BUPL: Der skal findes en løsning, som stopper nedslidning af pædagoger

BUPL hilser den nye aftale om ret til tidlig pension for nedslidte lønmodtagere velkommen. Men det står også klart, at den ikke får nogen betydning for den store gruppe af pædagoger, der kæmper med nedslidning på grund af et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

”Vi under bestemt Arne og andre i samme situation, at de kan trække sig tidligt tilbage. Det er godt og vigtigt. Men vi må også bare konstatere, at det ikke løser problemet for vores nedslidte pædagoger. Det forventer vi, at der så findes andre løsninger på,” siger formand for BUPL Elisa Rimpler.

Flere end hver anden pædagog over 55 år oplever tegn på nedslidning, der kræver behandling. Og kun hver fjerde pædagog forventer at kunne holde til at arbejde til pensionsalderen, på grund af den store fysiske og psykiske belastning, de er udsat for.

Det vil imidlertid kun være et fåtal af de nuværende og fremtidige pædagoger, som kan opfylde kriterierne om 42 års anciennitet, inden de fylder 61 år, for at få ret til tidlig pension.

”Pædagoger kan ikke holde til at arbejde til de er 68 eller 72 år under de nuværende arbejdsvilkår. Så længe, der ikke bliver gjort noget for at forbedre vores arbejdsmiljø, mener vi faktisk ikke, at det er rimeligt, at pensionsalderen stiger,” siger BUPL-formanden.

Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for pædagoger er i dag 64,5 år, og hver tredje pædagog betaler stadig til efterlønsordningen.

Elisa Rimpler opfordrer regeringen til at sætte turbo på indsatsen for et bedre arbejdsmiljø og gode senioraftaler, som kan forebygge nedslidningen af pædagoger og de tusindvis af andre velfærdsmedarbejdere, som har fået forringet deres arbejdsforhold på grund af mange års udsultning og nedskæringer på området.

”Vi ved, at vi får mange flere pædagoger i fremtiden på grund af stigende børnetal og den tårnhøje politiske og folkelig ambition om bedre normeringer og højere faglighed i det pædagogiske arbejde. Derfor er vores primære fokus, at vi får nogle arbejdsforhold, der gør det muligt at have et godt og langt arbejdsliv som pædagog,” siger Elisa Rimpler.

Hun peger på bedre normeringer, flere uddannede kolleger, gode seniorordninger og adgang til efter- og videreuddannelse som vejen frem.

”Det handler jo i bund og grund om, at politikerne kommer i gang med at leve op til velfærdsforliget, hvor lønmodtagerne blevet lovet bedre arbejdsforhold og senioraftaler, som en forudsætning for en højere pensionsalder. Det er på tide, at det løfte indfries,” siger BUPL-formanden, og tilføjer:

”Og så skal der selvfølgelig findes løsninger for en værdig tilbagetrækning for pædagoger og andre faggrupper, der allerede er blevet nedslidt, og som ikke er omfattet af den nye ret til tidlig pension.”

Fakta

• Kun 25 % af pædagogerne forventer at kunne arbejde, til de skal på folkepension (BUPL, Vilkårsundersøgelse 2019).
• 53 procent af pædagoger over 55 år oplever tegn på nedslidning, der kræver behandling som for eksempel smertestillende medicin. (BUPL-undersøgelse, 2016)
• Pædagogerne er præget af forskellige fysisk belastende arbejdsstillinger – knæ, stående og akavede arbejdsstillinger og STØJ (NFA NH 2018)
• 18,5 pct. af pædagogerne har haft arbejdsrelateret sygdom indenfor seneste 12 mdr. Det er en 5.-plads af i alt 59 brancher (NFA NH 2018)
• 37,8 % oplever smerter flere gange ugentligt eller dagligt (AH 2018). Det er en 20. plads blandt alle brancher. (NFA NH 2018)
• 34 % af pædagogerne er stadig tilmeldt efterlønsordningen (Medlemsafdelingen).
• Pædagoger begynder typisk deres studie som 23-årig og afslutter som 27-årige. Siden 2005 har ingen pædagoger under 21 år færdiggjort uddannelsen (Danske Professionshøjskoler).Den gennemsnitlige pensionsalder for pædagoger er 64,47 år (2019, PBU).
• Kun 29 pædagoger har fået seniorførtidspension i perioden 2014-2018 (Beskæftigelsesministeriet)