Hvilken betydning har brugerinddragelse i psykiatrien? Nyt projekt undersøger udviklingen
Et nyt forskningsprojekt fra Roskilde Universitet, støttet af Velux Fonden, undersøger hvordan idealet om brugerinddragelse i psykiatrien kan føre til nye former for ulighed.

Hvad sker der, når idealet om at være en engageret bruger bliver en forudsætning for at blive hørt?
Brugerinddragelse er blevet en central del af det psykiatriske system. Psykiatribrugere opfordres ikke kun til at tage aktiv del i deres egen behandling, men også til at bidrage til udviklingen af psykiatritilbud og deltage i forskning. Men hvad kræver det egentlig at blive hørt og få indflydelse?
Et nyt forskningsprojekt fra Roskilde Universitet stiller skarpt på, hvordan opfordringen om at engagere sig i egen behandling sætter sig igennem i psykiatrien.
Fra medinddragelse til ulighed
”Brugerinddragelse bliver set som en vej til at skabe større lighed og bedre resultater i psykiatrien på alle niveauer. Slogans som ’Nothing about us, without us’ vinder frem og er gået fra kun at være knyttet til brugerorganisationer til at være mere integrerede principper i det psykiatriske system, men ikke uden omkostninger”, siger lektor i socialpsykologi Sofie Pedersen, som leder projektet i samarbejde med professor i sundhed og samfund Mari Holen.
Projektet stiller skarpt på en ny form for kapital i psykiatrien – en ”kapital”, der ikke nødvendigvis er ligeligt fordelt blandt brugerne:
”Der er en stærk tro på, at brugerinddragelse er demokratisk og udlignende. Men vores forskning peger på, at der samtidig opstår nye krav til, hvordan man skal være som psykiatribruger – fx velformuleret og deltagende. Det sætter nye standarder og kan skabe nye former for ulighed – og det er vigtigt at undersøge,” siger Mari Holen.
I projektet samarbejder forskerne med forskellige aktører på tværs af det psykiatriske system, fra forskellige steder i landet. Projektet bygger på etnografisk feltarbejde og kombinerer medicinsk antropologi og socialpsykologi.
Projektet har modtaget en bevilling på ca. 6 mio. kr. fra Velux Fonden.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Billeder
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ny vicedirektør for uddannelse på Roskilde Universitet2.12.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erfaren studiechef fra CBS skal lede Roskilde Universitet gennem en stor uddannelses- og administrationsreform.
Roskilde Universitet er tredjebedst i verden inden for offentlig forvaltning21.11.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet tager et spring op ad den globale rangstige. På den nyeste udgave af den internationale Shanghai Ranking indtager RUC en 3. plads i verden inden for Public Administration – en placering, der cementerer universitetets position som et af de absolut stærkeste forskningsmiljøer på området.
Bornholm tager næste skridt mod Danmarks første lokale rejeproduktion20.11.2025 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag modtager Bornholms Lakseklækkeri i Nexø de allerførste larver af varmtvandsrejer. Det er en vigtig milepæl i opbygningen af en helt ny fødevareproduktion på øen og etableringen af Danmarks første lokale produktion af varmtvandsrejer.
Genetiske forskelle kan være med til at forudsige selvmordsrisiko ved depression13.11.2025 11:14:23 CET | Pressemeddelelse
Depression i ung voksenalder hænger oftere sammen med genetiske faktorer og med en øget risiko for selvmordsforsøg sammenlignet med depression, der opstår senere i livet. Det viser et nyt stort studie, hvor den danske del er ledet af lektor John Shorter fra Roskilde Universitet.
Fysiker fra RUC får bevilling til at undersøge materialers ’indre ur’2.11.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Professor i fysik Jeppe Dyre fra Roskilde Universitet modtager midler fra Danmarks Frie Forskningsfond til et nyt projekt, der vil udvikle en matematisk teori for materialers 'indre tid'.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

