Nu samles de eksperter, der skal finde frem til nye AI-storskalaprojekter

Del

Kunstig intelligens i den offentlige sektor er afgørende for at øge kvaliteten og frigøre ressourcer, så der er mere tid til nærvær i velfærden. Derfor samles aktører og eksperter fra det offentlige og private nu for at drøfte, hvilke AI-storskalaprojekter der kan gøre den offentlige sektor bedre.

Statsministeren annoncerede i slutningen af marts, at der skal identificeres tre AI-storskalaprojekter i den offentlige sektor for at sætte tempoet op for udrulning af kunstig intelligens. I dag og i morgen afholdes det symposium, som skal kickstarte det videre arbejde med mulige AI-storskalaprojekter.

Der findes allerede i dag gode erfaringer med kunstig-intelligens løsninger i den offentlige sektor. Men det er vigtigt, at vi tænker nyt, og at vi løbende tilpasser os den hastige teknologiske udvikling. For at få inputs til gode løsninger og til, hvordan projekter bedst lykkes, samler regeringen eksperter, interessenter og andre aktører fra den offentlige sektor og det private erhvervsliv i et symposium.

Over de næste to dage skal symposiet drøfte mulige AI-storskalaprojekter, der kan rulles ud i den offentlige sektor på både kort og længere sigt. Indsigterne fra symposiet tages med videre i regeringens arbejde med at udpege AI-storskalaprojekter til udrulning i samarbejde med regioner og kommuner.

”Det er ikke nogen let opgave at udpege AI-storskalaprojekter. Derfor har vi samlet nogle af de klogeste hoveder i Danmark for at finde frem til de bedste løsninger. Der skal nemlig fuld fart på kunstig intelligens i den offentlige sektor. Vi skal turde tænke nyt og modigt. For det handler om at fremtidssikre vores velfærdssamfund til gavn for både børn og voksne”, siger digitaliseringsminister Caroline Stage. 

Se liste over deltagere i symposiet her.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet

Fem nye tommelfingerregler skal hjælpe forældre, børn og unge i den digitale hverdag1.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Der er et kæmpe eksperiment i gang, når det handler om børn og unges liv på digitale medier. Det gælder både skærmforbrug, men også det indhold, de bliver eksponeret for på digitale medier. Det er udfordringer, der skal løses i fællesskab. Derfor lancerer Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv nu fem tommelfingerregler, som skal være med til at hjælpe forældre og skabe tryggere rammer for børn og unges færden på nettet.

Ny aftale skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark11.6.2025 11:00:01 CEST | Pressemeddelelse

Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye