Hvilken betydning har brugerinddragelse i psykiatrien? Nyt projekt undersøger udviklingen

Hvad sker der, når idealet om at være en engageret bruger bliver en forudsætning for at blive hørt? 

Brugerinddragelse er blevet en central del af det psykiatriske system. Psykiatribrugere opfordres ikke kun til at tage aktiv del i deres egen behandling, men også til at bidrage til udviklingen af psykiatritilbud og deltage i forskning. Men hvad kræver det egentlig at blive hørt og få indflydelse?

Et nyt forskningsprojekt fra Roskilde Universitet stiller skarpt på, hvordan opfordringen om at engagere sig i egen behandling sætter sig igennem i psykiatrien. 

Fra medinddragelse til ulighed

”Brugerinddragelse bliver set som en vej til at skabe større lighed og bedre resultater i psykiatrien på alle niveauer. Slogans som ’Nothing about us, without us’ vinder frem og er gået fra kun at være knyttet til brugerorganisationer til at være mere integrerede principper i det psykiatriske system, men ikke uden omkostninger”, siger lektor i socialpsykologi Sofie Pedersen, som leder projektet i samarbejde med professor i sundhed og samfund Mari Holen.  

Projektet stiller skarpt på en ny form for kapital i psykiatrien – en ”kapital”, der ikke nødvendigvis er ligeligt fordelt blandt brugerne:

”Der er en stærk tro på, at brugerinddragelse er demokratisk og udlignende. Men vores forskning peger på, at der samtidig opstår nye krav til, hvordan man skal være som psykiatribruger – fx velformuleret og deltagende. Det sætter nye standarder og kan skabe nye former for ulighed – og det er vigtigt at undersøge,” siger Mari Holen.

I projektet samarbejder forskerne med forskellige aktører på tværs af det psykiatriske system, fra forskellige steder i landet. Projektet bygger på etnografisk feltarbejde og kombinerer medicinsk antropologi og socialpsykologi. 

Projektet har modtaget en bevilling på ca. 6 mio. kr. fra Velux Fonden.