Bro-koryfæ bliver æresprofessor på Aarhus Universitet

Klaus Ostenfeld er født og opvokset i de store visioners tid: Tiden under og efter Anden Verdenskrig, hvor ingeniørerne skabte verden, og hvor teknologien udviklede sig med en fantastisk hast.
Fra ganske lille blev han inspireret af navne som Chuck Yeager og Wernher von Braun med tanker om store motorer og raketter og drømme om at udforske andre planeter og verdensrummet. Mekanik og teknik var omdrejningspunktet, og Klaus Ostenfeld brugte det meste af sin barndom på at lave modeltog og modelflyvere – alt der havde at gøre med store maskiner.
Han husker tilbage på en episode en tidlig sommerdag 1949. Han var stået tidligt op – før resten af familien. Han havde nærmest ikke kunne sove om natten. Aftenen før havde hans far og hans tre år ældre storebror forgæves forsøgt at samle en bil i Tekno, et dansk legetøjs-byggesæt i metaldele, hvor man kunne koble en lille motor til og få bilen til at køre rundt.
6-årige Klaus havde kigget på fra afstand. Han var for lille til at være med, mente de. Men den morgen listede han ind i stuen og gik i gang. Og da resten af familien stod op, kørte bilen rundt på gulvet, trukket af et Hellesens 4,5 V batteri.
Det var første gang han tænkte, at han måske havde et talent inden for teknik.
Tværfaglighed i højsædet
77-årige Klaus Ostenfeld er nok bedst kendt som ”Danmarks brobygger”. Han var manden bag Storebæltsbroens COWI-ledede rådgiverteam og med mere end 40 år hos COWI, hvoraf de sidste 8 år var som global koncernchef, samt 7 år i udenlandske selskaber, har han sat sit præg på det danske brolandskab som ganske få.
Nu er han adjungeret professor ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign ved Aarhus Universitet, hvor han forsøger at give tilbage efter 55 års erfaringer med store konstruktioner:
”Aarhus Universitet står over for en stor udvikling inden for ingeniørområdet, så jeg tænkte, at nu måske var et godt tidspunkt at komme af med al den viden, jeg nu engang bærer rundt på. Det kan godt være, at jeg er pensionist, men hvis jeg kan bidrage til at få nogle helstøbte ingeniører ud fra vores universiteter, så vil jeg gerne det,” siger han.
For ham er tværfaglig indsigt alfa omega for en professionel tilgang til ingeniørfaget og et grundfæstet anker, han især vil give videre til de studerende:
”Alene kan man ikke udrette noget virkelig stort. Resultater skabes altid i samarbejde med andre, og jeg går meget ind for at søge inspiration fra andre verdener, så man ikke sidder i sin egen silo og tror, man ved bedst. Det gør man aldrig, for tingene udvikler sig hele tiden,” siger han.
Han husker selv tilbage til byggeriet af Lillebæltsbroen, hvor han som ung ingeniørstuderende blev hevet ind til møde med partnerkredsen i onklens firma Chr. Ostenfeld & W. Jønson, Rådgivende Ingeniører – forløberen for COWI. Klaus havde nemlig en brændende interesse for aerodynamik og dyrkede selv svæveflyvning, og det var ikke områder, broingeniører kendte meget til dengang. Men på baggrund af Klaus Ostenfelds input ansatte man Danmarks dengang eneste flykonstruktør, Helge Petersen, til at hjælpe med at gøre Lillebæltsbroen mere aerodynamisk.
”Den episode lagde kimen til min store interesse for indsigt i andre brancher, andre specialfag og industrier. Det er uhyre vigtigt at hente anden inspiration end den fagspecifikke, og det er særligt vigtigt for de unge ingeniører, der kommer ud fra vores universiteter i dag,” siger han.
En milepæl på rejsen
På trods af han tidlige interesse for teknik og mekanik var Klaus Ostenfeld ikke fuldstændig overbevist om, at ingeniørfaget var hans rette hylde. Medicinstudiet trak, og i en lang periode af sin ungdom ville han gerne være kirurg. Afskrækket af tanken om anatomisk udenadslære endte han dog med at søge ind på bygningsingeniørstudiet på DTU.
Han dimitterede som 22-årig den 31. januar 1966 og har siden da aldrig kigget tilbage. Efter flere år i både USA og Frankrig kom han tilbage til Danmark i 1977, da planerne om en Storebæltsbro for første gang begyndte at vejre i luften.
Energikrisen kvalte alle drømme om store broer i 70’erne, men Storebæltsbroen kom op til overfladen igen i 1988, og det endte med, at Klaus Ostenfeld som daværende direktør for broenheden i COWI vandt konkurrencen om at projektere den.
”Jeg har altid været fascineret af broer. Bare stå og kigge på dem, observere deres majestætiske tilstedeværelse. De gør jo ikke noget i sig selv – de står der bare, tårner op i landskabet og tjener det formål, at folk kan komme fra A til B. Men broer er altid en særlig oplevelse, synes jeg. Det er milepæle på en rejse – noget, man sidder og venter på, hvad enten man kører i tog eller bil. Det har jeg altid syntes, og det var nok de tanker, der gjorde, at jeg i sin tid blev ingeniør. Det og så de muligheder, uddannelsen giver for at gøre en synlig forskel, også internationalt. Hvis bare unge mennesker i dag vidste, hvilken verden der åbner sig, når man uddanner sig til ingeniør, så ville de aldrig være i tvivl om deres studievalg.”
Klaus Ostenfeld er 77 år og bor i Birkerød. Udover sit professorat er han aktiv som konsulent og i diverse bestyrelser. Ved siden af sine personlige interesser som musik og vandreture er han stadig aktiv pilot.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Bruun
Kommunikationspartner
Mail: bruun@au.dk
Tlf.: 42404140
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Forskning: ESG-krav ændrer landbrugets spilleregler17.12.2025 14:20:13 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, hvordan EU’s rapporteringskrav og andre bæredygtighedsinitiativer skaber et massivt datapres i fødevaresektoren. For landmænd betyder det mere end papirarbejde: det kan ændre strukturen i dansk landbrug.
Manden med hænderne i jorden og Europas jord i tankerne17.12.2025 09:42:49 CET | Pressemeddelelse
Professor Mogens H. Greve skal gøre EU’s nye jordlov, The Soil Monitoring Law, som netop er offentliggjort i EU’s Official Journal, levende i Danmark. Det handler ikke kun om målinger og indikatorer, men om en fælles fremtid med sundere jord.
Europas fødevare-klimamærker mangler fælles sprog baseret på livscyklusvurdering.16.12.2025 13:34:40 CET | Pressemeddelelse
De mange klimamærker, der bygger på livscyklusvurdering (LCA), er sat i verden for at skabe klarhed, men ender ofte med at skabe forvirring. Årsagen er forskellige beregningsmetoder og måder at kommunikere på. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet opfordrer til hurtig harmonisering for at undgå yderligere forvirring blandt forbrugerne.
Grønne tiltag kan øge udledninger, men stadig gavne klimaet15.12.2025 12:24:02 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk model for landbrugssystemer blotlægger, at den grønne omstilling i landbruget er mere kompleks, end først antaget. CIRKULÆR-modellen viser, at politiske beslutninger skal tage højde for hele systemet, ellers risikerer vi at gå galt i byen.
Fremtidens skove er en klimagåde15.12.2025 11:39:30 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, skal hjælpe den grønne omstilling ved at give viden og forudsigelser, der kan sikre bedre skovrejsningsstrategier og størst mulig gevinst for samfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



