BUPL: Børnene kan ikke vente på minimumsnormeringer til 2025
17.2.2020 13:49:17 CET | BUPL | Pressemeddelelse
Regeringen og støttepartierne har mandag indgået en aftale om udmøntning af 500 millioner kroner på årets finanslov til bedre normeringer i daginstitutionerne. BUPL ser frem til, at pengene nu hurtigst muligt kommer ud og bliver brugt til at ansætte flere pædagoger.
”Alle kan se, at hverdagen for børn og pædagoger er voldsomt presset i vuggestuer og børnehaver. Det går ud over børnenes trivsel og udvikling. Så det haster med at få pengene brugt til ansættelse af flere pædagoger,” siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
Hun mener fortsat, at regeringen og støttepartierne bør arbejde for en langt hurtigere indfasning af minimumsnormeringerne. Lige nu er der lagt op til, at det først sker i 2025. Og det er helt urimeligt, at børn og forældre skal vente så længe.
”Der har været over 100.000 forældre på gaderne for at demonstrere. Og vi har set den ene dokumentar efter den anden, der viser, hvor akut manglen på pædagoger er, og hvilke konsekvenser det har for børnene. 500 millioner er en start, men det rækker ikke langt. Slet ikke når vi samtidig kan se, at kommunerne på landsplan sparer 200 millioner kroner på dagtilbudsområdet i 2020,” siger Elisa Rimpler, og henviser til en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
For at få del i de første 500 millioner kroner på finansloven for 2020, skal kommunerne forpligte sig til at bruge dem på pædagogisk personale. Og de må vel at mærke ikke bare lade dem indgå i det eksisterende budget for 2020. De skal lægges oven i, og det skal kommunerne dokumentere i et revisorpåtegnet regnskab.
”Nu får kommunerne en chance til for at vise, at de lever op til tilliden og deres ansvar over for børn og forældre ved at sørge for, at de 500 millioner kroner bliver omsat til ekstra pædagogtimer ude på stuerne. Det skal kunne mærkes, og det vil vi følge nøje med i,” siger Elisa Rimpler.
Hun lægger ikke skjul på, at BUPL gerne havde set, at pengene var øremærket til pædagoger for at sikre et højt fagligt niveau. Aftalen indeholder imidlertid kun en blød formulering om, at den nuværende pædagogandel, som minimum skal opretholdes.
”Det, synes vi ikke, er særlig ambitiøst. Vi ved, at gode normeringer og høj faglighed hos det pædagogiske personale er de to mest afgørende forudsætninger for høj kvalitet i børnenes hverdag. Derfor er det afgørende, at det er pædagoger, som kommunerne ansætter,” siger Elisa Rimpler.
I dag udgør pædagoger under 60 procent af det pædagogiske personale i daginstitutionerne. Nogle steder udgør pædagoger helt ned omkring 40 procent, resten udgøres fortrinsvis af ufaglært personale.
”Det havde man aldrig accepteret på sygehusene eller i folkeskolen. Derfor er det afgørende, at den kommende lov om minimumsnormeringer indeholder konkrete og bindende mål for højere pædagogandel,” siger Elisa Rimpler med henvisning til de forestående forhandlinger om en lov.
Kontakter
Niels Brandt PetersenPressekonsulent
Tlf:26224418nbp@bupl.dkAnders Troels DamgaardKommunikationschef
Tlf:5050 9463antd@bupl.dkInformation om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Børn skal også have minimumsnormeringer i SFO21.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er hårdt brug for bedre normeringer omkring børn i SFO’erne efter mange år med massive besparelser. BUPL mener, der højst bør være ni børn for hver pædagog.
Ringe kvalitet i daginstitutioner får forældre til at overveje hjemmepasning20.3.2026 12:57:56 CET | Pressemeddelelse
Kvaliteten i vuggestuer og børnehaver giver så store bekymringer hos forældrene, at hver femte overvejer at trække børnene ud og passe dem hjemme. Det viser ny Voxmeter-undersøgelse lavet for BUPL.
BUPL: Lille fremgang i antal kommende pædagoger kalder på yderligere politiske tiltag15.3.2026 16:45:51 CET | Pressemeddelelse
En stigning på 2 procent i ansøgere til pædagoguddannelsen via kvote 2 er langt fra nok, når Danmark ifølge Finansministeriet kan mangle 3.800 pædagoger i 2035. Det bør få politikerne til at reagere, mener BUPL’s formand Elisa Rimpler.
BUPL: Flere pædagoger kan få en mere værdig tilbagetrækning5.3.2026 13:33:59 CET | Pressemeddelelse
Pædagogers arbejde slider både fysisk og psykisk. Derfor er det positivt, hvis flere kan få mulighed for en mere fleksibel og værdig tilbagetrækning, siger BUPL.
BUPL om OK26: Reallønsfremgang og mere frit valg25.2.2026 18:05:33 CET | Pressemeddelelse
Overenskomstforliget med KL sikrer pædagoger både reallønsfremgang og en ny fritvalgskonto, der er starten på mere fleksibilitet for den enkelte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum