Brød, Bog og Bio i Næstved

”Brød, Bog og Bio”, som startede i foråret 2019 i Næstved, er et samarbejde mellem Næstved Bibliotek og Nordisk Film Biograf. Denne gang skal vi sefilmen ”Meter i sekundet”. I rollen som Marie ser vi Sofie Torp, der er kendt fra ”Ser du månen, Daniel" , ”Marco effekten” og senest ”Lykkelige omstændigheder”. I øvrige roller ses bl.a. Thomas Hwan, Bodil Jørgensen, Bjarne Henriksen, Christian Tafdrup og Anders Agger.
En humoristisk kærlighedsfortælling
Bogen ”Meter i sekundet” (2020) er skrevet af Stine Pilgaard. Den kvindelige jeg-fortæller er flyttet til Velling i Vestjylland som påhæng til sin kæreste, der arbejder på den lokale højskole. Og spørgsmålene melder sig. Hvordan taler man med sin købmand? Kan man stoppe verdens dårskab gennem en brevkasse? Hvad tænker vestjyderne på i pauserne mellem deres sætninger? Hvordan slår man en barnevogn sammen? Hvorfor er højskoleeleverne så glade, og hvad er det, de så vil i Velling? Det er en humoristisk kærlighedsfortælling om de bånd, man kan knytte til kærester, børn, venner, kørelærere, dagplejemødre og dokumentarister.
Om de små og store kulturforskelle
Filmen ”Meter i sekundet”er filmatiseringen af Stine Pilgaards bestseller, der handler om de små og store kulturforskellige, der findes i det ellers lille Danmark. Vi følger Marie, der lidt modvilligt må flytte, da hendes livs kærlighed får en stilling på Velling Højskole. Mødet med den vestjyske by er et kulturchok for Marie, men da hun begynder at lytte mere, end hun taler, lærer hun, at Velling måske netop er stedet for hende. Filmen er instrueret af Hella Joof, der tidligere har stået bag film som ”En kort en lang” og ”Happy ending”.
Biblioteket bestiller bogen hjem i god tid. Den kan afhentes og lånes på Næstved Bibliotek ved voksen-punktet fra mandag den 6. februar.
Aftenens program i biografen:
Fra kl. 17.00-17.15 – velkomst i loungen – oplæg om bogen bag filmen over en kop kaffe/ te og en småkage.
Fra kl. 17.30-ca. 19.30 - vi ser filmen ”Meter i sekundet”
Fra kl. 19.40-ca. 20.45 – vi spiser i loungen, mens vi taler om filmen og bogen.
Menu: En let anretning
Drikkevarer: der er kildevand på bordene. Ekstra drikkevarer kan købes.
Samlet pris for kaffe, spisning og biograf: 225 kr. Prisen er baseret på tilmelding før arrangementet. Billetter købt over nettet kan vises via tilsendt mail eller billet i NFB’s app.
Billetter købes på: Sædevælger | Nordisk Film Biografer (nfbio.dk)
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Martin Rosvang JensenKulturformidlerNæstved Bibliotek og Borgerservice
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Den litterære cocktail18.12.2025 10:16:58 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 8. januar kl. 19.00-21.00 inviterer Næstved Bibliotek i samarbejde med Høgh’s Cocktailbar til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement med fokus på Den store Gatsby af F. Scott Fitzgerald.
Glumsø Bibliotek fejrer 45 års jubilæum15.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Læg vejen forbi Glumsø Bibliotek torsdag d. 8. januar kl. 15:00 – 17:00, hvor der viftes med flaget i anledning af 45-års jubilæet for bibliotekets åbning.
Højtlæsning og krea-værksted på biblioteket: Ramadan1.12.2025 14:37:30 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Dansk Tyrkisk Kulturforenings forældreråd inviterer Næstved Bibliotek lørdag d. 13. december kl. 11-14 til en hyggestund, hvor børnefamilier kan lave flotte klippe-klisterdekorationer til Ramadan og få læst en historie højt af én af bibliotekets børnekulturformidlere.
Den litterære cocktail – Dickens og Austers jul27.11.2025 11:22:18 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 11. december kl. 19:00-21:00 inviterer Høghs Cocktailbar og Næstved Bibliotek til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement, der kombinerer cocktails og litteratur.
Tag med på litterær gåtur om nisser og andre sagnvæsner27.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag d. 15. december kl. 15:30-17:00 inviterer Næstved Bibliotek på litterær vandring i Næstveds gader. Tag med en stemningsfuld og sanselig gåtur, mens mørket falder på og hør historier om nisser, trolde og andre sangvæsner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


