Brammer A/S

Brammer på Danmarks-tour

Del
I september turnerer industrileverandøren Brammer Danmark i en stor, specialindrettet varevogn. Alle interesserede virksomheder kan booke Brammer-bilen til en fremvisning af Invend automatløsninger.
Efter en rundtur i Sverige kommer Brammers varevogn nu til Danmark i uge 38. Foto: PR
Efter en rundtur i Sverige kommer Brammers varevogn nu til Danmark i uge 38. Foto: PR

Brammers automatløsninger bliver mobile for en stund, når virksomheden tager på road trip med deres Invend-automater i uge 38. Brammer ønsker at fremvise sine Invend automat-løsninger til eksisterende og nye kunder, og kører derfor landet tyndt i en varevogn, som alle interesserede virksomheder kan booke et besøg af.

Kunderne skal på Invend-turen opleve rådgivning på højt niveau og i øjenhøjde. Vi er interesserede i at levere en løsning, der skaber værdi for kunderne, og jeg glæder mig til at vise Brammers sortiment og koncepter frem, fortæller Peter Christiansen, der har ansvar for præsentationen af Invend på turen.

Invend i tre udgaver

Brammers invend-automater kan placeres i alle industrivirksomheder, og i dem kan medarbejderne let og hurtigt trække nødvendige produkter som smøremidler, handsker og batterier på samme måde, som de trækker en sodavand. I varevognen findes tre forskellige Invend automat-typer; Invend Coil, Invend Locker og Invend Carousel, der indeholder forskelligt værktøj og sikkerhedsmateriel af kendte mærker plus Brammers egne linjer Roebuck og Q-safe. Fokus vil være på kundernes forbrug af tekniske artikler, herunder alt fra kuglelejer til værnemidler, håndværktøj og kemi.

Vi har desuden en stor LCD-skærm hængende i bilen. Den er koblet op på automaterne, og vi kan derfor vise, hvor nemt det er at administrere Invend-automaternes software. Med softwaren er det muligt at hente information om, hvem der bruger automaten, samt hvilke produkter, der trækkes og hvornår. Det kan for eksempel ske ved, at hvert produkt bliver koblet sammen med et specifikt projekt i virksomheden, så man ved, hvilke projekter, der har et stort forbrug. Der kan også være situationer, hvor man vil sikre sig, at brugerne anvender det tiltænkte sikkerhedsudstyr. Så det er ikke kun et spørgsmål om kontrol og automatisk indkøb, det kan også være et spørgsmål om at sikre medarbejdernes helbred, fortæller Peter Christiansen.

Omfattende besparelser

De over 1800 Invend-automater, der anvendes på europæisk plan, har vist sig at give store besparelser. Blandt andet på grund af mindre spild og bedre tilgængelighed til sikkerhedsudstyr oplever Brammers kunder besparelser på mellem 25% og 40% af deres tidligere forbrug. Brammer ser derfor gode muligheder for, at de danske industrivirksomheder også vil tage Invend til sig. Peter Christiansen har op til Danmarks-turen gennemgået et intensivt læringsforløb hos Invend-specialister i England, Sverige og Belgien, så han kan rådgive potentielle kunder på bedst mulig vis.

Mandag den 19. september kører Brammer-bilen sine første danske kilometer på Sjælland, hvorefter den vil besøge Fyn onsdag og fortsætte til Jylland torsdag og fredag. Kontakt Peter Christiansen på peter.christiansen@brammer.biz eller ring på 22 76 76 70.

Nøgleord

Kontakter

Jan Lauritzen
Adm. direktør, Brammer A/S
(+45) 21 22 65 43
jan.lauritzen@brammer.biz


Peter Christiansen
Director Invend & Insite, Brammer A/S
(+45) 22 76 76 60
Peter.Christiansen@brammer.biz

Billeder

Efter en rundtur i Sverige kommer Brammers varevogn nu til Danmark i uge 38. Foto: PR
Efter en rundtur i Sverige kommer Brammers varevogn nu til Danmark i uge 38. Foto: PR
Download
Brammer har allerede over 1800 automater installeret hos forskellige virksomheder i hele Europa. Foto: PR
Brammer har allerede over 1800 automater installeret hos forskellige virksomheder i hele Europa. Foto: PR
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Brammer A/S

Brammer A/S
Brammer A/S
Cedervej 2
8462 Harlev J

+45 76 408 700http://www.brammer.dk

Brammer A/S er med sit enorme produktsortiment den eneste europæiske totalleverandør til MRO-markedet. Der leveres fra moderne, højteknologiske distributionscentre lokalt på tværs af Europa, 24/7/365. Koncernens 3500 medarbejdere betjener mere end 100.000 kunder inden for alle industrisegmenter, og dens omfattende, paneuropæiske netværk dækker 22 lande. Brammer overtog i januar 2014 Lönne Scandinavia med selskaber i Danmark, Finland, Norge og Sverige, som ved indgangen til 2015 alle skiftede navn til Brammer. Det danske selskab, Brammer A/S, er beliggende i Harlev ved Aarhus. www.brammer.biz

Følg pressemeddelelser fra Brammer A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brammer A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye