Brancheorganisation opruster: Nu går bagerne, slagterne og fiskehandlerne sammen
Den landsdækkende bagerkæde KonditorBager træder ind i FødevareDanmark, der i forvejen huser landets slagtere, fiskehandlere, ostehandlere m.fl. Formålet er at få danskerne til at købe kød, brød, fisk og ost hos specialisterne.

De danske specialforretninger kan se frem til en styrket branche. Det mener Leif Wilson Laustsen, der er formand for FødevareDanmark. Brancheorganisationen, der i forvejen huser landets slagtere, fiskehandlere og ostehandlere samt et stort antal andre produktions- og engrosvirksomheder inden for fødevaresektoren, kan nemlig byde den landsdækkende bagerkæde KonditorBager med i fællesskabet – et fællesskab, der med bagerkædens indtræden nu står endnu stærkere.
– Med KonditorBager ombord samler vi alle faggrupper under FødevareDanmark. Det betyder, at vi har en stærkere stemme i samfundet, fordi vi repræsenterer alle typer specialforretninger. Vores mål er at få danskerne til at købe deres kød, ost, fisk og brød hos specialisterne, for det er her, man får kvalitet og service. Det kræver synlighed, og det får vi endnu mere af nu, siger Leif Wilson Laustsen.
Større værdi for kunderne
Også hos KonditorBager, der har knap 60 forretninger landet over, ser man indtrædelsen i FødevareDanmark som en døråbner.
- Vi ser i den grad frem til samarbejdet, som bidrager til helt nye muligheder for at tænke innovativt på tværs af faggrupper, for eksempel når det kommer til produktudvikling og vidensdeling. Vi har nogle oplagte styrker sammen, og derfor er det fantastisk, at vi nu står under samme paraply, siger Morten Lapholm, der er direktør i KonditorBager.
Helt konkret begynder slagterne og bagerne samarbejdet med at sætte deres produktudviklere sammen for at koordinere inspirationsmøder for butikkerne. Her er formålet særligt at udvikle nye former for convenience- og take-away-produkter.
Stærk politisk stemme
Rent politisk giver det nye samarbejde et potentiale, mener Leif Wilson Laustsen.
– Vi har gennem de senere år set en reduktion i antallet af specialforretninger i Danmark, og en af vores mærkesager er at forbedre vilkårene, så de eksisterende butikker kan fortsætte med at stå stærkt. Jo flere, vi er, desto stærkere stemme har vi politisk, og derfor er det en stor styrke, at vi nu får bagere med også.
Nøgleord
Kontakter
Torsten Buhl
Direktør, FødevareDanmark
(+45) 21 27 41 50
Morten Lapholm
Direktør, Konditorbager
(+45) 20 45 57 48
Billeder


Information om FødevareDanmark
FødevareDanmark er paraplyorganisation for Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerne i Danmark, KonditorBager og foreningen SMV Fødevarer. Formålet med FødevareDanmark er at skabe et fælles talerør for små og mellemstore virksomheder og butikker inden or fødevareområdet. www.fodevaredanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
10 formænd: Energipriserne er et gigantisk problem19.1.2022 17:14:27 CET | Pressemeddelelse
Ti formænd i paraplyorganisationen FødevareDanmark kalder på politisk handling, efter at der nu er forventninger om, at de høje energipriser vil fortsætte i hele 2022.
Husk leverandørernes leverandører!10.12.2021 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Det er godt, at regeringen har dem i tankerne, der bliver ramt af aflyste julefrokoster m.v. som følge af regeringens kraftige henstilling til af aflyse sådanne arrangementer. At den har det, er tydeligt fremgået af erhvervsminister Simon Kollerups bebudelse af hjælpepakker efter regeringens seneste udmeldinger om corona-restriktioner og -anbefalinger.
FødevareDanmark: Nyt forbud på Storebælt giver store problemer for fødevarevirksomheder8.12.2021 17:57:50 CET | Pressemeddelelse
Beslutningen om af ”forbyde” ”vindfølsomme køretøjer” at køre over Storebæltsbroen, hvis der kan forekomme vindstød på over 15 m/s, skaber store problemer for navnlig små og mellemstore fødevarevirksomheder på begge sider af broen. Disse virksomheder benytter typisk køretøjer, der vejer mindre en 3.500 kg.
Kommentar: Det er godt at se, at regeringens landbrugsudspil på klimaområdet forholder sig klogt og sagligt til de udfordringer, der er.28.4.2021 17:17:34 CEST | Aktuelt
"Det ville være dumt for Danmark og skadeligt for klimaet, hvis regeringen havde fulgt de mange opfordringer til at drosle ned for den animalske produktion i Danmark, når vi er blandt de bedste i verden til klimavenlig kød- og mælkeproduktion og, ja, læder kan jo også godt tælle med i den forbindelse. Derfor glæder det mig, at regeringen lægger op til udvikling, også på klimaområdet, og ikke afvikling. Vi er jo trods alt kun i år to efter Klimaloven og dens målsætninger, og al erfaring viser, at vi kan nå langt med teknologisk udvikling – alene og i samspil med andre lande, som jo har samme udfordringer. Det er den helt rigtige vej at gå," lyder det fra Formand i FødevareDanmark, Leif Wilson Laustsen.
Ny hjælpepakke: Stadig overset! Virksomheder brænder inde med julemad17.12.2020 14:10:02 CET | Pressemeddelelse
Det er helt utroligt, at regeringen og Folketinget stadig ikke har forståelse for, at der er virksomheder, som brænder inde med en masse julemad, som de ikke kan sælge, fordi restauranterne er lukkede, og som er helt værdiløs den 4. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum