Akutbolig.dk

Bosæt dig billigt i Region Midtjylland

Del
Kvadratmeterprisen for en lejebolig i Region Midtjylland er i gennemsnit 71 kr. pr. kvadratmeter pr. måned, og regionen deler derfor pladsen sammen med Region Syddanmark som landets anden billigste region.

Akutbolig.dk har i en ny rapport sammenlignet kvadratmeterpriserne på lejeboliger i Danmarks 98 kommuner og rangeret landets dyreste og billigste kommuner.

Se rapporten og din kommunes placering her

Aarhus Kommune er 56 % dyrere end resten af regionen

For beboere i Aarhus Kommune er gennemsnitsprisen på en lejebolig 111 kr. pr. kvadratmeter pr. måned. Dette er 56 % højere end gennemsnittet for regionen, og derfor uden tvivl regionens dyreste kommune. Næstdyrest er Skanderborg Kommune, hvor du betaler 86 kr. pr. kvadratmeter pr. måned. Regionens to dyreste kommuner er de eneste i regionen, hvor kvadratmeterprisen er højere end landsgennemsnittet. Gennemsnitsprisen for en lejebolig i Region Midtjylland er nemlig kun 71 kr. pr. kvadratmeter pr. måned, hvilket er det samme som i Region Syddanmark.

Samsø er landets billigste kommune

Selvom kvadratmeterprisen generelt er lav i regionen, er der mulighed for at spare endnu mere, hvis du bosætter dig i regionens billigste kommuner. Hvis du skal bosætte dig så billigt som muligt, er det i kommunerne Samsø og Lemvig, du skal finde en lejebolig. Disse kommuner er også landets henholdsvis 1. og 3. billigste at bo til leje i. Her betaler du i gennemsnit henholdsvis 45 kr. og 57 kr. pr. kvadratmeter pr. måned.

Klik på din kommune for at se den gennemsnitlige kvadratmeterpris, din kommunes placering på listen over dyreste kommuner, og hvor meget du kan spare ved at rive teltpælene op, og flytte til en anden kommune i regionen.


For at se dette indhold fra www.akutbolig.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Om undersøgelsen

Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterprisen på lejeboliger i Danmarks 98 kommuner. Undersøgelsen er baseret på data om 38.327 lejeboliger i kommunerne, der har været annonceret ledige på Akutbolig.dk i løbet af 2018. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for landets kommuner er desuden sammenlignet med data for regionerne og hele Danmark.

Nøgleord

Kontakter

Daniel Juhl
Adm. direktør, Akutbolig.dk
daniel@kodyl.com / + 45 22 68 22 48

Billeder

Links

Information om Akutbolig.dk

Akutbolig.dk
Akutbolig.dk
Vestergade 48H, 2.
8000 Aarhus

https://www.akutbolig.dk/

Akutbolig.dk blev lanceret i 2011 og er i dag en af landets største boligportaler for ledige lejeboliger. Akutbolig.dk er det sted, hvor danskerne går hen for at finde hjem, uanset om de søger i nord, syd, øst eller vest. På Akutbolig.dk annonceres dagligt nye ledige lejeboliger på tværs af landet fra en lang række af udlejere - både private og professionelle, store og små udlejere. 

Følg pressemeddelelser fra Akutbolig.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akutbolig.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye