Bred børnecyklingsalliance lanceres 6. september med morgencyklingsevent på skole i Vanløse
6.9.2021 06:00:00 CEST | Cyklistforbundet | Presseinvitation

Pressen er velkommen til lancering af Alle Børn Cykler Alliancen. Cyklistforbundet har sammen med Jyske Bank og Novo Nordisk taget initiativ til en bred alliance, der vil vende udviklingen og gøre cyklen til en naturlig del af en barndom for alle i Danmark igen. Alliancen inviterer nu alle, der ønsker at styrke børnecykelkulturen i Danmark, med.
Alliancen lanceres samtidig med offentliggørelsen af nye og faldende børnecyklingstal:
- Børn og unge cykler mindre og sjældnere i dag sammenlignet med for bare ti år siden. Derfor skal vi voksne - politikere, organisationer, skoler og forældre – sammen vende udviklingen. Vi skal hjælpe vores børn og unge tilbage på cyklen og bruge cyklen som løftestang til et sundt og aktivt liv, siger Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet.
Det er et særudtræk fra DTU’s transportvaneundersøgelse, der viser, at set i forhold til antal cyklede kilometer pr. dag er cykling hos de 10-17-årige faldet med 24,5% over en ti-årig periode (2009-2019), mens antallet af cykelture pr. dag i samme periode er faldet med 31,9%.
Alliancen består af foreløbig 16 organisationer, virksomheder og kommuner: Cyklistforbundet, Dansk Skoleidræt, Kræftens Bekæmpelse, Rådet for Sikker Trafik, Skole og Forældre, Region H, Region Sjælland, Region Syd, Aalborg Kommune, Københavns Kommune, Middelfart Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Sønderborg Kommune, Novo Nordisk Danmark og Jyske Bank. Cyklistforbundet er sekretariat for alliancen. Se mere på www.alleboerncykleralliancen.dk.
Alliancen lanceres samme dag, som Cyklistforbundets skolekampagne Alle Børn Cykler 2021 går i gang på skoler over hele landet med knapt 90.000 tilmeldte elever.
Tid, sted og cykler
Tid: Mandag den 6. september 2021 kl. 7.30-8.30
Mødested: Katrinedals Skole, indgangen på Randbølvej mellem Katrinedalsvej og Vanløse Allé, 2720 Vanløse
Cykler: Der vil være mulighed for at låne en cykel
| Program | |
|
7.30 |
Velkommen v. Fatima Hachem, medlem af Cyklistforbundets hovedbestyrelse |
|
7.35 |
Cykeltur ledet af elever og andre repræsentanter fra skolen, der viser deltagerne rundt i skolens nærområde og fortæller om deres oplevelser med at cykle |
|
8.00 |
Retur på skolen og fortsat dialog mellem alliancen og eleverne etc. om, hvad der er vigtigt for, at eleverne cykler ofte |
|
8.30 |
Arrangementet slutter |
Deltagere på cykelturen
- Fatima Hachem, medlem af Cyklistforbundets hovedbestyrelse
- Sofie Hæstorp Andersen, medlem af regionsrådet, Region H
- Anja Ravn, medlem af forretningsudvalget i Skole og Forældre
- Niels Lund, Vice President, Global Prevention & Health Promotion, Novo Nordisk Danmark
- Lea Løbger, forældrerepræsentant i skolebestyrelsen
- Ellana Nagel Bisleth, medlem af elevrådet
- Pelle Enevold Trappaud Snedker, medlem af elevrådet
- Rikke Pedersen, skoleleder Katrinedals Skole
- Jens Andersen, afdelingsleder og færdselskontaktlærer
- Jane Kofod, kommunikations- og engagementschef, Cyklistforbundet
- Mai-Britt Aagaard Kristensen, projektleder, Cyklistforbundet
Det siger initiativtagerne til Alle Børn Cykler Alliancen
Direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, siger:
- Børn cykler, når voksne skaber mulighederne. Vi har brug for, at børn lærer cyklen at kende fra tidlig alder og tager den med ind i ungdoms- og voksenlivet. At kunne cykle giver børn og deres familier oplevelser og frihed, og cykling som hverdagens transport bidrager til en sundere, grønnere og mere bæredygtig verden.
Direktør for Novo Nordisk Danmark, Kasper Bødker Mejlvang siger:
- I mange andre lande er cyklen et legetøj, som man finder frem, når man har fri. I Danmark er cyklen også et transportmiddel til at køre til og fra skole, arbejde eller fritidsaktiviteter. Det skal vi holde fast i, for cykling er godt for både miljøet, klimaet og sundheden. Vi skal videregive lysten til at cykle i hverdagentil vores børn og unge.
Afdelingsdirektør i Jyske Bank, Jens Skov, siger:
- Med en alliance af så mange gode partnere står Danmarks vigtigste cykelaktivitet på et meget stærkt fundament. Med et stærkt samlet bidrag er vi i den grad med til at styrke hverdagscyklingen for børn og deres forældre. Til stor glæde for deres sundhed og frihed, samt det lokale miljø.
Kontakter
Projektleder i Cyklistforbundet, Mai-Britt Aagaard Kristensen, mobil 40 70 83 67, mail mak@cyklistforbundet.dk
Jane KofodKommunikations- og engagementschef
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkKlaus BondamDirektør i Cyklistforbundet
Tlf:4070 8365bondam@cyklistforbundet.dkBilleder
Information om Cyklistforbundet
CyklistforbundetRømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Over 100.000 børn klar til Alle Børn Cykler7.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 skoleelever fra hele landet er tilmeldt årets Alle Børn Cykler, der starter i dag. Det er omkring hver sjette skoleelev i Danmark, det højeste deltagerantal siden 2019 og et vigtigt lyspunkt i en tid, hvor alt for få børn cykler til skole. (OBS: Kommunale tal og tilmeldte skoler i bunden.)
Lavere fart redder liv i København24.8.2026 08:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet bakker helhjertet op om borgmester Line Barfods udspil om, at farten skal ned til 30 km/t i København.
Næsten fire ud af ti børn cykler stort set aldrig til skole10.8.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Cyklistforbundet viser, at det står sløjt til med cykling til skole. Omkring Fire ud af ti cykler ikke. Forbundet efterlyser en ny national cykelstrategi med særligt fokus på børn og trygge skoleveje.
Tour de Jylland krydser Storebælt4.8.2026 13:50:47 CEST | Pressemeddelelse
Det, der for østjyske Michael Dvinge begyndte som en personlig kamp tilbage til livet efter en alvorlig hjerneskade, er vokset til et fællesskab på tværs af handicap, alder og cykeltyper. Nu tager Tour de Jylland - cykelløbet, hvor alle kan køre med - et nyt skridt. For første gang går turen også gennem Sjælland
Herlev og Gentofte Hospital vinder Pedalkraft-Prisen 202623.6.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

