Bosted fik årets Handicappris
Prisen for Lige Muligheder blev i år tildelt Bostedet Aktiv Slettebjerggård.

Bostedet Aktiv Slettebjerggård fik årets Handicappris for at være "et unikt sted med kyndigt og dedikeret personale samt nogle fantastiske omgivelser", som det hed i indstillingen.
Bostedet henvender sig til unge udviklingshæmmede voksne med medfødt og erhvervet hjerneskade, autismespektrum-forstyrrelser og udviklingsbetingede dysfunktioner. Fælles for beboerne er, at de har brug for støtte til at få deres hverdag til at fungere.
I sin tale lagde borgmester Steffen Jensen vægt på essensen i prisen, nemlig at der skal være plads til alle borgere i vores samfund.
"Nogle handicaps er meget synlige for andre mennesker. Mens andre handicaps først giver sig til udtryk, når man interagerer med hinanden. Uanset udtrykket er det vigtigt at huske på, at man aldrig må rangordne fysiske og mentale handicaps. Det ene er ikke mere ”fint” eller ”rigtigt” end det andet. For udfordringen i dagligdagen kan være nøjagtig den samme for den enkelte – uanset hvad vi andre lige kan se," sagde Steffen Jensen.
"At skulle efterlade sin unge udviklingshæmmede søn eller datter i andres varetægt er en stor beslutning. Det kræver tillid, og det kræver en tiltro til, at ens barn her vil kunne trives, udvikle sig og klare hverdagens udfordringer og gøremål efter bedste evne.
Det er jo netop det, der ligger i at have ”lige muligheder”. Og derfor er Prisen for Lige Muligheder så vigtig. Den husker os på, at uanset forudsætninger, uanset fysiske eller mentale udfordringer, kan og skal alle være med".
Prisen for Lige Muligheder uddeles i forbindelse med FN's internationale handicapdag 3. december.
Nøgleord
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Halsnæs, Gribskov og Helsingør får 26 millioner kroner til kystbeskyttelse25.1.2023 15:36:01 CET | Nyhed
De tre nordkystkommuner Gribskov, Helsingør og Halsnæs har igen søgt og fået puljemidler fra Kystdirektoratet til det store, fælles kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid. Denne gang er projektet blevet støttet med 26 mio. kroner
Visionspuljen åbner for ansøgninger23.1.2023 09:26:32 CET | Pressemeddelelse
Kan din idé få Halsnæs i bevægelse, skal du senest 20. februar søge om støtte fra årets pulje
Fortæl os om din holdning til tryghed12.1.2023 14:29:24 CET | Nyhed
Halsnæs Kommunes Tryghedsudvalg inviterer til borgermøde om tryghed onsdag den 25. januar 2023.
Vil du stoppe med at ryge?1.1.2023 09:15:00 CET | Nyhed
Bliv tobaksfri med gratis tilbud i Halsnæs Kommune.
Borgmesterens nytårshilsen29.12.2022 14:04:51 CET | Nyhed
Borgmesteren ser tilbage på året der gik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum