BUPL: Godt at ældste elever kan vende tilbage til de vigtige fællesskaber
7.5.2020 21:01:33 CEST | BUPL | Pressemeddelelse
”Det er vigtigt, at de ældste elever nu får mulighed for at vende tilbage til de vigtige fællesskaber i skolen, SFO og klub. Vi har set tegn på, at mistrivslen blandt børn og unge er eskaleret under corona-krisen og nedlukningen af skole og fritidsinstitutioner,” siger Elisa Rimpler.
Hun understreger, at det nu er vigtigt, at der bliver afsat de nødvendige ressourcer til at tage imod de større børn.
”De har været hjemme i lang tid. Derfor er det ekstra vigtigt, at pædagogerne er der til at tage de vigtige snakke om den svære tid og få de børn med, der er utrygge og har det svært,” siger hun.
Samtidig med genåbningen af skolen for de ældste elever skal der skrues op for fritidstilbuddene, mener BUPL.
”Vi skal have genåbnet klubberne og mere end en dag om ugen. Og vi foreslår, at alle fritidsinstitutioner gøres gratis i genåbningsperioden – både SFO og klub. Lige nu ser vi udmeldelser og manglende nye indmeldelser. Men der er så meget brug for de fysiske fællesskaber, der danner rammen for børn og unges liv, ” siger Elisa Rimpler.
BUPL-formanden er tilfreds med, at partierne har givet skolerne indtil 18. maj, så de kan nå at planlægge og gøre klar til modtagelsen af de ældre elever.
“Det her skal gøres ordentligt, og derfor skal vi forberede os grundigt til at tage imod eleverne. Sidste gang gik det lidt for hurtigt. Så vi er glade for, at politikerne har lyttet til vores ønske om at få mindst 10 dage,” siger hun.
Kontakter
Niels Brandt PetersenPressekonsulent
Tlf:26224418nbp@bupl.dkInformation om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Lange PPR-ventetider i daginstitutioner kalder på mere forebyggelse27.8.2026 12:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Der er lang vej til at få hjælp til børn med særlige behov i vuggestuen og børnehaven, viser en ny BUPL-undersøgelse.
BUPL: Uændret optag på pædagoguddannelsen kalder på mere handling27.7.2026 18:53:27 CEST | Pressemeddelelse
Optaget på pædagoguddannelsen er stort set uændret fra sidste år. Og selvom det er positivt, at optaget ikke falder, er det er langt fra, at det løser manglen på pædagoger. Derfor skal der sættes hårdt ind for at løse rekrutteringsudfordringen, så den ikke risikerer at bide sig fast mange år frem, advarer BUPL.
BUPL: Søgning til pædagoguddannelsen viser behovet for en national rekrutteringsstrategi.5.7.2026 15:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et år med et lettere fald i ansøgertallet til pædagoguddannelsen viser, at manglen på pædagoger risikerer at vokse yderligere. Det understreger behovet for politisk handling, mener BUPL.
Økonomiaftale er et vigtigt skridt mod bedre børneliv18.6.2026 11:54:33 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne skal levere mere kvalitet for de mindste, og med den nye økonomiaftale kan de for alvor tage hul på arbejdet med at skabe bedre daginstitutioner og fritidstilbud.
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af pengene til de fysiske rammer i daginstitutionerne16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af de tre milliarder kroner til de mindste børn og daginstitutionerne, som der ellers var lagt op til i økonomiaftalen for 2026, viser ny opgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum