BRØL: Oplev kronhjortens kamp om hunnernes opmærksomhed
3.9.2021 09:53:47 CEST | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse

En af efterårets spektakulære naturoplevelser står for døren. Krondyrenes brunst.
Det er nemlig nu – og et par måneder frem – at næste generation krondyr skal etableres – og det går ikke stille for sig.
Krondyrenes dybe, og kraftige brøl er et fast indslag – ligesom du af og til også vil kunne høre den særlige lyd af gevirer, der støder sammen, hvis kampen om hindernes gunst fører til kamp mellem hjortene.
Se krondyr i 16 statslige naturområder
Krondyrenes brunsttid er dermed en fantastisk mulighed for at få en stor naturoplevelse – kvit og frit.
På kortet finder du de 16 bedste steder at se krondyr i statens skove og naturområder.
For at se dette indhold fra naturstyrelsen.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Her lever krondyrene
I Danmark lever krondyret kun i Jylland og på Sjælland. De største bestande af krondyr findes i Vest- og Midtjylland og på Djursland, mens der på Sjælland findes en mindre bestand i Tisvilde- og Valby Hegn og ved Åmosen.
Krondyr lever i flokke i områder med store nåleskove, hvor de kan søge dækning om dagen, og på tilstødende heder, højmoser, overdrev eller landbrugsarealer, hvor de kan finde deres føde.
Krondyrenes cyklus
I løbet af vinteren taber kronhjortene deres gevir, og fra februar måned vokser et nyt gevir frem. Fra april til juni føder hinderne kalvene.
I august er hjortenes gevir udvoksede, og de "fejer" deres gevir mod træer og buske for at "rense" det for den beskyttende hud (bast), der har omgivet geviret mens det voksede.
I september og oktober er brunsttid for krondyrene. De fuldvoksne hjorte opretter et brunstterritorium og fordriver andre hjorte herfra. Samtidig prøver de at lokke hinder ind i området.
Læs mere om krondyrenes brunst her.
Spis svampe til
Det er ikke kun krondyr, der fylder i naturen netop nu. I øjeblikket bugner naturens spisekammer med både svampe og bær - og flere steder, særligt på de jyske heder, kan du også få øje på den smukke, blomstrende lyng.
I statens naturområder må du gerne plukke til eget forbrug – dog kun svarende til, hvad der kan være i en bærepose.
Gode regler til turen
Vil du gerne opleve krondyrenes brøl? Så er det en god idé at følge et par enkle regler undervejs, så du ikke kommer til at forstyrre dyrene:
- Kom ved solnedgang eller solopgang
De bedste muligheder for at opleve krondyr er typisk omkring solopgang og solnedgang - Hold afstand
Bevæg dig forsigtigt og hold så meget afstand som muligt – gerne flere 100 meter. Hjortene er ikke aggressive over for mennesker under normale omstændigheder, men man skal respektere, at de skal have plads - Undgå lukkede bevoksninger
Undlad at gå efter lyden ind i lukkede bevoksninger. Man skræmmer oftest blot dyrene væk og forstyrrer dem i deres parring - Bliv på vejene
Hold dig på veje og større stier, hvor kronhjortene er vant til, at der er færdsel. Gå i rabatten eller midterrabatten, så larmer du mindre - Gå imod vinden
Det er en god idé at nærme sig hjortene i modvind, så de ikke kan lugte en, og så skal man være musestille - Hold hunden i snor
Hvis du har hunden med, skal den selvfølgelig være i snor
Nøgleord
Kontakter
Naturstyrelsens pressetelefon
Tlf:7254 3004Billeder
Links
Information om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Favrskov har udsigt til tre nye skove og rent drikkevand26.3.2026 08:44:22 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Favrskov Kommune, Klimaskovfonden og to lokale vandværker er blevet enige om at rejse tre nye skove på i alt 640 hektar ved Hadsten og Thorsø. Udover at give beboerne i området ny natur i baghaven skal skovene også være med til at beskytte grundvandet, så der fortsat vil være rent drikkevand i hanerne.
Stor interesse for at blive en del af Danmarks Naturstier26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
47 kommuner og organisationer har allerede budt ind – og endnu flere er på vej, når det landsdækkende net af vandreruter lanceres senere på året.
Naturstyrelsen inviterer til Skovens Dag flere steder i landet19.3.2026 09:01:56 CET | Pressemeddelelse
Foråret er på vej, og 21. marts på Skovens Dag inviterer Naturstyrelsen sammen med Klimaskovfonden danskerne ud i vores nye skove. Det foregår i ti skove rundt omkring i landet, og de, der møder op, kan blandt andet deltage i guidede ture, spille naturbingo, hjælpe naturen i skoven på vej og hygge omkring bålet med varm kakao og bålpandekager.
Urørt skov: Dyk ned i planerne for 40 nye skove, hvor naturen bliver vildere16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen er nu klar med forvaltningsplaner for 40 statsskove, hvor naturen fremover skal være urørt. Det vil gavne en række vilde dyr, planter og svampe, der blandt andet vil nyde godt af en vådere og mere lysåben skovbund og flere gamle træer. Det vil også betyde vildere naturoplevelser for både store og små.
Nyt stort projekt skal over ti år styrke danskernes forhold til vild natur6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum lancerer nu projektet Vores Vilde Natur. Projektet har fået støtte fra Nordea-fonden og Aage V. Jensen Naturfond til over de næste fem år at styrke kendskabet til den vilde danske natur og give befolkningen mulighed for at engagere sig og bidrage til at skabe mere biodiversitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


