Digitaliseringsministeriet

Brexit-ramte virksomheder og lokalsamfund i landdistrikterne får hjælp på 30 mio. kr.

Del
Nu er der hjælp på vej til mindre virksomheder og foreninger i landdistrikterne, som har mærket økonomiske konsekvenser af briternes exit fra EU.

I dag åbner som noget helt nyt en pulje med Brexit-reservemidler. Nu kan aktører fra områderne for de lokale aktionsgrupper for landdistriktsudvikling (LAG og FLAG) søge om penge fra den danske Brexit-reserve. Der er i den forbindelse målrettet 30 mio. kr. af Danmarks samlede Brexit-reserve til landdistrikterne.

Formålet med midlerne er at fastholde og udvikle stærke lokalsamfund ved at støtte de virksomheder, lokale ildsjæle og udviklingsprojekter i LAG- og FLAG-områderne, som er ramt af negative konsekvenser af Brexit.    

Puljen kan søges til omstilling og udvikling af virksomheder, sikring af gode levevilkår i lokalsamfundene og til f.eks. at skabe nyt liv i havne eller nedlagte virksomheder.

”Jeg er glad for, at der nu er hjælp at hente for dem, der har været særligt udfordret af Brexit. Det er vigtigt for sammenhængskraften i Danmark, at vi hjælper de områder, der er udfordret på grund af Brexit, og derfor håber jeg, at pengene kan bidrage til nyt liv,” siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.

Midlerne udmøntes under de lokale aktionsgrupper (LAG) og kan søges af små og mellemstore virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder og ildsjæle, der skaber mere attraktive levevilkår i områder ramt af Brexit.

Ansøgninger til den såkaldte BAR-pulje for LAG- og FLAG-områder skal være Bolig- og Planstyrelsen i hænde senest den 28. oktober 2022.

Se ansøgningsskemaer og vejledninger her.

Fakta om BAR-puljen for LAG- og FLAG-områder:

Ansøgningsrunden løber fra den 22. september 2022 – 28. oktober 2022.

Midlerne går til projekter, som kan redegøre for, hvordan virksomheden, lokalområdet eller organisationen er ramt af negative konsekvenser af Brexit.

Ordningens varighed er afgrænset til perioden fra 1. januar 2020 til 31. august 2023. Dvs. at støtteberettigede projekter, der er startet op i den periode, kan søge om tilskud fra puljen – så længe de er afsluttet senest den 30. september 2023.

Nøgleord

Kontakter

Har du spørgsmål om BAR-puljen for LAG og FLAG-områder, kan du kontakte Bolig- og Planstyrelsen på tlf. 41 71 78 30 eller på lagbarpulje@bpst.dk.

Information om Digitaliseringsministeriet

Digitaliseringsministeriet
Digitaliseringsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K

+45 72 28 24 00https://digmin.dk/

Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet

Fem nye tommelfingerregler skal hjælpe forældre, børn og unge i den digitale hverdag1.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Der er et kæmpe eksperiment i gang, når det handler om børn og unges liv på digitale medier. Det gælder både skærmforbrug, men også det indhold, de bliver eksponeret for på digitale medier. Det er udfordringer, der skal løses i fællesskab. Derfor lancerer Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv nu fem tommelfingerregler, som skal være med til at hjælpe forældre og skabe tryggere rammer for børn og unges færden på nettet.

Ny aftale skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark11.6.2025 11:00:01 CEST | Pressemeddelelse

Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye