Børns gener påvirker, hvor meget forældre læser højt for dem
Forsker fra Roskilde Universitet har fundet ud af, at børns genotyper har betydning for, hvor meget deres forældre læser for og leger med dem.

Det er ikke kun din egen motivation – eller mangel på samme – som afgør, om du læser højt for dit barn eller tumler rundt på gulvet i leg. Ifølge nyt studie, udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Social Forces, spiller dit barns gener også en rolle.
”Forældre-barn-forholdet er et tovejsforhold. Det går begge veje, og nogle gange putter vi måske lidt for meget over på forældrenes skuldre. De spiller er stor rolle, men børn spiller også en rolle. Det er ofte genkendeligt for forældre med flere børn, hvor søskende reagerer forskelligt på fx højtlæsning,” siger Asta Breinholt, adjunkt i sociologi på Roskilde Universitet, og en af to forfattere til forskningsartiklen.
Ifølge forskeren er fundene interessante, fordi de udfordrer opfattelsen af, at enten er vores adfærd bestemt af det sociale miljø eller af vores genetik. Undersøgelsen viser, at andres genetik påvirker vores adfærd (dvs. børn påvirker forældre), men samtidig viser studiet, at socialt miljø kan trumfe genetik, idet universitetsuddannede forældres højtlæsning ikke er påvirket af barnets gener.
”Børns genotype påvirker ikke, hvor meget universitetsuddannede forældre læser højt. Vores undersøgelse viser, at højtuddannede forældre generelt læser meget højt for deres børn,” forklarer Asta Breinholt.
Forskernes teori er, at højtuddannede forældre – muligvis på grund af større viden om fordelene – insisterer på at gennemføre højtlæsningen for barnet.
”Det er interessant, at højtuddannede læser højt, uanset om deres børn ikke har de gener, der typisk er knyttet til højtlæsning. Som samfund er der vigtig viden i forhold til at erkende, at en indsats, som den de højtuddannede gennemfører, kan bryde den tilgang til læsning, som barnet har via sin genotype,” siger Asta Breinholt.
Nøgleord
Kontakter
Asta Breinholt, adjunkt i sociologi ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet, e-mail: astab@ruc.dk, mobil: 28 56 07 66.
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Millionbevilling til forskning i unge mænds vilkår i Grønland8.1.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lektor i mandeforskning Kenneth Reinicke skal undersøge, hvordan klimaforandringer, urbanisering og sociale omvæltninger påvirker unge mænd i Grønland.
Velfærdsforsker fra RUC udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen7.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Jon Kvist har beskæftiget sig med europæisk velfærdsforskning gennem tre årtier. Han kan nu smykke sig med Ridderkorset af Dannebrogordenen.
Professor fra RUC udpeget til medienævn19.12.2025 14:52:29 CET | Pressemeddelelse
Efter nytår træder professor og medieforsker Jannie Møller Hartley ind i Medienævnet under Kulturministeriet.
13 mio. til forskning i glas og aldring: RUC-professor vil løse et af fysikkens store mysterier16.12.2025 05:15:00 CET | Pressemeddelelse
Professor i fysik ved Roskilde Universitet, Kristine Niss, har netop modtaget en bevilling på 13 mio. kr. fra Carlsbergfondet. Bevillingen skal realisere et ambitiøst forskningsprojekt, der skal kaste lys over, hvordan glas ældes.
Kongehuset hædrer RUC-professor med Ridderkorset10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Snart bliver Ridderkorset af Dannebrogordenen hæftet på professor Lars Fuglsangs bryst som anerkendelse for hans store indsats og engagerede bidrag til Roskilde Universitetet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum