BUPL

BUPL-formand om FH-formands afgang: Den rigtige beslutning

Del
FH’s formand Lizette Risgaard har besluttet at trække sig fra posten. Det er den rigtige beslutning, mener BUPL’s formand, Elisa Rimpler.

”Vi står overfor nogle meget afgørende opgaver med trepartsforhandlinger og overenskomstforhandlinger i 2024, hvor vi har brug for al vores energi og fokus, og hvor der skal være tillid til FH’s ledelse. På grund af de handlinger, som er beskrevet, var tilliden til Lizette Risgaard som formand for FH ikke længere til stede. Derfor er det den rigtige beslutning.”

BUPL har sammen med de øvrige forbund i FH’s forretningsudvalg krævet en redegørelse og en ekstern advokatundersøgelse af FH-formandens adfærd. Den beslutning står BUPL-formanden ved.

”Jeg mener stadig, at vi har brug for at få afdækket forløbet for at være sikre på, om sagen er håndteret ordentligt, og så vi kan forebygge og undgå lignende sager i fremtiden. For det kan vi ikke holde til. Derfor er jeg også tilfreds med, at FH’s forretningsudvalg har besluttet at gennemføre undersøgelsen,” siger Elisa Rimpler.

Kontakter

Information om BUPL

BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre. 

Følg pressemeddelelser fra BUPL

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BUPL

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye