svage forudsætninger for at gennemføre den, siger Elisa Rimpler og fortsætter:
- Hvis vi skal styrke uddannelsen, er det derfor også afgørende, at man ikke ser bort fra den opgave, der ligger i at sikre, at kommende studerende har et stærkt fagligt udgangspunkt. Ellers sender man bare regningen videre til pædagoguddannelsen.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Flere og flere pædagoger arbejder ikke med børn6.1.2026 08:36:39 CET | Pressemeddelelse
Der er akut behov for bedre løn og mere tid til at sætte fagligheden i spil for pædagoger, som i stigende grad forlader børneområdet. Det mener Elisa Rimpler, formand for BUPL.
BUPL: Forberedelsestid i kommuners budgetter er vejen frem25.12.2025 11:04:31 CET | Pressemeddelelse
Flere kommuner heriblandt Herlev og Sorø har indført forberedelsestid til pædagoger i deres budgetter for 2026. Det er en rigtig god udvikling, mener BUPL.
Ny undersøgelse: Fire ud af 10 forældre har afleveret sygt barn i daginstitution27.11.2025 11:16:25 CET | Pressemeddelelse
En undersøgelse, Epinion har lavet for BUPL, viser, at 41 procent af forældrene har afleveret et sygt barn i daginstitution løbet af det sidste år.
27 kommuner har fået færre pædagoger på trods af minimumsnormeringer17.11.2025 08:48:45 CET | Pressemeddelelse
Pædagogmanglen er voldsom i mange kommuner. Nye tal viser, at 27 af landets kommuner har fået færre pædagoger, selvom der er ansat tusindvis af ekstra medarbejdere siden aftalen om minimumsnormeringer.
BUPL: Finansloven viser, hvordan der kan bygges ovenpå minimum23.10.2025 13:52:09 CEST | Pressemeddelelse
Den nye finanslov sikrer en vigtig forbedring af minimumsnormeringerne, som kommer til at kunne mærkes i daginstitutionerne, mener BUPL-formand Elisa Rimpler. Hun ærgrer sig dog samtidig over, at de sociale normeringer i fritidsinstitutioner med mange børn og unge i udsatte positioner ikke er med i aftalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum