
Bredt budgetforlig i Halsnæs

Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet har indgået en budgetaftale for budgetperioden 2022-2025. Dermed står alle byrådets partier bag det nye budget i Halsnæs Kommune.
Blandt hovedelementerne i budgetaftalen er:
- Opnormeringer i dagtilbud og i ældreplejen fastholdes
- Der afsættes ressourcer til klima og energi, naturformidling og DK2020-klimahandlingsplaner
- Nye klubtilbud til de unge
- En ny svømmehal i Frederiksværk som en del af et nyt, samlet idrætscenter
- Der prioriteres fortsat ressourcer til udviklingen af Hundested, herunder Arctic
Fælles for de vedtagede investeringer er en prioritering af kerneområderne. Derfor har forliget fået titlen ”Nærhed, klima og velfærd”.
En af hovedopgaverne i de senere år har bl.a. været at afsætte penge til borgere med et psykisk eller fysisk handicap. Imidlertid har kommunen været udfordret af stigende udgifter, som har presset det samlede budget. Byrådet er derfor blevet enige om at arbejde for, at regeringen i de kommende år afsætter flere ressourcer til området. Samtidig vil kommunen selv udvikle på de tilbud, der eksisterer til borgerne.
Samlet set vurderer borgmester Steffen Jensen, at en stram økonomistyring og ansvarlige beslutninger har gjort det muligt at nå i mål med et budget, hvor der fortsat kan investeres i Halsnæs.
"Jeg er meget tilfreds med, at hele byrådet igen tager fælles ansvar, og at vi sammen står bag den aftale, der nu er indgået. Det er dejligt, at det kan lade sig gøre også i et valgår, og det vidner om det gode samarbejde, vi har i byrådet. Vi kan nu tage fat på at udvikle kommunen, løse udfordringerne sammen og fastholde de resultater, der er opnået igennem de senere år. Det ser jeg meget frem til," udtaler borgmester Steffen Jensen.
Budgetaftalen kan læses i sin helhed i det vedhæftede dokument.
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.