Brugere af blodtryksmedicin har lavere risiko for at dø af influenza og lungebetændelse
Tusindvis af danskere bruger såkaldte ACE-hæmmere eller angiotensin 2-blokkere mod forhøjet blodtryk eller hjerteproblemer, og det går dem bedre, når de smittes med influenza eller lungebetændelse. Det viser et studie fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Blodtrykssænkende lægemidler af typen ACE-hæmmere og angiostensin-2-blokkere sænker dødeligheden af influenza og lungebetændelse – og måske også af COVID-19.
Det er hovedkonklusionen i et nyt beroligende studie, offentliggjort i tidskriftet Journal of the American Heart Association, som Christian Fynbo Christiansen sammen med en række danske kolleger står bag. Han er overlæge, klinisk lektor og ph.d. på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, som hører under Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
I studiet har forskerne sammenlignet dødeligheden hos de over 500.000 danske patienter, som i perioden fra 2005 til 2018 var indlagt med influenza og lungebetændelse på danske hospitaler. Det er sket ved at koble informationer fra Landspatientregistret (aktiviteten på de danske sygehuse) med Lægemiddelstatistikregisteret (vores medicinforbrug).
Færre døde og færre i respirator
”Lidt over 100.000 af de indlagte brugte ACE-hæmmere og angiotensin-2 blokkere, og studiet viser, at færre af dem kom i respirator, og at de havde lavere dødelighed end de indlagte patienter, som tog en anden type lægemiddel mod forhøjet blodtryk – de såkaldte kalcium-blokkere,” siger Christian Fynbo Christiansen.
Studiet taler ind i en behandlingsdiskussion, der toppede, da coronapandemien var på sit højeste i Danmark. Her pegede nogle læger og forskere på, at ACE-hæmmere måske virker stik modsat – altså fremmer risikoen for at dø af COVID-19, fordi virusset SARS-CoV-2, der forårsager COVID-19, kommer ind i lungerne gennem samme såkaldte ACE-receptorer som ACE-hæmmerne. Hypotesen har været, at når ACE-hæmmeren, jf. lægemidlets navn, skruer ned for ACE, kompenserer kroppen ved at udløse et langt større antal ACE-receptorer på cellernes overflade, som virusset SARS-CoV-2 bruger som en slags adgangsnøgle. Jo flere nøgler, der er tilgængelige på cellernes overflade, des lettere får virusset adgang til cellerne.
Teorien om øget dødelighed har være næret af det faktum, at en påfaldende stor andel af de patienter, der blev alvorligt syge af COVID-19, havde forhøjet blodtryk, som i stor stil behandles med netop ACE-hæmmere – af de 600.000 danskere, der har forhøjet blodtryk, spiser cirka en tredjedel, altså 200.000 ACE-hæmmere.
Ser ud til at beskytte mod lungeskader
”Vi har ikke undersøgt, om det, der gælder for patienter med influenza og lungebetændelse, kan overføres direkte på patienter med COVID-19, men det tyder på, at ACE-hæmmere har en beskyttende effekt mod lungeskader, som vi ikke ser hos patienter, der tager andre typer blodtrykssænkende medicin. De første studier finder ingen sammenhæng imellem ACE-hæmmere/angiotensin-2 blokkere og COVID-19. Men der er behov for, at det undersøges yderligere med brug af de gode danske registre,” siger Chrisian Fynbo Christiansen.
I Danmark er diskussionen for og imod brugen af ACE-hæmmere til coronapatienter blandt andet blevet diskuteret i Ugeskrift for Læger og Dagens Medicin under overskrifter som ACE-hæmmere øger muligvis risikoen for at dø af COVID-19.
-----
Fakta: Hvad er en ACE-hæmmer og angiotensin-2 blokkere?
ACE-hæmmere er en gruppe lægemidler, der udvider blodkarrene, så blodtrykket nedsættes og hjertets arbejde bliver lettere. En ACE-hæmmer dæmper det enzym, som i kroppen sørger for at det inaktive angiotensin I omdannes til det aktive angiotensin II. Angiotensin II virker sammentrækkende på blodkarrene. Når kroppen danner mindre angiotensin II, slapper blodkarrene af, og blodtrykket falder. Forkortelsen ACE står for Angiotensin Converting Enzyme. Angiogensin-2 blokkere virker, som navnet siger, direkte på angiotensin II.
Bag om forskningsresultatet
- Der er tale om et registerstudie af over 500.000 danskere indlagt i perioden 2005-2018 med influenza og lungebetændelse. Data blev koblet med Lægemiddelstatistikregisteret, hvorfra der blev indhentet information om brug af blodtrykssænkende medicin. Ved kobling med Landspatientregisteret og CPR registeret var det muligt at undersøge intensivindlæggelse, respiratorbehandling og dødelighed.
- Samarbejdspartnere er bl.a. Michael Mæng fra Institut for Klinisk Medicin og Hjertesygdomme, Ole Schmeltz Søgaard fra Institut for Klinisk Medicin og Infektionssygdomme begge Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Desuden Jacob Bodilsen fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital / Aalborg Universitet samt Anton Pottegård og Jesper Hallas fra Klinisk Farmakologi og Farmaci ved Syddansk Universitet. En anden vigtig samarbejdspartner er Nikolai C. Brun fra Lægemiddelstyrelsen.
- Der er ingen ekstern finansiering af studiet.
- Ingen af forfatterne har habilitetsproblemer. Institutionerne modtager bevillinger fra forskellige firmaer som forskningsbevillinger, men ingen af disse har relation til det aktuelle studie.
- Direkte link til abstract eller den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på: http://dx.doi.org/10.1161/JAHA.120.017297
Kontakter
Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen
Klinisk Epidemiologisk Afdeling v/
Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet samt
Aarhus Universitetshospital
Mobil: 20 20 83 98
Mail: cfc@clin.au.dk
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Bestemte gener øger risikoen for at tisse i sengen20.1.2021 09:56:30 CET | Pressemeddelelse
I et stort studie af danske børn og unge har forskere fra Aarhus Universitet for første gang fundet frem til genetiske varianter, der øger risikoen for sengevædning. Fundene giver en helt ny indsigt i hvilke processer i kroppen, som er årsag til dette udbredte fænomen.
Den psykiske trivsel dalede under pandemiens anden bølge – især hos mænd19.1.2021 08:00:09 CET | Pressemeddelelse
Vores psykiske velbefindende følger smitteudviklingens stigninger og fald, men hvor det psykiske velvære faldt mest hos kvinder under forårets nedlukning, er det under anden bølge mændene, der er hårdest ramt. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.
Tandsten afslører forbrug af euforiserende stoffer12.1.2021 12:10:25 CET | Pressemeddelelse
Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet har udviklet en ny metode, der afslører brugen af euforiserende stoffer og lægemidler ud fra et menneskes tænder.
Tidlig omskæring kan give sociale udfordringer som voksen17.12.2020 20:52:58 CET | Pressemeddelelse
Der kan være psykologiske senfølger af at blive omskåret som spæd. Det viser en international undersøgelse, som forskere fra blandt andet Aarhus Universitet står bag.
Træning giver sclerosepatienter færre attakker14.12.2020 14:39:35 CET | Pressemeddelelse
Det nytter at hoppe i træningstøjet, også for patienter med multipel sclerose (MS). I hvert fald påviser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, at konditionstræning reducerer antallet af attaks.
Fortsæt med blodtryksmedicinen under pandemien9.12.2020 10:05:32 CET | Pressemeddelelse
En omfattende undersøgelse af over én million corona-testede danskere cementerer nu, hvad flere mindre studier allerede har indikeret: Risikoen for at få corona, blive indlagt eller dø af sygdommen er ikke højere hos brugere af medicintypen ACE-hæmmere og angiotensin 2-blokkere.
Forskere finder nye genetiske årsager til cannabismisbrug23.11.2020 12:53:05 CET | Pressemeddelelse
En international forskergruppe med iPSYCH i spidsen har fundet to steder i vores DNA, som ser ud til at bidrage til risikoen for at blive afhængig af cannabis. Forskerne fandt også, at den genetik, der ligger til grund for et misbrug, er knyttet til lavere uddannelsesniveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum