Brillefirmaet Have A Look løb med årets erhvervspris

Christina Kattrup Schrøder ejer og leder Have A Look, som designer moderigtige og bæredygtige læsebriller, der sælges til hele verden via en omfattende nethandel fra basen i Fredensborg. Hun modtog tirsdag aften årets erhvervspris af Lars Søndergaard, formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, som begrundede prisen sådan:
”Have A Look er et mønstereksempel på, hvad en virksomhed kan udrette med en bevidst og målrettet indsats for at give borgere, som på en eller anden måde er sårbare og har udfordringer, mulighed for at komme ind på vores arbejdsmarked. Og det sker i øvrigt i et godt samarbejde med kommunens jobkonsulenter. Derudover har vi lagt stor vægt på Have A Looks indsats for en grøn omstilling, hvor de blandt andet er lykkedes med at producere plantebaserede brillestel”.
”Jeg vil gerne gøre en forskel for mennesker, der af den ene eller anden grund har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Borgere, der skal have et skub og hjælpes lidt på vej. Enten fordi de er kommet hertil som flygtninge og har sproglige og kulturelle udfordringer, eller måske fordi de er fysisk eller psykisk sårbare. De har fortjent en chance – og dem vil jeg gerne give et arbejdsliv. At det lykkes så godt for os, er en kæmpe tilfredsstillelse og giver os bare mod på mere”, siger Christina Kattrup Schrøder, fra Have A Look, som i dag har seks ansatte.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen, der var med til at overrække prisen, tilføjer:
”Christina fremmer og styrker mangfoldigheden og rummeligheden på arbejdsmarkedet. Hendes virksomhed gør en særlig og stor effektfuld social indsats for en sårbar gruppe mennesker i Fredensborg Kommune. Derfor er prisen i den grad velfortjent”.
Have A Look har samarbejdet med Jobcenter Fredensborg i to år med bemærkelsesværdig høj sucess. Alle som kommer i praktik bliver ansatte og bliver i ansættelsen. Virksomheden danner dermed rammen om et stærkt lille fællesskab, hvor arbejdsgiveren på alle tænkelige måder hjælper og styrker medarbejderne til integration, værdighed og selvstændighed.
En anden væsentlig årsag til Have A Look vandt prisen, er virksomhedens store indsats for at skabe bæredygtige brillestel. Efter at have afprøvet et væld af forskellige muligheder – fx brug af plast fra kasserede fiskenet og computere – blev den gode løsning at anvende planteolie. Og i dag består brillestellene af 45 pct. planteolie fra catstorplanter. Et andet godt eksempel er brilleetuierne, som nu består af brugte plasticflasker. Virksomheden har derudover gennemgået alle led i processen og genbruger alt, der kan genbruges, fx papkasser.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Lars Søndergaard (V) tlf. 22 24 98 27
CEO Christina Kattrup Schrøder, tlf. 27 11 94 09
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Gode nyheder for fodbolden i Nivå og Fredensborg18.9.2025 10:11:29 CEST | Pressemeddelelse
Nye kunstgræstæpper og energibesparende banebelysning er på vej til kommunens fodboldspillere
Målrettet indsats har skaffet fritidsjob til 122 unge i kommunen15.9.2025 14:19:52 CEST | Pressemeddelelse
Et fritidsjob kan forbedre både de unges trivsel og selvtillid
Et samlet byråd står bag nyt budget i Fredensborg Kommune8.9.2025 10:59:36 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige 27 medlemmer af Fredensborg Byråd står bag kommunens budget for 2026-29, der har overskriften ”Velfærd, natur og fremtidssikring”
Så kommer der flere parkeringspladser til Louisiana3.9.2025 13:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Midt i september begynder arbejdet med at anlægge 50 nye grusparkeringspladser ved Humlebæk Strandvej
Kommunens klimaplan følger det gode spor2.9.2025 10:27:35 CEST | Pressemeddelelse
Dette års status på Fredensborg Kommunes klimaplan viser, at de gode takter fortsætter og mange mål nås som planlagt. Politisk er der fokus på mere skovrejsning og tilfredshed med, at kommunens C02 forbrug går den rette vej – blandt andet som følge af faldende forbrug af rødt kød i kommunens køkkener
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum